Enig i, at Sundhedsstyrelsens udmeldinger er forvirrende og indimellem svære at fæste 100 procent lid til. Især, når de tolkes, som om der er tale om ufravigelige principper, eviggyldige sandheder, som man vil blive straffet hårdt og kontant for ikke at overholde...
En af bagsiderne ved medaljen er, at nogle mennesker tror, der er garanti for en belønning, hvis man gør alt det rigtige og forsager alt det forkerte. Jeg læste om en kvindelig, dansk lægestuderende, som tog til England for at få en provokeret abort meget langt henne i graviditeten, fordi fosteret manglede en hånd... Det, jeg hæftede mig mest ved, var, at hun betonede, at hun havde gjort 'alt det rigtige' - levet supersundt både før og under graviditeten, valgt at få barn relativt tidligt osv. osv. - og så var fosteret altså alligevel ikke perfekt. På mig lød det, som om hun syntes, hun i højere grad end mere 'usunde' (eller for den sags skyld ældre) gravide havde 'fortjent' et ikke-handicappet barn - og at det på sin vis forsvarede hendes valg om at få den sene abort, for det var jo ikke hendes skyld... - i modsætning til de usunde??
Jeg forstår hendes bitterhed - dog ikke hendes valg om abort! - men hvem skal/kan man rette sin bitterhed imod? I gamle dage var det Guds vilje, men han er død nu - i hvert fald for flertallet - og så er man blevet snydt for noget, især, når man som hun har gjort 'alt'.
Måske er jeg lidt langt fra emnet nu, men alligevel - jeg synes, det er ubehageligt, hvis alle de her råd og regler giver folk en falsk opfattelse af, at der er garanti for en helt igennem sund og rask baby.
Anmeld