Bordskik?

Du behøver ikke sige De til mig (1) Tiltalepronomener Tiltalepronomenerne I og De skrives med stort begyndelsesbogstav. Det samme gælder bøjningsformerne af De: Dem og Deres. De øvrige tiltalepronomener og bøjningsformer af tiltalepronomener skrives med lille: du, dig, din, dit, dine, jer, jeres, eder, eders.

Tak for det - svarer De også på spørgsmålet ;)

Hvis børn skulle sidde ved bordet til de voksne var færdige, så ville børnene få sår i røven, oftest. Så det handler om forskellige aldre, for forskellige skikke.

Vi har heldigvis en grovæder af søn og særligt af grøntsager, så vi er prisgivet at kun opdrage på ham om at ikke lege med maden, gaflerne osv. Det hjalp helt vildt efter han fik sit eget Mumitrolde sæt, dem er han nemlig vilde med, så nu sidder han og kigger på sit bestik i stedet for at lege med det. Mht. at sige tak og selv tak, så har vi den generelle holdning at hvis vi beder om noget og han gør det så hedder det tak. Og omvendt selvfølgelig. ;) Men vi siger ikke per automatik tak for mad og velbekomne - det skal mene noget. Bordskik indebærer så også at sidde ned relativt stille her, før kommer der ikke mad i munden eller hånden. Så han har en triptrap med bakke i køkkenet og ellers er det primært ved spisebordet madintag foregår. En sjælden gang er det i sofaen men det kan være svært at overholde at skulle sidde stille når man ikke kan nå sofabordet så derfor er det bare lettest ved spisebordet ;) Ellers har Tjalfe den kære vane at dagdrømme mens han kigger henført ud af vinduet. Det hjælper til at han faktisk sidder ca.45min til hvert måltid ;)

Til sådan noget hverdags-noget herhjemme bliver Alma siddende til vi er færdige, det varer jo ikke så frygteligt længe. Til middag fremmede steder med flere retter eller rødvin (laaaang tid) for hun lov at komme ned mellem retterne, hvis hun keder sig. Synes ikke man kan forlange af en på 1½ at hun skal synes et 3-timers måltid er lige så spændende som vi gør. Men synes hun er god til at håndtere det. Fx hvis vi får flere retter på restaurant, så bliver hun siddende - det er først til sidst hvis der skal snakkes længe over desserten at jeg plejer gå en lille tur med hende.

Hos os må børnene forlade bordet, når de synes, de er færdige med at spise - både til hverdag og fest. Så længe de voksne spiser, bliver maden på bordet, og i den periode må børnene gå til og fra, hvis de pludselig føler sult igen. Når maden er ryddet af bordet, er måltidet slut for alle. Vi siger alle 'be' om' og 'tak for mad', fordi det er høflige fraser, som vi ønsker, børnene skal lære - også selvom de endnu ikke kender betydningen. Til hverdag har vi ingen problemer med et rend til og fra bordet; den store på fire spiser al sin mad på én gang, mens den lille på knap to af og til spiser ad to gange.

Hos os er der ikke de helt store forventninger til vores pige nå hun bliver stor nok.. hun skal lære at bruge sin sunde fornuft.. og vi vil jo lære hende at man siger tak for mad nå man forlader bordet.. Og at man siger undskyld hvis man kommer til at bøvse eller prutte ved bordet. Her behøver man ikke som barn at vente med at forlade bordet til alle er færdig med at spise,bare man som skrevet siger tak for mad.

Hos os sidder man pænt på sin stol og spiser sin mad med ske/gaffel/kniv. Man leger ikke med maden og man taler ikke grimt om den - uanset hvad man måtte synes om den :) Børnene må (til hverdag) gå fra når de er færdige med at spise. De skal selv tage deres tallerken og glas ud :) Når vi har gæster, venter alle børnene på hinanden inden de må gå fra - men de behøver ikke sidde lige så længe som de voksne :P

Hos os sidder man pænt på stolen, spiser pænt med bestik (så pænt det nu kan lade sig gøre når man snart er 4 år ) og siger tak for mad når man er færdig. Ungerne må gerne gå fra bordet når de er færdige også selv om far og jeg stadig spiser :)