Hvornår fik I første barn?

Jeg var 22 år og faren 25 år. Nu er jeg 30, har 5 børn og skal ikke have flere :laugh:

Jeg var 34 år - min mand lige blevet 35, da vi fik den første. Nu har jeg jo ikke prøvet at være 'ung' forælder, så kan ikke sige, om det havde været nemmere / sværerer eller noget, men jeg var ikke indstillet på at få børn inden, så sådan er det, og det går også godt - synes jeg ;0)

Jeg var 25 og under uddannelse og det passede perfekt. Var lidt træt af at jeg ikke kendte andre, der havde børn, men nu hvor jeg er 36 og folk omkring mig har småbørn, så er jeg glad for mine store unger :)

Jeg var 34 da jeg fik den første - faren 37. Da jeg fik nr.2 var jeg 42 - har egentlig lyst til et barn mere, men tror tiden er løbet fra mig. Er i øvrigt også single... Skulle nok have startet lidt før :dry:

Jeg tilhørte typen der ALDRIG skulle have børn og det havde min mand egentlig indstillet sig på og også accepteret.....men så begyndte jeg på pædagog uddannelsen og midt i 1. lønnet praktik ændrede det hele sig....jeg skulle lige pludselig have børn og det kunne ikke gå hurtigt nok :huh: så jeg slog fuldstændig benene væk under ham da jeg sagde at nu var det tid til unger, villa og volvo osv.... Jeg var 29 år da Alexander kom til verden og manden 30....og det passede perfekt til os..... Nu er vi så 32 og manden er lige blevet 34 og vi har fået barn nummer to i år :P og nu skal vi ikke have flere.......

Jeg var 22 og min mand 25 - og det passede fint til os. De to næste kom, da jeg var 26 og 27 - og det var så det. Økonomisk set kunne vi have gjort det smartere, men pyt med det - det kan være, vi bliver rige også på penge, når børnene flytter hjemmefra ;)

Vi har fået børn alt alt for sent. 3 mdr før jeg fyldte 40, og manden fyldte 46 en måned efter. Hvis vi havde kunnet før, ville vi gerne have haft flere børn og gerne min 10 år før. Men vi er glade for dem.

Jeg var 18 år med den store ( og 27 og 29 med de to små). Jeg syntes dengang at jeg var klar allerede da jeg var 15, men jeg kan da godt se at det nok havde været nemmere, hvis jeg havde ventet til jeg var lidt ældre. Derudover vidste jeg fra starten at jeg skulle være alene med min søn og det havde også været en fordel at være to om det. Der er mange fordele ved at være så ung blandt andet at være under uddannelse. Fra min søn var 1 år til han blev 4 år gik jeg først i 10.klasse og derefter på HF og havde ikke ret mange timer. Hvis min søn var syg blev jeg bare hjemme - det var kun mig selv det gik ud over og ingen stod og fortalte at man kun havde barns 1. sygedag ;) Den største ulempe var at der ikke var nogle veninder med børn. Det har været rigtig svært at forene deres og mine interesser og muligheder for at ses og som følge deraf er en del faldet fra :( Derudover er det ikke særlig sjovt ALTID at være den unge forælder i BH, skolen osv. I hans klasse er nogle af forældrene på alder med mine forældre!!! Og i hans børnehave var der en mor som havde været sundhedsplejerske for mig :blink: Men jo ældre min søn og jeg bliver jo mindre mærker jeg til det og føler heller ikke at folk kigger på samme måde mere.

Dette er så vores første barn.. Vi har været sammen i 8 år. Jeg havde en spontan abort for 5 år siden.. Nu er jeg 32 og manden er 28 år og jeg vil mene at vi er mere parat til det nu.. Jeg har nok været det længe hvor min mand først er blevet det indenfor det sidste års tid..

Bellis skrev:

Jeg var 22 år og faren 25 år. Nu er jeg 30, har 5 børn og skal ikke have flere :laugh:

Så har du sgu også gjort det meget godt ;) Og på forholdsvis kort tid. (jeg bliver helt svedt ved tanken om aktivitetsniveauet hjemme hos jer :P )