Skolebørn med anden etnisk baggrund

Jeg har tænkt lidt på......vi bor jo i en landkommune, hvor børn med anden etnisk baggrund er en sjældenhed. Der findes kun ganske få af slagsen på skolerne, langt fra ét barn pr. årgang. Vore børn vokser på dén måde op uden at opleve diversiteten på samme måde som mange bybørn; sammensætningen af befolkningen her er simpelthen ikke repræsentativ for den samlede danske befolkning. Så jeg er egentlig lidt nysgerrig efter at høre: hvor mange indvandrerbørn har I i jeres barns klasse? Præger det hverdagen? Er børnene gode til at danne venskaber på tværs af oprindelseslande? Giver det specielle konflikter? Har det betydning for det faglige niveau, hvis mange børn har dansk som 2. sprog? Det popper med mellemrum op i medierne, hvordan forældre laver dækadresser for at få deres børn i bestemte skoler; eller snarere: undgå bestemte skoler. Er der nogen herinde, som har børn i en af de såkaldt 'belastede' skoler, som måske har en solstråle historie om, at det bare er hysteri?!

Jeg har fravalgt vores lokale folkeskole som er 'belastet' som du kalder det. Sidste år hvor min søn skulle starte var der 57% tosproget i 0.klasse. Jeg læser så i dag i den lokale sprøjte at det er faldet til 37% i år. Fin udvikling :) Ja, jeg overvejede at lave en dækadresse, men fik heldigvis plads på en anden folkeskole i nærheden.

Jamen; hvorfor fravalgte I den? Havde I hørt noget konkret om hverdagen præcis dér, eller var det for en sikkerheds skyld, fordi man generelt hører så meget, og I var usikre på hvad I fik?

Jeg ved det ikke, der er ikke nogen af anden etnisk baggrund overhovedet , men der er heller ikke nogen 'belastede' kvartere i nærheden Men spædende at høre om syns jeg

Jeg har også fravalgt den skole vi er tilknyttet - til fordel for en privatskole. Det var fordi min datter så kunne følge de piger hun legede mest med i BH, jeg synes det var en god skole - og lidt fordi den skole vi er tilknyttet har et meget stort antal 2-sprogede. Den klasse min datter går i er der én fra Sri Lanka og et adoptivbarn fra Kina. Min datter er bedste veninde med hende fra Kina, men leger også med hende fra Sri Lanka - det er ikke noget vi tænker over. Lige i starten af 0. klasse var det lidt svært for hende fra Sri Lanka, for hun var lidt bagud med sproget, og hun råbte meget højt og hvinede og hylede op - og det var de andre børn usikre omkring, men i dag er der ingen forskel.

Det er så mit største problem i forhold til, at vi har valgt friskole til vores børn - her er ikke en eneste tosproget, og selv ungerne får alle de 'rigtige' værdier og holdninger om tolerance og respekt med i bagagen, så møder de aldrig en jævnaldrende med anden etnisk baggrund IRL. Præcis det samme gælder den skole, jeg er lærer på - det er godt nok en folkeskole, men der er p.t. ikke en eneste tosproget elev ud af de ca. 600 elever. Jeg synes, det er en skam, og jeg ville rigtigt gerne have tre-fire tosprogede i hver klasse, for det ville bare være så sundt for vores elever at stifte bekendtskab med andre kulturer og baggrunde end den, de møder i de andre, kernedanske akademikerhjem i byen. Solstrålehistorier har jeg dog: Når jeg er censor på skoler med en 'god' fordeling af etnisk danske børn og børn med anden etnisk baggrund, bliver jeg oftest meget oplivet ved at møde de her unge tosprogede, som kaster sig ud i analyser og fortolkninger af digte af Benny Andersen og viser en flot forståelse af den danske kultur, uden at de har givet køb på deres egen kulturbaggrund. Det varmer mit hjerte hver gang - også, når jeg hører dem joke med klassekammeraterne og læreren i en fri og meget dansk tone. Den allerbedste oplevelse, jeg har haft i den henseende, var med en irakisk elev, vi havde på skolen for et par år siden. Han kom i 8. klasse og gik lige i hjertet på os alle - først med en charmerende, lidt doven attitude, men så fik han blod på tanden og knoklede med det faglige. På lejrskole i Kbh. var vi på Christiansborg, og han var fuldstændigt benovet over at stå et så vigtigt sted - mens vores andre 'unger' slet ikke havde samme fornemmelse af det store ved at stå der i demokratiets højborg. På trappen foran Christiansborg kom så pludselig Jørgen Poulsen gående - de andre elever genkendte ham ikke, men Ebrahim gik hen til ham og sagde 'Peace - du er en god mand!' - og fik en krammer af Poulsen. Jeg fældede lige en tåre...

