Siger du nej?

For nylig var jeg sammen med min mødregruppe, og snakken faldt på at sige nej til sit barn. Jeg fortalte, at jeg er sikker på at spunken forstår hvad jeg siger, når jeg siger nej, selvom hun jo ikke er så gammel endnu. Flere af de andre reagerede ved at sige, at man jo ikke må sige nej til sit barn. Jeg spurgte hvad man så skulle gøre, og svaret var, at man i stedet for at sige nej hvis barnet gør noget uønsket skal forsøge at aflede det - f.eks. med et stykke legetøj. Jeg er klar over at der selvfølgelig er grænser for hvad jeg kan forvente af spunken endnu, men jeg mener ikke, at der er noget galt i at sige nej til børn - alting kan ikke være en leg, og når de bliver større kan man ikke nødvendigvis aflede deres opmærksomhed. Måske er mit syn på opdragelse bare lidt gammeldags... Hvad mener i om sagen?

Vi siger nej - men jeg er da begyndt at revurdere lidt efter tøsen på knap 10 mdr. er begyndt at stå og ryste på hovedet :unsure: . Hun forstår godt at det er noget hun ikke må, men men men: der er mange måder at sige nej på: hvis man gjaldrer gennem stuerne er det jo noget ganske andet end at sige nej stille og roligt og så flytte dem til et andet sted. Vi har fjernet de ting, vi er ømme om, der stod i nå-højde, og ofte sidder hun midt i en bunke af sine egen legesager. Men jeg gider ikke skulle have alt bag låger eller oppe i en meters højde fordi jeg har småbørn - det varer jo i øvrigt ikke ret længe før hun også skal forstå det når det handler om andre menneskers reoler og lign.

Spunk skrev:

Flere af de andre reagerede ved at sige, at man jo ikke må sige nej til sit barn.

Åh jeg kan slet ikke ha' sådan noget! Undskyld, men det tricker mig helt vildt med det der 'man må jo ikke' som om det er en mur- og nagelfast sandhed. Og det bliver typisk sagt om noget der lige har stået i den nyeste 'sådan opdrager du dit barn' bog. Lidt ligesom efter 'Det kompetente barn' hvor alle gik rundt og fortalte inderligt om forskellen på selvværd og selvtillid. (Jeg kan godt forstå forskellen, men ALLE citerede bare den f***** bog som om det var århundredes klarsyn). Sorry - du trykkede lige på en nerve. Jeg mener godt man må sige nej. Hvis ikke jeg gør det, så skal der nok komme nogen andre i deres liv og gøre det og det bliver nok knap så omsorgsfuldt. Og nogle børn kan ikke afledes. Min knægt fx. Selv da han var baby kunne man sagtens prøve at aflede ham med noget legetøj, men lige så snart man holdt op med at lege med ham, så var han på vej mod det forbudte igen. Der hjalp kun et tydeligt nej! Man skal tale ordentligt og respektfuldt til sine børn, som til alle andre mennesker, men det er altså ikke den store videnskab. Og selvfølgelig kan man da sige nej. Jeg bliver i øvrigt også helt hys over girafsprog. Sådan en mor, der står i brugsen med en hylende unge og siger 'Jeg kan sagtens forstå og anerkende dit behov for en is lige nu. Jeg føler ikke at vi skal spise is lige før maden og jeg bliver ked af det når jeg ikke kan få ro til at købe ind' etc etc. ARGG! Tror de virkelig at resten af verden vil tale sådan til barnet? Ungen bliver jo skræmt til døde når han kommer ud for folk der siger ja og nej og kalder en spade for en spade.

Jeg siger nej jævnligt. Måske også nogle gange lidt for mange gange, men det er en helt anden snak. Jeg mener, at et klart og tydeligt 'nej' er bedre for et barn end afledning og forklaringer osv. Og jo mindre de er, jo vigtigere er det, at være helt klar i sine udmeldinger. At de kære små så ikke altid respekterer et nej; Ja, det er jo en del af at være barn; Man skal prøve forældre og forældres og egne grænser af.

:laugh: :laugh: :laugh: Nemlig kongster.

Iøvrigt (nu er jeg faldet lidt ned igen :-) ) så er jeg enig i at man skal overveje hvor meget man siger nej og hvorfor. Nogle gange, når jeg er træt og stresset, så er 'nej' nærmest et autosvar. Når jeg overvejer hvorfor jeg ikke siger ja, er der ingen god grund. Fx da ungerne ville kaste vandballoner ud over altanen igår. Der var ingen biler eller mennesker og de ryddede op på fortorvet bagefter, så der var faktisk ingen god grund til at sige nej, ud over at 'det gør man ikke' :-) Og de havde en fest med det!

Vi siger altså også nej til vores datter - eller stop for variationens skyld. Er helt enig med dig, Kongster, i at man lidt for ofte bliver præsenteret for den slags statements maskeret som uimodsigelige sandheder. Selvfølgelig gør hun en masse, som hun '100 gange' har fået nej til, og hun gør det nogle gange mens hun kigger os lige i øjnene (!), men det er så noget andet :laugh: Men man gør bare børnene en bjørntjeneste ved ikke at sætte grænser. Selvfølgelig skal de lære, at der er noget der hedder 'nej'.

Der bliver sagt nej hvor nej er nødvendigt. Hørte puslen i køkkenet til morgen og til min store rædsel kunne jeg se hun stod og prøvede at få fingrene i en køkkenkniv. Der skreg jeg NEJ!!!!!!! ellers som før skrevet kan nej være mange ting. Både nej, eller det vil jeg ikke have eller lad være med det der osv. Nej kommer til tider som et autosvar og andre gange er jeg god til at tænke på hvorfor der skulle komme et nej i stedet for et ja. Men mest er det lidt af det hele.

Selvfølgelig siger jeg nej... men jeg prøver også at begrænse mængden af nej´er. For det første kan man jo indrette hjemmest, så det meste er tilladt. Det er ok, at ungerne får nej, når de vil rode i mormors glasskab, men der er de jo heller ikke hele tiden - derhjemme er det 'forbudte' pakket væk bag børnelåse eller op i højden; alt andet ville være for farligt og for trættende at huske på i tide og utide. For det andet kan man pakke sit 'nej' ind på forskellige måder. Fx lyder 'du må gerne få en is, når vi har spist aftensmad' helt anderledes end 'nej, du må ikke få en is nu'. Nu sker der jo rigtig meget, mens børnene vokser. Et lille barn som dit kan ikke kapere særligt mange forskellige nej-ting, og derefter er der jo en overgang, hvor nej´erne bliver en naturlig måde at lære børn, hvad der er ok og hvad ikke - 'nej, vi kan ikke tage i Tivoli i dag'. Så ja, jeg siger nej.

Præcis. Jeg synes i perioder at jeg siger nej alt for meget, men det er fordi de spørger om så meget håbløst! :-) Fx om vi kan tage i Tivoli mens vi står og køber ind eller om vi kan sy spiontøj når de er ved at børste tænder og skal puttes i seng. Jamen -- nej, altså!