Fortæl om din fødsel og bliv månedens mor

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

29. november 2011

Cuina-vb

Navn og alder på mor: Caroline, 24 år Barnets navn: Bliver nok Malou I hvilken terminsuge fødte du?39+5 Hvor lang tid tog fødslen? knap 4 timer Hvad vejede og målte baby? 4090 gram og 53 cm 1) Jeg var på café med en veninde og havde lige konsumeret et ordentligt svin af en burger, da jeg mærkerede et ryk i maven. Blev lidt dårlig, men tænkte at det var fordi jeg havde spist for meget :blink: Jeg skulle på toilet, hvilket jo ikke er ualmindeligt, når man er gravid. Inden jeg kom derud, var jeg helt våd i underbukserne ;) havde en mistanke om at det kunne være vandet der sev, men var ikke sikker. Gik ud til veninden igen, men sagde ikke noget, da hun havde sagt at hun ville panikke, hvis jeg pludselig skulle føde (sagde hun, da vi jinxede med at jeg ville gå i fødsel på caféen :P ) Da vi havde betalt forladt caféen, var der kommet mere vand ud, og jeg havde mens-smerter. Da vi gik i gågaden, arm i arm, som vi plejer, sagde jeg til hende, at jeg ikke kunne styre mit vand. 'Hva mener du med det!?' råbte hun. :laugh: Vi tog hjem og ringede efter min kæreste, men vi kunne ikke få fat på ham. Han var taget ud på sit værksted, som ligger cirka 20 km fra vores hus, og han havde åbenbart ikke dækning,lige præcis den dag :blink: Min veninde panikkede, og spurgte hvad vi skulle gøre. Jeg ringede til fødegangen og fortalte at mit vand var gået, og hvordan jeg havde det, og hun sagde at vi bare skulle komme, når vi havde fået fat på min kæreste og han var klar til at komme med derind. Det kunne min veninde i midlertid ikke klare tanken om, så hun var ved at lægge planer, om at forlade mig, og køre ud efter ham, men det fik hun ikke lov til, for så ville jeg med, men det syntes hun ikke om.. hahaa.. Så jeg ringede til en kammerat, som ville kører derud, når han lige havde fået noget i skrutten og havde smidt sin date hjem :laugh: Min veninde og jeg pakkede det sidste og valgte så at køre op på fødegange og blive undersøgt (min veninde var meget nervøs og kørte faktisk forkert, selvom hun udemæket kender vejen) Vi kom op på fødegangen, og jeg blev undersøgt, hvilket var lidt grænseoverskridende med veninden lige ved siden af mig (hun fik dinner and a show, hahaaa). Jordmoderen kiggede overraskende op på mig og siger at jeg er 5 cm åben :ohmy: havde regnet med at blive smidt hjem igen, da jeg ikke havde de vilde smerter. Fik fortalt, at jeg gerne ville føde i vand, og vi kom ind på en fødestue med fødekar. Ca en halv time senere kommer min kæreste flyvende ind på fødegangen (vores kammerat havde sagt at jeg lå og fødte, så han var blevet mega stresset. stakkels mand), jeg er tilfældigvis også på gangen, da jeg er på vej ud for at tisse. Han står og snakker med en assistent og jeg kommer hen og kysser ham og siger:'Hej skat' Da spørger assistenten om vi kender hinanden... til det svare jeg bare: 'Jae, lidt.' Og går så videre :P Nå men jeg får klyx, hvilket jeg ikke vil uddybe nærmere.. og da klokken er cirka 22.30 synes jeg er veerne er blevet noget hårde at komme igennem og jeg spørger om jeg må hoppe i vandet. - Det måtte jeg gerne og jeg siger så til min veninde, at nu vil vi gerne være alene resten af fødslen, så hun går ud og venter lidt. kl 22.50 går veerne over i ryggen og jeg spørger om jeg ikke kan få akupunktur, det får jeg så med det samme. 5 min efter kommer min veninde ind og siger hun tager hjem... Lidt over 23 får jeg pressetrang, jordmoderen undersøger mig, og jeg er 'kun' 7 cm åben, så det er stadig for tidligt, at begynde og presse. Det blive værre og værre, og 23.20 synes jeg, det virker som om baby er på vej ud. Og jeg beder jordmoderen tjekke igen, og hun kigger på mig og siger jeg gerne må presse med :huh: Jeg er total forvirret, for vi havde lige snakket om, at der godt kunne gå lang tid endnu, så jeg tror jeg spørger hende 5 gange, om jeg må presse ;) Efter 5 presseveer, kommer min dejlige prinsesse fedtkind så til verdenen kl 23.31 :kiss: 2) Jeg havde ikke gjort mig de store overvejelser om hvad jeg ville have som smertelindring, da jeg ikke vidste hvor megen smerte jeg skulle forvente. Jeg havde dog sat mig ind i hvad der fandtes af smertelindring. 3) Jeg blev meget overrasket over, at jeg allerede var 5 cm (og i princippet halvejs gennem fødslen) da jeg ankom til fødegangen. Det skal også siges, at jeg hele mit liv har frygtet at føde, og har mange gange overvejet slet ikke at skulle have børn, da frygten var virkelig stor, så er også overrasket over, at min fødsel faktisk blev en positiv oplevelse :klap: 4) Han var bare rigtig dejlig. Bare det at han var der, til at holde i hånd og ae mig, var SÅ dejligt. Også har han en beroligende effekt på mig :) 5) Det hårdeste var helt klart da jeg skulle til at presse hende ud. Jeg havde sådan glædet mig til at jeg måtte presse med. Men da jeg begyndte, tænkte jeg: 'Åååh fuuuuck, hvor gør det her ondt! Jeg vil ikke alligevel!' :blink: 6) Jeg føler jeg fik en drømme fødsel, så jeg mener ikke der skulle gøre noget anderledes :)Dog ville jeg have nydt de sidste par måneder, hvis jeg havde vidst, hvor meget jeg ville komme til at savne det :unsure: (havde tralvt med at gøre hus i stand og flytte ind, de sidste to måneder af graviditeten)

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. december 2011

månemor-vb






FAKTA OM FØDSLEN:

Navn og alder på mor: Ann-Christina, 31 år.

Barnets navn: Elias

I hvilken terminsuge fødte du? 35+2

Hvor lang tid tog fødslen? Ca. 1 time og 20 min.

Hvad vejede og målte baby? 2826 g og 48 cm.





SPØRGSMÅL OM FØDSLEN:



1) Hvordan startede din fødsel?



Jeg vågnede 5.30 ved at vandet gik i noget der mindede om en stormflod. Jeg vækkede min mand og gik ud på toilettet for at 'dryppe af'. Min mand kom ud og spurgte om jeg havde veer, hvilket jeg slet ikke havde tænkt over, så det havde jeg nok ikke ;-) Min første fødsel tog knapt fire timer, så vi var klar over, at vi ikke skulle trække tiden for meget, men se at komme afsted. Min mand går i bad, jeg går i bad og så begynder jeg at mærke små-veer. Min mand vækker den kommende storesøster på 2½ mens jeg pakker storesøster-gaven ind <3



Pludselig kommer der endnu en kaskade af vand og jeg må igen ud på toilettet, af med alt tøjet og så starter veerne ellers for fuld skrue. Min datter sidder på potten og jeg beder hende gå ind til sin far og få tøj på - skulle bare have hende ud af badeværelset, for kunne næsten ikke skjule mine smerter mere. 



Ved hver ve, der nu kommer som perler på en snor, må jeg op at stå og holde i håndvasken - der er også begyndt at komme lyd ud af mig, ikke skrig og skrål men mere lyden af urkvinden der har taget over. MIn mand kommer farende, flår døren op og spørger hvad der sker... Han konstaterer hurtigt, at nu er det tid til at komme afsted. Aftalen var at vi ville køre vores datter i vuggestue og så fortsætte til fødegangen, men min mand foreslår at han kører vores datter i vuggestue og kommer tilbage efter mig, hvilket umiddelbart lyder som en tiltalende ide, da jeg slet ikke kan overskue at komme ned i bilen og slet ikke sammen med vores datter. Min mand siger lidt i sjov, at så må jeg jo ringe 112, hvis der sker mere mens han er væk (max 15 min. i alt da vuggestuen ligger meget tæt på vores hjem) hvortil jeg svarer 'Nej, DU skal ringe 112 nu, jeg kan mærke hovedet.' Min mand er totalt cool, tager sin telefon, præsenterer sig og siger 'min kone er ved at føde' Manden fra alarmcentralen beordrer min mand til at beordre mig ind at ligge - doh! havde vi ikke selv tænkt på...



Jeg hiver puslemåtten op på sengen - for vil da ikke grisse i sengen. Den placerer jeg mig på, på siden i fosterstilling, mens jeg af alt kraft prøver ikke at presse babyen ud - jeg havde en eller anden ide om, at det måtte jeg for alt i verden ikke. Min mand opdaterer mig hele tiden i forhold til det manden fra alrmcentralen siger, a la, 'skat, ambulancen er her om 7 min etc.' hvilket jeg opfatter som, vent lige 7 min. så kommer de. Min mand har i midlertid hentet hådklæder og klude samt placeret vores datter foran fjernsynet i stuen, hvor hun ser Ramasjang. 



Pludselig spørger min mand, hvorfor jeg ikke presser (manden fra alrmcentralen havde tvunget ham til at sige, jeg SKULLE presse - han havde håbet, det kunne vente til ambulancefolkene kom) jeg vender mig resolut om på siden og spørger 'må jeg da godt det?' hvorefter jeg presser hovedet ud. Så ringer det på dørtelefonen (vi bor på 4. sal) min mand løber ud for at åbne, mens jeg presser resten af vores helt vidunderlige søn ud. Jeg tager ham selv op på brystet, han skriger men falder straks til ro hos mig. Min mand kommer ind og ligger et håndklæde over ham og så kommer ambulancefolkene op ad trappen, de opfatter hurtigt, at alt er som et skal være, så de kommer roligt ind og siger tillykke og så ligger de et varmetæppe over os. Jeg kalder på vores datter, som kommer ind og kravler op i sengen til os, hun kravler helt hen til os og siger 'Heeej lillebror' og 'Nåårrrrh' Behøver jeg sige noget om, hvor lykkelig jeg følte mig der <3 



2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik?



Jeg fik ikke noget første gang og havde heller ikke forventet det denne gang, hvilket jeg så heller ikke havde mulighed for. Min mand spurgte efterfølgende om det overhovedet havde gjort ondt o-pisk



3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen?



Jeg havde en ide om det ville blive før termin og at det ville gå stærkt, men ikke at det ville blive 5 uger før og gå SÅ stærkt. Opkaldet til alarmcentralen varer 9 min. og der er lagt på efter jeg har født.



4) Hvordan var din mand under fødslen?



Helt igennem fantastisk. Han bevarede overblikket, samtidig med han havde overskud til at tage sig af vores datter, som nu elsker at fortælle alle at hun så Ramasjang mens mor sagde: Og så råååber hun 'åhh åhh'.



5) Hvad oplevede du som det hårdeste?



At holde igen. Jeg tror nærmest kun jeg havde presseveer og det var virkelig hårdt ikke at presse.



6) Er der noget, du ville have gjort anderledes?

Ikke det mindste. Jeg opfatter det som min drømmefødsel.

 



Anmeld

2. december 2011

månemor-vb


månemor SKREV:







FAKTA OM FØDSLEN:

Navn og alder på mor: Ann-Christina, 31 år.

Barnets navn: Elias

I hvilken terminsuge fødte du? 35+2

Hvor lang tid tog fødslen? Ca. 1 time og 20 min.

Hvad vejede og målte baby? 2826 g og 48 cm.





SPØRGSMÅL OM FØDSLEN:



1) Hvordan startede din fødsel?



Jeg vågnede 5.30 ved at vandet gik i noget der mindede om en stormflod. Jeg vækkede min mand og gik ud på toilettet for at 'dryppe af'. Min mand kom ud og spurgte om jeg havde veer, hvilket jeg slet ikke havde tænkt over, så det havde jeg nok ikke ;-) Min første fødsel tog knapt fire timer, så vi var klar over, at vi ikke skulle trække tiden for meget, men se at komme afsted. Min mand går i bad, jeg går i bad og så begynder jeg at mærke små-veer. Min mand vækker den kommende storesøster på 2½ mens jeg pakker storesøster-gaven ind <3



Pludselig kommer der endnu en kaskade af vand og jeg må igen ud på toilettet, af med alt tøjet og så starter veerne ellers for fuld skrue. Min datter sidder på potten og jeg beder hende gå ind til sin far og få tøj på - skulle bare have hende ud af badeværelset, for kunne næsten ikke skjule mine smerter mere. 



Ved hver ve, der nu kommer som perler på en snor, må jeg op at stå og holde i håndvasken - der er også begyndt at komme lyd ud af mig, ikke skrig og skrål men mere lyden af urkvinden der har taget over. MIn mand kommer farende, flår døren op og spørger hvad der sker... Han konstaterer hurtigt, at nu er det tid til at komme afsted. Aftalen var at vi ville køre vores datter i vuggestue og så fortsætte til fødegangen, men min mand foreslår at han kører vores datter i vuggestue og kommer tilbage efter mig, hvilket umiddelbart lyder som en tiltalende ide, da jeg slet ikke kan overskue at komme ned i bilen og slet ikke sammen med vores datter. Min mand siger lidt i sjov, at så må jeg jo ringe 112, hvis der sker mere mens han er væk (max 15 min. i alt da vuggestuen ligger meget tæt på vores hjem) hvortil jeg svarer 'Nej, DU skal ringe 112 nu, jeg kan mærke hovedet.' Min mand er totalt cool, tager sin telefon, præsenterer sig og siger 'min kone er ved at føde' Manden fra alarmcentralen beordrer min mand til at beordre mig ind at ligge - doh! havde vi ikke selv tænkt på...



