*aaaarggghhh* sent varsel

Nu kan jeg godt se at jeg har det let. Vores barn er ikke engang født endnu, så der er længe til legeaftaler og fødselsdagsinvitationer fra klassen. Lige nu er det mandens mange fodboldaftaler (han spiller to gange om ugen og træner ligeså), der tager over den ugentlige planlægning. "okay skat, så du skal træne tirsdag og torsdag, spille kamp lørdag og søndag...nåhja, glemte helt at dit hold Glasgow Rangers spiller onsdag ... tsk tsk tsk" Mit arbejde (som PA) består i at planlægge en anden persons liv, så jeg stirrer dagligt på en kalender 8 timer om dagen. jeg ville få stress hvis jeg havde det liv selv (og havde behov for en PA), men mit eget er meget mere roligt.

Når det først er 30. maj arrangementet er, synes jeg, det er ok varslingstid. Jeg synes også at 1½ uge er ok. Jeg har det mindre godt m at blive varslet dagen før eller sådan noget, hvis det er til fødselsdag eller andet. Sådan er det i min svigerfamilie. Jeg er begyndt at købe gaverne på forhånd, og så bare regne med, at der dukker en invitation op. Hvis det så ikke lige er på selve dagen, men en dag vi ikke kan på, må de jo undvære at se os.

30 MAJ..... der er jo en krig af tid til. Måske skulle du skrue ned for planlægningen, og tage tingene lidt som de kommer, tit er det mest impulse samvær 100 gange hyggeligere. her lever vi meget fra dag til dag også mht til at se andre mennesker, og det er nu dejligt. ;)

Ja, kan godt se, at jeg er i undertal, men jeg kan bare ikke ha' så korte varsler. Jeg kan ikke det der ud af det blå noget. Jeg vil vide, hvad jeg har at forholde mig til.

Ja, jeg må jo nok indrømme, at jeg er lidt af en "planlægningshaj" - i min verden fungerer tingene bedst, hvis jeg ved besked i ordentlig tid.....så har jeg også mulighed for at vælge fra, hvis jeg kan se, at kalenderen er ved at være booket godt op. Og faktisk synes jeg, at jeg kan overskue mere, hvis jeg ved tingene i god tid, så jeg har god tid til "mentalt" at forberede mig på eks. en travl weekend:silly: Til gengæld hører jeg bestemt ikke til den gruppe af forældre, der synes, at man skal rydde alt i sin egen kalender for at guldklumpen kan få alle sine ønsker opfyldt, så som eks. at komme til fødselsdag, lave legeaftale osv. Jeg tror på, at børnene har godt af at lære, at det hele ikke drejer sig om dem, og man bare somme tider kommer til at gå glip af noget, man egentlig gerne ville ha' været til......for det er jo sådan, det er i den virkelige verden - man kan desværre ikke altid det, man gerne vil:blink:

*puha* Helt alene er jeg ikke, kan jeg se. Det er meget sjældent, at min søn gider nogle af de ting, som arrangeres på klasseniveau. Denne gange var han helt vild og så tænkte jeg, at han skulle have lov. Ellers ryder jeg normalt ikke noget, men good point der.

Mit overordnede princip, som jeg forsøger at videregive til børnene, er, at den første invitation har første prioritet ! (medmindre det er noget vildt vigtigt som overhaler). For jeg er bare SÅ enig med dig - der er altid "plads" og forståelse for dem med kort hukommelse, men os med planlægninger og kalendre falder bagud ! Sidste grufulde (for mig) eksempel er knægtens forældre-klassearrangement; tidligere sad et par forældre med gode kalendre og planlagde årets gang, så vi i august fik meldt datoerne ud for hele årets rundboldture/nytårsfest og forårsmadpakketur. SKØNT ! Så kommer invitationerne senere med indhold og mere præcist klokkeslæt. Men skæbnen ville der kom et par nye forældre til, de "glemte" datoen og sendte netop en invitation ud til en weekend om 2-3 uger. Dvs jeg HAVDE reserveret den første dato, mens den nye er booket. ØVØVØV. Ja, vores kalender er fyldt med tre børn til diverse spejderture, svømmestævner, klassehygger, firmaarrangementer og familierendevouzer, og kræver planlægning og omtanke .......... medmindre man er ligeglad og kun deltager hvor man nu gider og husker. Og med kalenderen får man nemlig IKKE stress, det er planlagt og ligger ikke for tæt/for meget ! Selv skolen er desværre af den mere laissez-faire holdning - hvis der kommer noget i vejen for læreren flytter vi da bare aftenen for 24 forældrepar (eller hele skolen), det er der nok ingen der opdager ! Så ja, jeg er helt enig - lad os starte en kampagne for "husk kalenderen" ! :lol:

Jeg tror, du siger ja til for meget. Det er tilladt at sige nej - også uden anden begrundelse end at man ikke har tid, ikke har lyst eller bare vil holde dagen åben. Hvad er det for en masse ting, du er NØDT til at sige ja til to måneder i forvejen? Man må godt vente og se, "om man får tid".

Jeg kan godt se, hvad du mener, gæst. Men når man bygger om og har have, så skal det ofte passes ind med hjælpen, når hjælpen kan. Desuden er der fodboldkampe og stævner, der er dans, der er min egen og mandens træning. Der er fødselsdag og landskampe og superliga. (Hvorfor sidder jeg egentlig og forklarer mig???) Så dermed er det rigtig svært at putte noget ind sådan bare...

Hej ,du har fat i et vigtigt emne. Jeg har oplevet at have en veninde fra mødregruppen som jeg har mistet på grund af denne problematik. Vi startede med at mødes mere eller mindre spontant, ofte aftalte vi samme dag eller dagen før at mødes. Så fik jeg job, mens hun var ledig. Det gik stadig fint, hun skrev skal vi mødes i eftermiddag og jeg gik lidt før fra arb. Så fik hun job og jeg blev ledig, og nu gik det galt. Hver gang jeg skrev kunne hun først to tre måneder senere. Børnene var vant til at ses hver uge, så jeg syntes at tre måpneder var helt u acceptabelt. Men hun havde booket både de dage han skulle være hjemme og der ikke måtte ske noget og de dage hvor manden skulle træne og de dage hvor hun selv skulle løbe eller træne muskler, så det blev helt umuligt. Min søn har nu ikke længere sin bedste ven. Vi var simpelthen for uenige til at det kunne lykkes. Jeg ønsker for alle at vi må acceptere vore forskelligheder og respektere de andres måde at gøre det på. Vi må lytte og selv give os lidt. :0)