Siger du nej?

Jeg synes sådan set heller ikke at det er vildt nødvendigt. Hun bliver ved med at gøre en bestemt ting som jeg ikke vil have, og jeg tror bestemt at hun forstår at hun ikke må - det er bare så spændende. Men har endnu ikke haft brug for at sige det ellers.

Men synes for øvrigt at det er skønt at høre, at det ikke bare er mig der er gammeldags :laugh: .

Orv hvor pussigt - jeg har netop svaret på Marte meo spørgsmålet i den anden tråd, og det handler denne her tråd så også lidt om. Altså børn skal forstå et NEJ og kunne reagerer på der promte! Er de på vej ud i trafikken, så nytter det ikke rigtigt at stå og råbe , jaaaa, løb nu lige ud og skarpt til venstre'', (så overlever du nok). Men jeg forsøger selv at komme ud af nej-cirklerne, ved at sige ja, og så bare vende tingene lidt på hovedet :laugh: Men nogle laaaange diskussioner gider jeg altså ikke.

Er enig med jer allesammen ;) Kan godt lide den Johannamor skriver

For det andet kan man pakke sit 'nej' ind på forskellige måder. Fx lyder 'du må gerne få en is, når vi har spist aftensmad' helt anderledes end 'nej, du må ikke få en is nu'.

Man skal ikke sige nej for bare at gøre det - men igen synes det gælder både voksne og børn ;) Og engang imellem er det med garanti sundt at stoppe op og tænke over hvorfor man gør som man gør :dry: En underviser har engang sagt til mig, at man skal passe på med at aflyse/tage, uden at sætte noget i stedet - var ganske vist i forbindelse med misbrugsbehandling, men tænker godt den kan bruges andre steder! Vores DP gør meget det, at hun stille og rolig siger 'nej', samtidig med, at hun rent fysisk flytter drengene når de er ved at tømme hendes køkkenskuffer - umiddelbart virker det ikke en meter (eller os glemmer de bare hurtigt), men syns det er en god metode, så har taget mig selv i at gøre det flere gange selv også!

Er det en hippiegruppe du er med i?

Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg er vist den der går mest op i at der skal undgås kemikalier, sprøjtegifte og den slags ting.

Jeg bruger også nej en sjælden gang - prøver på at undgå det. ...og som lib 1982 skriver, skal det være efterfulgt af en handling. Når der er for mange nej'er, mister de betydningen. Min søn synes det bedste er, når han står helt henne ved fjernsynet - og gerne peger eller slår med ting på det. Da jeg kun sagde nej og rystede på hovedet, havde det den effekt, at han også rystede på hovedet, smilede til mig - og fortsatte :woohoo: Nu er det nej og samtidig flytte ham væk - det virker liidt længere :laugh: Men de fleste gange kan det faktisk godt lade sig gøre, at formulere sig på en anden måde - det samme gælder faktisk også i kommunikationen med andre voksne ;)

HeleneK Mor til 6 skrev:

Altså børn skal forstå et NEJ og kunne reagerer på der promte! Er de på vej ud i trafikken, så nytter det ikke rigtigt at stå og råbe , jaaaa, løb nu lige ud og skarpt til venstre'', (så overlever du nok).

Hold da kæft et scenarie :woohoo: Er altså vild med dine forklaringer/argumenter - er sgu da til at forstå!!! http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/LOL-20100624.gif

Alma vender og drejer sig på puslebordet og flår skumsvampe, bleer etc. Så hun får nogle meget bestemte NEJ'er efterfulgt at kort kunstpause og leg med badeand, strømper eller lign. Og når hun river hunden i øjnene, slår sin grødskål ud af hænderne på mig, piller ved lednigner osv, så får hun også et nej. Nævnte det for sunhedsplejersken ved boel-prøven, der mente at det var ok, så længe jeg huskede at give hende et alternativ, og nej ikke blev et vane-ord. Da vi så skulle måle Alma, vred hun sig mange gange, og blev ved at snuppe noterne. Så i samarbejde med sunhedsplejersken fik hun et temmelig bestemt nej, mens jeg holdt hendes hænder og sunhedsplejersken holdt hende nede med begge arme inkl albuer. Behøver jeg sige pigebarnet har ild i rumpetten og det der med at holde igen med nej'et nok bliver en kamp uden lige... :laugh:

Åh, hvor jeg hader de der 'Man må JO ikke...' og 'Det er JO skadeligt...' - og tendensen til at tro, at diverse bøger om opdragelse er en manual, som alle skal følge slavisk, og som matcher ethvert barn og alle forældre. Havde møde med en far til en pige i 7. for nylig. Pigen pjækker næsten dagligt, laver aldrig sine ting, er på rigtigt mange måder på vej ud i noget skidt - og forældrene lader det hele sejle og pigen gøre, som hun har lyst til. Da mødet var slut - og vi havde betonet, hvor bekymrede, vi var, og hvor vigtigt, det var, at forældrene trådte i karakter og tog større ansvar for deres datter - rettede han pludselig ryggen og fortalte begejstret, at han forresten havde købt den der bog om, at teenagere ikke skal opdrages, men coaches... :mur: