Jeg siger også nej.
Og jeg tilslutter mig helt klart Johannemors strategi, hvad små børn angår:
Johannamor skrev:
Selvfølgelig siger jeg nej... men jeg prøver også at begrænse mængden af nej´er.
For det første kan man jo indrette hjemmest, så det meste er tilladt. Det er ok, at ungerne får nej, når de vil rode i mormors glasskab, men der er de jo heller ikke hele tiden - derhjemme er det 'forbudte' pakket væk bag børnelåse eller op i højden; alt andet ville være for farligt og for trættende at huske på i tide og utide.
Små børn SKAL pille og undersøge verden omkring sig; det er et led i deres udvikling!!
Jeg kan virkelig forarges over mennesker, som med vilje lader deres skrøbelige, kostbare/farlige genstande stå i kravlehøjde, fordi deres lille barn jo skal 'lære' at 'man' ikke må pille ved ved dén slags!! -Altså sådan i opdragende øjemed!!
Ungen fatter jo ikke en hujende fis, andet end at mor og far går og råber 'nej' i tide og utide, og at man nok ikke skal tage et 'nej' særligt alvorligt, jævnfør Kongsters tur i trafikken, eller den skarpe kniv, hvor man gerne vil have, at et nej fører til øjeblikkelig reaktion!!
Når barnet er stort nok til at FORSTÅ, at nogle ting kan gå i stykker eller, kan man begynde at lære det at færdes iblandt og håndtere disse ting.
Og så kan jeg tilslutte mig -hele vejen igennem- at være opmærksom på -og kritisk med- sit brug af nej`er!!
Anmeld