Jeg hiver puslemåtten op på sengen - for vil da ikke grisse i sengen. Den placerer jeg mig på, på siden i fosterstilling, mens jeg af alt kraft prøver ikke at presse babyen ud - jeg havde en eller anden ide om, at det måtte jeg for alt i verden ikke. Min mand opdaterer mig hele tiden i forhold til det manden fra alrmcentralen siger, a la, 'skat, ambulancen er her om 7 min etc.' hvilket jeg opfatter som, vent lige 7 min. så kommer de. Min mand har i midlertid hentet hådklæder og klude samt placeret vores datter foran fjernsynet i stuen, hvor hun ser Ramasjang. 



Pludselig spørger min mand, hvorfor jeg ikke presser (manden fra alrmcentralen havde tvunget ham til at sige, jeg SKULLE presse - han havde håbet, det kunne vente til ambulancefolkene kom) jeg vender mig resolut om på siden og spørger 'må jeg da godt det?' hvorefter jeg presser hovedet ud. Så ringer det på dørtelefonen (vi bor på 4. sal) min mand løber ud for at åbne, mens jeg presser resten af vores helt vidunderlige søn ud. Jeg tager ham selv op på brystet, han skriger men falder straks til ro hos mig. Min mand kommer ind og ligger et håndklæde over ham og så kommer ambulancefolkene op ad trappen, de opfatter hurtigt, at alt er som et skal være, så de kommer roligt ind og siger tillykke og så ligger de et varmetæppe over os. Jeg kalder på vores datter, som kommer ind og kravler op i sengen til os, hun kravler helt hen til os og siger 'Heeej lillebror' og 'Nåårrrrh' Behøver jeg sige noget om, hvor lykkelig jeg følte mig der <3 



2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik?



Jeg fik ikke noget første gang og havde heller ikke forventet det denne gang, hvilket jeg så heller ikke havde mulighed for. Min mand spurgte efterfølgende om det overhovedet havde gjort ondt o-pisk



3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen?



Jeg havde en ide om det ville blive før termin og at det ville gå stærkt, men ikke at det ville blive 5 uger før og gå SÅ stærkt. Opkaldet til alarmcentralen varer 9 min. og der er lagt på efter jeg har født.



4) Hvordan var din mand under fødslen?



Helt igennem fantastisk. Han bevarede overblikket, samtidig med han havde overskud til at tage sig af vores datter, som nu elsker at fortælle alle at hun så Ramasjang mens mor sagde: Og så råååber hun 'åhh åhh'.



5) Hvad oplevede du som det hårdeste?



At holde igen. Jeg tror nærmest kun jeg havde presseveer og det var virkelig hårdt ikke at presse.



6) Er der noget, du ville have gjort anderledes?

Ikke det mindste. Jeg opfatter det som min drømmefødsel.

 




Anmeld

28. januar 2012

Hailiesmom11-vb


FAKTA OM FØDSLEN:

Navn og alder på mor:Trine, 22 år

Barnets navn: Hailie

I hvilken terminsuge fødte du? 40+5

Hvor lang tid tog fødslen? Fra første ve til hun var ude 11 timer og 16 min

Hvad vejede og målte baby? 3500 g og 50cm



SPØRGSMÅL OM FØDSLEN:

1) Hvordan startede din fødsel? 

Mine veer startede fredag morgen kl 6.30, havde både onsdag og torsdag været på fødegangen fordi jeg havde det så dårligt. Men jeg ligger lige en halv times tid og vender mig fra side til side kunne ikke rigtig noget for veerne var stærke lige fra begyndelsen, så jeg står op ca kl 7 og vækker manden der mente han godt lige kunne sove 4 timer mere, men mig og og spise lidt morgenmad og så ca kl 8.30 ringede vi til fødegangen, hun mente jeg godt kunne vente et par timer med at komme derind, men kl lidt over 9 kunne jeg ikke vente mere for mine veer kom med 3-4 minutters mellemrum. Vi kom ind kl 10 og jeg fik at vide jeg var 3 cm åben. Jeg fik klux og så fik jeg vedrop. Kl 17.30 fik jeg endelig lov til at presse og efter 4 presseveer og 16 min kom vores lille pige til verden.





