Ja, jeg ville altså ikke få stress af en invitation til noget om 2-3 uger. Og jeg synes på ingen måde, at det er dårlig stil at invitere til børnefødslesdag om to uger - selvom jeg selv sætter kryds i kalenderen mindst en måned frem i tiden, når der skal holdes både familie- og børnefødslesdag.
Det er indlysende, at risikoen for at man ikke kan deltage i noget er større, når invitationen kommer sent. Og jeg synes faktisk at det er en befrielse, at man ikke nødvendigvis bygger hele sit liv op omkring de utallige børnefødselsdage, der inviteres til (og det er først lige begyndt hos os - storebror inviteres til en del, men lillesøster er ikke begyndt at blive inviteret alene endnu). Har vi en anden aftale, der ikke nemt kan flyttes eller bøjes, ja så må børnefødselsdagen droppes. Seneste eksempel er netop den 30. maj: Vi kommer en halv time for sent til en familiefødselsdag (og det fortæller vi i forvejen), fordi drengen skal til børnefødselsdag først.
Jeg er rigtigt god til at planlægge og bruge min kalender til at holde styr på aftaler - og luft - frem i tiden. Weekender uden en eneste fridag to måneder frem i tiden ville jeg blive skør af!
På det seneste har vi brugt en del fridage på at kigge på ny bil (nødvendigt af hensyn til nyt arbejde). Det har betydet, at manden og jeg ikke har fået trænet de to gange om ugen, vi ellers havde sat os for. Ellers er vi glade for bare at tage på en lille tur i skoven eller i svømmehallen sammen. Afhængigt af vejret, afhængigt af humøret - og afhængigt af mere eller mindre sene invitationer.
Så jeg går helt ind for en kombination af langtids- og korttidsplanlægning - og en sikker fornemmelse af at man ikke bliver lykkelig af at være optaget i alle sine vågne timer eller være med til det hele. Det er ikke muligt at nå alt - og det er umuligt på forhånd at vide, hvad man går glip af ved ikke at være med til det ene eller det andet...
Anmeld
