Straffer du dine børn?

Så er diskussionen flyttet herover. Bruger du straf i din opdragelse? Altså som i 'hvis du gør det og det så sker det og det'. Fx at barnet ikke må se tv, skal gå på værelset, eller mister andre privilegier? Jeg bruger det aldrig. Jeg kan godt skælde ud og råbe (hvilket jo nok opleves som en straf, men det er ikke en velovervejet straf fra min side, men en konsekvens i affekt) eller tage noget fra børnene. Fx hvis de bliver ved med at slå i tasterne på min computer, tager jeg den fra dem. Eller hvis de bliver ved med at putte fingrene ned i glasset med saft, tager jeg det fra dem. Jeg synes der er forskel på konsekvens - 'hvis du ikke kan behandle min computer ordentligt må du ikke låne den' - og straf 'hvis du ikke lægger tøjet på plads må du ikke få en is/komme ud og lege/får du tæv' eller andet. Straf tænker jeg er noget hvor straffen ikke har noget med forbrydelsen at gøre - der er ingen logisk sammenhæng som med computeren de ikke må låne. Og så kan vi snakke om timeout, låse døren, true med pinden eller med at tælle 1-2-3.

Og vi kan spørge direkte Nikifin : Slår du eller din mand dine børn ?

Her bliver der heller ikke brugt decideret straf, men naturlige konsekvenser. Set i bakspejlet har det nu heller aldrig rigtig været nødvendigt. Men som Kongster, så bliver ting der ikke er blevet behandlet hensigtsmæssigt fjernet. Selvfølgelig kan jeg (mest hvis jeg lige er lidt småstresset) komme til at råbe højt. Det er jeg så ikke alene om mere, nu hvor hun er fyldt 12, så det stopper hurtigt, for det temmelig formålsløst at stå i hver sin ende af gangen og råbe ad hinanden. Stuearrest eller time-out har jeg heller aldrig brugt. I sandhedens interesse, så tror jeg delvis det er fordi jeg kun har et barn. 'Kriser' er noget nemmere at håndtere når man kan koncentrere sig om det ene barn og ikke har 1-2-5 andre der også kræver deres retmæssige del af opmærksomheden. Jeg tror stadig ikke rigtig jeg opnår noget med straf. Jeg tror man skal belønne den hensigtsmæssige opførsel, og så vidt muligt ignorere den uhensigtsmæssige. Ved godt det ikke altid kan lade sig gøre. Man kan jo ikke rigtig ignorere lille Bertram når han er ved at rive hovedet af katten. Men da hun var mindre og jeg 2 gange havde sagt nej til en is i gågaden, så ignorerer jeg bare plageriet. Og isen (slikkepinden, chokoladen) er jo ikke et behov. Det er et ønske, og det er noget helt andet. Ingen får alle deres ønsker opfyldt. Behov er mad, vand, søvn, tøj, fysisk aktivitet, intellektuelle udfordringer, socialt samvær. Alt andet er ønsker. I min verden giver gode forældre deres børn det de har brug for, og ikke nødvendigvis det de ønsker sig. Og en af de ting de har brug for (man afgjort ikke ønsker sig) er selvbeherskelse, og en opførsel alle andre kan holde ud. Det bliver de glade for i længden. Børn der ved hvordan de skal opføre sig, er også meget mere sikre på sig selv. Og det kender man jo fra sig selv, hvis man er sikker på hvad situationen kræver af en, så er der for det meste ingen nervøsitet, men usikkerhed kan få en til at opføre sig meget mærkeligt. Ved ikke lige hvor jeg er på vej hen her, men grundlæggende tror jeg ikke på straf som opdragelsesmetode.

Vi slår ikke, det er ulovligt, uværdigt, dobbeltmoralsk og meget andet ubehageligt. Vi truer heller ikke. Vi er begyndt at bruge time-outs - ikke som straf men som... time-out. Dette fordi vi alt for ofte endte med børn som stod og råbte og så kunne vi råbe tilbage og så kørte spiralen. Nu har vi opnået at både børn og voksne når at køle lidt af så vi kan TALE fornuftigt sammen. Oftest sidder de i meget kort tid (½ min.) og det er faktisk sjældent i enrum. Jeg synes ikke vi fjerner privilegier 'vilkårligt', men hvis man ikke kan sidde stille på sin stol og lave lektier og det så ender med at tage 100 år, så ER der jo bare ikke tid til alt det sjove bagefter. En anden ting som JEG synes er vigtigt er at vi faktisk er gode til at sige undskyld når vi indimellem drager forhastede konklusioner, får reageret for voldsomt el. lign. Jeg ville hade at mine børn var bange for mig. I øvrigt er jeg meget enig med Hera.

Trunte K skrev:

Jeg synes ikke vi fjerner privilegier 'vilkårligt', men hvis man ikke kan sidde stille på sin stol og lave lektier og det så ender med at tage 100 år, så ER der jo bare ikke tid til alt det sjove bagefter.

Sådan tænker jeg det også. Der er en logisk sammenhæng mellem at man bruger en time på at rydde op på værelset fordi det skal siges 40 gange og så at der ikke er tid til tv bagefter. Barnet kan se og muligvis forstå den logiske sammenhæng. Mens jeg ikke mener der er nogen logisk sammenhæng mellem at ødelægge en bog om mandagen og ikke må komme i svømmehallen om lørdagen fx. Det er i mine øjne 'straf' og det praktiserer jeg ikke. Der er også en mere eller mindre logisk sammenhæng mellem at plage og hyle og så at mor bliver sur og råber højt. Jeg er dog god til at snakke med dem bagefter, hvis logikken er til at overse. Fx når jeg er træt og presset og eksploderer over småting. Jeg tror at jo mere ungerne kan forudse konsekvenserne af det de gør, jo tryggere er de. Dvs at der ikke falder en eller anden tilfældig straf eller at der er overdreven skideballe for småting den ene dag og at næste dag må de hoppe i sofaen med en softice i hånden uden der sker noget ved det.

Hun er jo ikke så gammel endnu, så det er mere at fjerne ting hun ikke behandler hensigtmæssigt, såsom at sidde med gaflen i saftevandet, kaster med legetøjet osv. så blive det fjernet. Hun har fået enkelte time-out's mest for at hun kan køle af, da hun jo er MEGET temperementsfuld.

jeg må indrømme at især efter den anden tråd og angrebet på mig vover ingen at indrømme sin sandhed. Derfor er tråden lidt meningsløs

Og du mener at kunne afgøre om vi lyver på bagrund af dit indgående kendskab til os og vores børn, eller hvad ?????

timeout er vidt udbredt i Danmark. Men ingen svarer hvad man laver når barnet ikke vil blive på sit værelse f.eks. og går ud hele tiden. Man kan ikke sende det tilbage million gange og lade bare de andre børn ødelægge huset eller slå hinanden ihjel i den tid. Man skal bruge hovedet fordi der er ikke alle mulige situationen som loven omfatter. Loven skriver principielt og man kan ikke undskylde sig selv at ens barn har f.eks. slået sig ihjel fordi moren ikke ville bryde loven og vidste ikke hvad ellers hun måtte gøre. :angry:

Soap skrev:

Og vi kan spørge direkte Nikifin : Slår du eller din mand dine børn ?

ser du pornofilm?