2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik?

Jeg havde igennem hele min graviditet sagt at jeg ville føde så nuturligt som muligt og det fik jeg heldigvis lov til. Je fik akupunktur som ikke hjalp det fjerneste og så fik jeg bistik som virkelig hjalp mig utroligt meget.





3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen?

Jeg var overrasket over hvad min krop egentlig kunne og hvor god jeg var til ikke at miste fatningen og bare tage det stille og roligt og gøre som min jordmor sagde var bedst.





4) Hvordan var din mand under fødslen?

Han var fantastisk, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre så han var vist osse lidt stresset, han er ryger så han måtte løbe nogle gange op og ned fra fødestuen, men vi havde heldigvis min mor med også som kunne støtte mig mens han lige trak vejret (hvilket han glemte da hun var på vej ud, og så fik han at vide han ikke havde noget at sukke over )



5) Hvad oplevede du som det hårdeste?

Jeg synes faktisk ikke der var noget som sådan det var ekstremt hårdt, altså udvidelsesfasen var hård, men det hele var meget lettere end jeg havde forventet, det eneste der sådan var hårdt var faktisk at jeg blev ved med at kaste op.



6) Er der noget, du ville have gjort anderledes?

Overhovedet ikke, jeg havde den mest fantastiske fødsel jeg kunne have ønsket mig, jeg håber at når vi engang skal have nr 2 at den fødsel bliver ligeså fantastisk

Anmeld

28. januar 2012

Hailiesmom11-vb


 Og her er lige et par billeder af fødslen

Anmeld

1. februar 2012

Englemor81-vb


Fakta om fødslen:



Navn: Anna Cristensen

Alder: 30 år

Mor til: Balder & Nichlas



I hvilken terminsuge fødte du?: 38+5



Hvor lang tid tog fødslen 5½ time



Hvad vejede og målte baby? 3500 gram & 51 cm



 



Hvordan startede din fødsel.



Jeg blev sat i gang om fredagen, 16 dage før, da vi sidste gang

mistede vores lille Balder, 9 dage over terminen i 2010.

Der skete ikke rigtig noget og vi fik lov til at overnatte på

hospitalet, men inden der fik jeg lige en stikpille mere op..

Om lørdagen kom jeg op på fødegangen, stikpllerne var begyndt at

virke, men ikke helt godt endnu, så jeg fik 1 mere stukket op.

Pga vi havde mistet kom der kurve på næsten hele tiden, så vi kunne

følge med om Nichlas havde det godt derinde.

Veerne tiltog og jeg fik noget morfin til at sove på.

Da jeg vågnede senere på eftermiddagen, var jeg åbnet nok til at de

kunne prikke hul på vandet og jeg blev lagt ind på fødestuen.

Overlægen som tager imod de små prinser og prinsesser, Morten

Hedegaard fra kongehuset, var vikar netop den dag og han skulle mærke

mig indvendig, da hovedet lå forkert.

Jordemoderen sage jeg skulle op på alle 4 og 'Danse Zumba', vrikke med

hofterne, for at skubbe ham i den rette stilling med hovedet.

Det virkede og så fik jeg ellers pressetrang og blev lagt om på siden,

så jeg kunne føde i den stilling og pludselig blev hovedet synligt og

der om elektroder på ham.

3 pres og Nichlas blev skudt ud som en kanon og kom til verden d.

22.10.11 kl.21.57.



Hvilke tanker havde du gjort dig om smertelindring:



Jeg havde forestillet mig en rygmarvsbedøvelse plus noget akupunktur,

som jeg også havde talt med jordemoderen om inden.

Desværre blev den lagt forkert og den virkede i sidste ende ikke som

de skulle og akupunktur nåede jeg ikke at få, før Nichlas var ude.



Hvad overraskede dig mest ved fødslen:



Det overraskede mig mege hvor ligeglad jeg var med mandlige læger

skulle røre mig.

Jeg har altid haft et problem med mandlige læger, ikke fordi det er

personligt ment, men jeg har aldrig kunne have at en mandlig læge har

rært ved mig  jeg gik altid til en kvindelig gynækolog, når jeg skulle

have foretaget en underlivsundersøgelse ellers skulle lyttes på.

Jeg tror det at jeg har mistet før, har gjort mig stærkere rent

psykisk og jeg kan nu acceptere hvis en mandlig læge skal mig nær,

hvor jeg før løb krigende væk eller blev direkte vred, når de ikke

forstod jeg hellere ville have en kvinde, men vil nu helst stadig gerne have

kvindelige læger.



Hvordan var din mand under fødslen:



Min mand var helt igennem suværen.

