*aaaarggghhh* sent varsel

Har lige fået en seddel fra klassen i dag, den store afleverer den superglad til mig. "Se, se mor" Ja, flot. 'Vi cykler en tur med madkurv og tæpper den 30. maj' FLOT! Jeg har altså ikke mulighed for at smide hvad jeg har i hænderne med så kort varsel. Og sådan er det bare HVER evig eneste gang. Vi er henne i 7. måned, før vi har en ledig weekend. Og så skal jeg skuffe ham, som så gerne vil med. Det irriterer mig grusomt :angry: Ligesom fødselsdaginvitationer. 1-1½ uge før afholdelse får vi brev med hjem. Jeg bliver tosset, for jeg skal aflyse noget andet, for at de kan komme med. Hvor fedt er det? http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/c791.gif

Jeg har det lige omvendt. Jeg kan ikke overskue, om jeg skal noget om 14 dage – det er jo slet ikke endnu. Først da jeg læste dit indlæg tænkte jeg ” hun må da mene 30. april” og så kunne jeg godt se de var lidt sent ude. Men helt ærligt, der er ca. en million år til 30. maj! Jeg er mere, skal vi lave noget nu typen. I trosdags sendte jeg en SMS til min søster kl. 16, og spurgte om de havde lyst til at komme og spise til aften. Det ville de gerne og kunne være her kl. 18 – så der var jo fin tid til at handle ind og lave mad! Og min søster syntes det var skønt, for hun var ikke lige kommet til det med at tænke på aftensmaden endnu. WebDebattør jeANNE

Jamen, jeg kan også være spontan, men med alt andet end noget drengene skal til. Vi har altså planlagt ting langt frem for at få fat i alle. Alle er så alle de andre, som ikke har plads i kalenderen...

Puh, jeg ville slet ikke kunne klare sådan et tætpakket program, der er besat flere måneder ud i fremtiden. Vi lægger sjældent planer og "skal" sjældent noget og jeg kan blive helt stresset, hvis vi fx. skal-skal noget 2 weekender i træk. Kan ikke klare, hvis hvert minut er booket op så lang tid i forvejen. Har brug for luft og tid til at gøre de ting, man har lyst til og ikke de ting man "skal". Synes nu heller ikke at 3 uger er vanvittig kort varsel. Men hvis det er et stort arr. for hele klassen, ved jeg da erfaringsmæssigt at det lønner sig at være ude i rigtig god tid, for at få så mange som muligt med. 1 - 1,5 uges varsel til en fødselsdag, synes jeg også er ok. Vi fejrede den stores for et par uger siden og datoen var ikke planlagt i månedsvis i forvejen, men noget vi fandt ud af ca. 10 dage før og inden vi fik lavet indbydelserne, var der vist også kun en uges tid til.

På et tidspunkt var vores kalender også helt fyldt op i månedsvis - det blev jeg rigtig træt af, og fandt også ud af, at ungerne har godt af nogle weekender uden aftaler både lørdag og søndag :blink: Det har været lidt svært, men nu er der lidt mere tid til det spontane... dog sender nogle veninder sms kl. 9.00 lørdag morgen: "Vi er på vej til legeplads - kommer I?" ... Øh, ja om to timer når vi er stået op, har spist morgenmad og fået tøj på ungerne. Min spontane side er helt klar bedst efter kl. 12 :silly:

Jeg er helt enig med Mørk. Jeg kan heller ikke holde ud at have planer mange weekender ud i tiden. For mig er 20 dages varsel helt fint! Jeg vil derudover gøre nærmest hvad som helst for at kunne være med til arrangementer i klassen!

30. maj - det synes jeg nu også er ok varslet. De større skolearrangementer mv er fint at have datoer på en måneds tid i forvejen, især hvis det er arrangementer der kræver, at jeg skaffer barnepige til søskende. Fødselsdage, der finder jeg 1-2 uger passende. Er der så arrangeret noget andet, så må vi - eller ungerne jo vælge. Er det bare et af børnene der skal afsted kan der jo nok arrangeres noget med en af de andre forældre, så de tager vores afkom med. Til gengæld hader jeg, hvis der bliver lavet legeaftaler for ungerne flere uger i forvejen. Det forhindrer nogen gange resten af familien i at planlægge noget som helst, hvis vi gerne vil have alle med. Det må kunne klares et par dage i forvejen. Jeg ved som regel ikke noget som helst om hvad der skal ske i den kommende weekend før torsdag eller fredag. Ofte kan vejrudsigten medvirke til den endelige planlægning.

Enig med Mørk - kunne have skrevet indlægget selv! Alt hvad der foregår i skolen/klassen får jeg ALTID til at passe ind, da jeg synes det er helt enormt vigtigt at få plejet dette forhold der skal vare de næste mange år....og som jo i virkeligheden er en kæmpe del af min søns liv. 30 Maj...der er jo evigheder til:)

Det ER altså lige om lidt, når der er fødselsdag, gæster og hækkemand på spil. Plus renovering og alt det andet. Det er altså ikke nok tid her, og arrangøren indrømmer også, at den er kommet ud 2 uger for sent...

Jeg får også stress af at vide hvad jeg skal flere måneder frem i tiden. Der ville klart være større chance for at vi tog med hvis vi fik invitation 14 dage før end 2 mdr før. Jeg kan slet ikke sige ja til noget der foregår om 2 mdr.. (med mindre det er noget stort - bryllup fx...) Legeaftaler er som regel spontane - altså at ungen lige den dag gerne vil have en kammerat med hjem og så ringer jeg til forældrene fra børnehaven eller fritten når jeg står dernede og henter. Jeg synes også legeaftaler der er planlagt flere uger i forvejen er irriterende. Til gengæld siger jeg næsten aldrig nej hvis ungen gerne vil have nogen med hjem samme dag eller hjem til en kammerat. Vores weekender er som regel blanke og det har jeg det rigtig godt med. 2-3 weekender i træk med planlagte arrangementer, så er jeg godt træt!!