Rigtig gode og rørende historier der, Charlotte, tak for dem!! :) Vi fravalgte folkeskolen fordi fordelingen var helt horribel, 32 elever, 6 danske, hvor de 4 vist var piger (har glemt de ekstakte tal) - samtidig var over halvdelen af :) børnene hjemme fra gården, hvilket jeg heller ikke lige kunne se som en oplagt mulighed for fordybelse :laugh: Så vi fik privatskole, først røg han på en Rudolf Steiner skole, men det var sgu for flippet til MIG og min søn mistede fuldstændig gnisten og vrælede hver morgen og ville ikke i skole. Så vi måtte ud i endnu en privatskole, denne gang, med succes - han ELSKER sin skole og sine venner og lærerer.... Der er ikke nogen udlændinge i nogen af drengenes klasser, men der er et par blandede (dem selv, haha) og afrikansk/dansk, men ingen af dem er tosprogede (de taler kun dansk) pånær mine, som er 3 sprogede ;) ;) Den udenlandske del får de jo med os som forældre, men også fra ungerne i gården og det er AAALT rigeligt. Jeg vil faktisk helst have de leger med danske børn pga sproget, kulturen osv, men blander mig ikke....

Hos os er det vel knap halvdelen der er to-sprogede, ofte fra to-sprogede familier. Vi har tyrkisk, ægyptisk, kinesisk, mexikansk, brasiliansk, italiensk, palestinensisk, spansk, amerikansk, osv baggrund. Super søde unger, som leger sammen og har relationer på kryds og tværs. Vi har børn af mange nationaliteter og med mange sprog med hjemme, og det er ikke noget problem. Der er et par stykker hvor forældrene ikke taler så godt dansk, men børnene har ikke nogen problemer.

I min søns klasse er der 4 drenge med 'anden etnisk baggrund'. Det giver ingen problemer i dagligdagen overhovedet lige ud over at den ene har så mange pligter med at hente sine søstre og hjælpe sin mor at han aldrig er med efter skole. Det er rigtig synd for ham, men lærerne har prøvet at snakke med forældrene uden held. Desværre er det nok et spørgsmål om tid før han ryger tilbage på muslimsk privatskole (han har gået der tidligere, men måtte i dansk skole fordi han var for dårlig til dansk). Tre af hans søstre går der og der er ingen tvivl om at hans forældre helst ser at han ikke tilegner sig for mange danske værdier. Det er rigtig ærgerligt for han er en sød og charmerende dreng der sætter fut i klassen. Men ungerne er sgu ligeglade om de andre har anden etnisk baggrund - de leger med dem der lige falder i deres smag. Min søn kom faktisk hjem mens han gik i børnehave, kiggede på pølserne der blev serveret og sagde: Jeg er muslim - dem må jeg ikke spise :laugh: :laugh: :laugh:

Min dreng skal i børnehaveklasse på mandag. Han er selv tosproget, eftersom vi bor i Sverige og han har dansk som modersmål - det samme gælder en anden dreng, som han også kender fra børnehaven. Derudover er der børn med rødder i Tyrkiet, Kroatien, Iran og Kina - måske også Polen, efter hvad jeg kan se på navnelisten og efter hvad jeg ved, fordi vi kender en god del i forvejen. Omkring halvdelen af ungerne har helt almindelige svenske navne. Og det er nok sådan, jeg foretrækker det: En god basis af børn med 'indfødt' sprog, der giver god basis for en stærk sproglig udvikling - og så en god håndfuld børn, der kan styrke den tværkulturelle forståelse i klassen. I børnehaven, hvor vi har (haft) det samme mix, har jeg set en stor styrke i at vi danske forældre har kunnet fastelavn for at vise de andre dele af vores kultur, mens de iranske forældre har fejret forårsfest med ungerne osv.