Han masserede mig hårdt på lænden, gav mig noget at drikke, hjalp mig

på toilet, holdt mig i hånden, når veerne kom, ja han var der bare, en

rigtig mand, som står ved sin del af ansvaret!



Hvad oplevede du som det hårdeste:



Det hårdeste var det rent psykiske. Var barnet i live? Vi havde fået

et tal der lød på 380, i så fald ville barnet være normalt? Osv osv...

Pressetrangen var jeg 'ligeglad' med, han skulle bare ud, sund, rask

og i live, det var mit job - at få ham ud hurtigst muligt, så måtte

jordemoderen klare resten derefter!



Er der noget du ville havde gjort anderledes?



Når man har mistet en gang, så gør man ALT for at man ikke fortryder

noget fremover, så nej det er der ikke - INTET!

Anmeld

28. februar 2012

babytrunte-vb

FAKTA OM FØDSLEN: Navn og alder på mor: Esther, 26 år Barnets navn: Emma I hvilken terminsuge fødte du? uge 39 Hvor lang tid tog fødslen? ca 30 min - kejsersnit Hvad vejede og målte baby? Emma vejede 3680 og målte 52 cm SPØRGSMÅL OM FØDSLEN: 1) Jeg fik lavet kejsersnit, som var planlagt, pga sædestilling. Så dagen startede med at jeg fastede fra kl 02 til 16 hvor jeg skulle gå ned på operationsgangen. Hele dagen havde jeg gået rundt på hospitalet og som tiden gik, blev jeg mere og mere nervøs. De blev 2 1/2 time forsinket. 2) Jeg havde drømt om en helt alm. fødsel, hvor jeg skulle bruge vand som smertelindring. Desværre endte det ikke sådan. Det var tæt på at ende med fuld narkose. Men til sidst lykkedes det lægen at lægge en rygmarvsbedøvelse, men det kostede utrolig mange tårer, både selve bedøvelsen og da de skulle lægge drop.. de endte med at lægge droppet i foden. 3) At jeg i den grad var blæst omkuld rent følelsesmæssigt. 4) Jeg har verdens bedste mand. Han blev ved siden af mig under hele seancen med nåle og trøstede og tørrede tårene væk. Han ved hvilken skræk jeg har for nåle, og han holdt mig i hånden hele tiden og sagde alle de rigtige ting. 5) At min drøm om en alm. fødsel ikke gik i opfyldelse, men at jeg skulle på operationsbordet. 6) Et planlagt kejsersnit gav mig muligheden for at planlægge og forberede mig. Jeg troede at hvis jeg bare gjorde det, var alt i orden. Men det var det ikke. Og det ville have været godt hvis jeg havde gjort mere for at være forberedt på at intet er som man måske nok forestiller sig. Jeg havde ikke muligheden for at blive psykisk klar under veerne. Så det tog sin tid bagefter. Tror måske jeg skulle have forsøgt en sædefødsel, for min psykes skyld. Mit største ønske for en fremtidig graviditet er helt klart at få lov at føde almindeligt.

Anmeld

4. marts 2012

Webredaktøren-vb


Webredaktøren SKREV:




Har du lyst til at dele din fødselsoplevelse?



Opret en tråd i denne kategori og svar på nedenstående spørgsmål, så har du samtidig mulighed for at blive 'Månedens mor ' i magasinet Vores Børn.



Upload gerne også 2-3 billeder af dig og din lille ny her eller mail dem til tr@oxygen.dk.



'Månedens mor' vinder en startpakke fra Libero til en værdi af 1.000 kr.







FAKTA OM FØDSLEN:

Navn og alder på mor: Mathilde Skovsen

Barnets navn:Anthon Carl Skovsen

I hvilken terminsuge fødte du? 40+2

Hvor lang tid tog fødslen? 7 Timer og 35 min

Hvad vejede og målte baby? 3220g 50 cm





SPØRGSMÅL OM FØDSLEN:



1) Hvordan startede din fødsel?



Kl 05 om morgen blev min kæreste og jeg enig om det nok var veer jeg havde.



I hele graviteliten havde jeg haft mang mave smerter, så var ikke sikker på hvad der var veer.



Jeg tog det stille og rolig, skrev sms til de næremste, og brugte tiden ind imellen veeerne på computeren.



Smerterne blev værre og jeg stillet mig ind under bruseren, og sad lidt i badekaret, det var dejligt at blive kølet lidt ned.



Ca kl 11. ringer vi til min mor, for der syntes min kæreste vi skulle til og afsted.



Han ringet også til skejby og sage vi snart kom, og de sage det var i orden de kunne jo altid sende os hjem igen.



Men da min mor var kommet, var det for sent at komme på hospitalet.



Hovede var næste ude,,, og så ringet min kæreste til skejby igen og sage de skulle sende en ambulance fordi dette blev en hjemme fødsel.



Min mor beroligt mig imens min kæreste skulle tager sig af baby.



3 presseveer og vores søn kom til verden.



Lige ud i far's arme, og først der hørte vi sirrene fra amublancen.



Vores søn kom op på mor's bryst, og vi ventet på jordmor og ambulance folk skulle tage over.



Vi fik varme tæp over os, fordi det vand jeg blev bruset med var kølige, og vores søn var en del blå.



Så klippe far navle strengen over og vi var klar til at komme på hospitalet.



Jeg fil et tæppe omkring mig og baby, og vi gik ud til amublancen.



Jeg skulle lige have 2 sting, og vors søn skulle vejes og måles.



Alt var perfekt.



Alle var overrasket over det var en første gangs fødsel.







2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik?



 Jeg skulle have alt de smertelindring jeg måtte få.



 var så bange for at føde, trode jeg skulle dø af det.



ingenting holdt stik...







3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen?



 At det ikke gjore så ond jeg jeg havde forvendet.







4) Hvordan var din mand under fødslen?



jeg klaret selv min smerter, der gik han bare forviret rundt og kigget på klokken.



men da jeg  var i fødsel skal jeg da lige love for han mandet sig op.



og blev jo som skrevet. jordmor til vores søn, godt gået far mand.



5) Hvad oplevede du som det hårdeste?



  At alt det jeg havde planlagt ikke kom til at ske.



 var så bang i starte da hovedet kom ud, sage hele tiden dette er forkert!!!!







6) Er der noget, du ville have gjort anderledes?



  overhovedet ikke, den mest fantastiske oplevelse jeg kunne få.



 



SKREVET AF MOR TIL ANTHON CARL.



ELSKER DIG MIN SKAT <3<3<3



 



Anmeld

4. marts 2012

Webredaktøren-vb


sommersol SKREV:



Webredaktøren SKREV:




Har du lyst til at dele din fødselsoplevelse?



Opret en tråd i denne kategori og svar på nedenstående spørgsmål, så har du samtidig mulighed for at blive 'Månedens mor ' i magasinet Vores Børn.



Upload gerne også 2-3 billeder af dig og din lille ny her eller mail dem til tr@oxygen.dk.



'Månedens mor' vinder en startpakke fra Libero til en værdi af 1.000 kr.







FAKTA OM FØDSLEN:

Navn og alder på mor: Mathilde Skovsen 33 år

Barnets navn:Anthon Carl Skovsen

I hvilken terminsuge fødte du? 40+2

Hvor lang tid tog fødslen? 7 Timer og 35 min

Hvad vejede og målte baby? 3220g 50 cm





SPØRGSMÅL OM FØDSLEN:



1) Hvordan startede din fødsel?



Kl 05 om morgen blev min kæreste og jeg enig om det nok var veer jeg havde.



I hele graviteliten havde jeg haft mang mave smerter, så var ikke sikker på hvad der var veer.



Jeg tog det stille og rolig, skrev sms til de næremste, og brugte tiden ind imellen veeerne på computeren.



Smerterne blev værre og jeg stillet mig ind under bruseren, og sad lidt i badekaret, det var dejligt at blive kølet lidt ned.



Ca kl 11. ringer vi til min mor, for der syntes min kæreste vi skulle til og afsted.



Han ringet også til skejby og sage vi snart kom, og de sage det var i orden de kunne jo altid sende os hjem igen.



Men da min mor var kommet, var det for sent at komme på hospitalet.



Hovede var næste ude,,, og så ringet min kæreste til skejby igen og sage de skulle sende en ambulance fordi dette blev en hjemme fødsel.



Min mor beroligt mig imens min kæreste skulle tager sig af baby.



3 presseveer og vores søn kom til verden.



Lige ud i far's arme, og først der hørte vi sirrene fra amublancen.



Vores søn kom op på mor's bryst, og vi ventet på jordmor og ambulance folk skulle tage over.



Vi fik varme tæp over os, fordi det vand jeg blev bruset med var kølige, og vores søn var en del blå.



Så klippe far navle strengen over og vi var klar til at komme på hospitalet.



Jeg fil et tæppe omkring mig og baby, og vi gik ud til amublancen.



Jeg skulle lige have 2 sting, og vors søn skulle vejes og måles.



Alt var perfekt.



Alle var overrasket over det var en første gangs fødsel.







2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik?



 Jeg skulle have alt de smertelindring jeg måtte få.



 var så bange for at føde, trode jeg skulle dø af det.



ingenting holdt stik...







3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen?



 At det ikke gjore så ond jeg jeg havde forvendet.







4) Hvordan var din mand under fødslen?



jeg klaret selv min smerter, der gik han bare forviret rundt og kigget på klokken.



men da jeg  var i fødsel skal jeg da lige love for han mandet sig op.



og blev jo som skrevet. jordmor til vores søn, godt gået far mand.



5) Hvad oplevede du som det hårdeste?



  At alt det jeg havde planlagt ikke kom til at ske.



 var så bang i starte da hovedet kom ud, sage hele tiden dette er forkert!!!!







6) Er der noget, du ville have gjort anderledes?



  overhovedet ikke, den mest fantastiske oplevelse jeg kunne få.



 



SKREVET AF MOR TIL ANTHON CARL.



ELSKER DIG MIN SKAT <3<3<3



 




Anmeld

4. marts 2012

Webredaktøren-vb


sommersol SKREV:



Webredaktøren SKREV:




Har du lyst til at dele din fødselsoplevelse?



Opret en tråd i denne kategori og svar på nedenstående spørgsmål, så har du samtidig mulighed for at blive 'Månedens mor ' i magasinet Vores Børn.



Upload gerne også 2-3 billeder af dig og din lille ny her eller mail dem til tr@oxygen.dk.



'Månedens mor' vinder en startpakke fra Libero til en værdi af 1.000 kr.







FAKTA OM FØDSLEN:

Navn og alder på mor: Mathilde Skovsen

Barnets navn:Anthon Carl Skovsen

I hvilken terminsuge fødte du? 40+2

Hvor lang tid tog fødslen? 7 Timer og 35 min

Hvad vejede og målte baby? 3220g 50 cm





SPØRGSMÅL OM FØDSLEN:



1) Hvordan startede din fødsel?



Kl 05 om morgen blev min kæreste og jeg enig om det nok var veer jeg havde.



I hele graviteliten havde jeg haft mang mave smerter, så var ikke sikker på hvad der var veer.



Jeg tog det stille og rolig, skrev sms til de næremste, og brugte tiden ind imellen veeerne på computeren.



Smerterne blev værre og jeg stillet mig ind under bruseren, og sad lidt i badekaret, det var dejligt at blive kølet lidt ned.



Ca kl 11. ringer vi til min mor, for der syntes min kæreste vi skulle til og afsted.



Han ringet også til skejby og sage vi snart kom, og de sage det var i orden de kunne jo altid sende os hjem igen.



Men da min mor var kommet, var det for sent at komme på hospitalet.



Hovede var næste ude,,, og så ringet min kæreste til skejby igen og sage de skulle sende en ambulance fordi dette blev en hjemme fødsel.



Min mor beroligt mig imens min kæreste skulle tager sig af baby.



3 presseveer og vores søn kom til verden.



Lige ud i far's arme, og først der hørte vi sirrene fra amublancen.



Vores søn kom op på mor's bryst, og vi ventet på jordmor og ambulance folk skulle tage over.



Vi fik varme tæp over os, fordi det vand jeg blev bruset med var kølige, og vores søn var en del blå.



Så klippe far navle strengen over og vi var klar til at komme på hospitalet.



Jeg fil et tæppe omkring mig og baby, og vi gik ud til amublancen.



Jeg skulle lige have 2 sting, og vors søn skulle vejes og måles.



Alt var perfekt.



Alle var overrasket over det var en første gangs fødsel.







2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik?



 Jeg skulle have alt de smertelindring jeg måtte få.



 var så bange for at føde, trode jeg skulle dø af det.



ingenting holdt stik...







3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen?



 At det ikke gjore så ond jeg jeg havde forvendet.







4) Hvordan var din mand under fødslen?



jeg klaret selv min smerter, der gik han bare forviret rundt og kigget på klokken.



men da jeg  var i fødsel skal jeg da lige love for han mandet sig op.



og blev jo som skrevet. jordmor til vores søn, godt gået far mand.



5) Hvad oplevede du som det hårdeste?



  At alt det jeg havde planlagt ikke kom til at ske.



 var så bang i starte da hovedet kom ud, sage hele tiden dette er forkert!!!!







6) Er der noget, du ville have gjort anderledes?



  overhovedet ikke, den mest fantastiske oplevelse jeg kunne få.



 



SKREVET AF MOR TIL ANTHON CARL.



ELSKER DIG MIN SKAT <3<3<3



 




Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.