Fortæl om din fødsel og bliv månedens mor

FAKTA OM FØDSLEN: Navn og alder på mor: Pernille, 34 år Barnets navn: Storm I hvilken terminsuge fødte du? 39+5 Hvor lang tid tog fødslen? Fra vandet gik til jeg fødte, 31 timer Hvad vejede og målte baby? 3164 g og 51 cm SPØRGSMÅL OM FØDSLEN: 1) Hvordan startede din fødsel? -Jeg vågnede lidt i 6 tirsdag morgen og kunne mærke noget vådt imellem mine ben, da jeg rejste mig fra sengen løb der varm væske ned af mine ben, som jeg var ude af stand til at holde tilbage.Jeg vækkede min kæreste og sagde 'Jeg har altså ikke veer men jeg tror vandet er gået!' Han blev meget hurtig meget vågen! Klokken 8.30 fik jeg en tid på svangreklinikken for at få tjekket om det nu også var vandet der var gået, det skulle der to forskellige jordmødre til at tjekke for at konstatere at den var god nok!Jeg havde dog endnu ikke snerten af veer så jeg blev sendt hjem igen med en kæmpe stor ble på og med besked om at komme igen klokken 12. Det var en ret underlig fornemmelse at gå rundt og vide at fødslen var nær, uden at kunne mærke noget. Så inden vi skulle tilbage til fødegangen, nåede min kæreste og jeg både at hænge en lampe op, flytte vores kommende søns seng ind i soveværelset, OG at proviantere til de kommende dage i Netto! Klokken 12.00 fik jeg så på fødegangen lagt stikpiller op som skulle sætte veerne i gang. Vi blev igen sendt hjem med en ny tid! Hjemme fik jeg ret hurtigt men lette veer. Klokken 18.40 blev jeg igen tjekket på svangreklinikken men da jeg blot var 1 cm åben, blev vi sendt hjem med den besked at der ikke var tid til at sætte mig yderligere igang - den dag! Hjemme igen tog veerne til og blev kraftigere og kraftigere, og fra midnat lå jeg blot på alle fire med hovedet begravet i sofaen, imens vi talte og talte! Ved 3 tiden var veerne så kraftige og regelmæssige at vi ikke turde blive hjemme længere, jeg ringede til fødegangen, og endelig havde de tid til at tage imod mig. Klokken 03.30 kunne de på fødegangen konstatere at jeg blot var 2 cm åben. Og da de ikke ville sætte mig yderligere igang, så syntes de at vi skulle tage hjem og komme igen klokken 6. Denne gang sagde min kæreste heldigvis 'stop, nu kører vi ikke igen!' Selv var jeg bare så træt og udmattet at jeg ikke fattede noget som helst. Men efter at et par jordmødre havde snakket sammen , fik vi helt ekstraordinært lov til at overnatte på selve fødestuen. Og fordi jeg var SÅ træt, tilbød de mig klokken 04.00 lidt morfin at slappe af på, det takkede jeg ja til, og det tog toppen af veerne, så jeg kunne hvile en anelse inden selve fødslen. Jeg blev lagt til rette på en hospitalsseng imens blev der redt op til min kæreste på det tredelte fødeleje! Så der tilbragte vi 'natten'! Ved 7 tiden stod vi op, fik serveret morgenmad og noget groggy ovenpå morfinen gik jeg i bad. Klokken 09.00 fik jeg endelig lagt vedrop, og det satte skub i tingene…voldsomt skub! Lidt i 12 blev min kæreste sendt efter frokost, men blot et kvarter senere måtte vi ringe til ham, da jeg på dette kvarter åbnede mig fra 3 til 9 cm og endelig var i aktiv fødsel. Og så gik det stærkt, selve pressefasen tog max en halv time, så efter en laaaaaangsom opstart var der endelig Storm på vej! Onsdag klokken 12.39 så Storm verden for første gang, 31 timer efter at vandet var gået! 2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik? -Jeg ønskede så lidt som muligt, men var forberedt på at tage alt hvad jeg behøvede.Jeg ville dog gerne have født i vand, men da jeg fik lagt drop kunne det ikke lade sig gøre. Jeg fik morfin til at 'sove' på natten inden fødslen, under selve fødslen fik jeg lattergas og en pudendusblokade. 3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen? -At jeg var så super sej til det og at selve pressefasen ikke var så slem som jeg havde troet. Få minutter efter at guldklumpen var havnet på min mave, sagde jeg 'Det var da ikke så slemt, det kan jeg da godt gøre igen!' (-og det kommer jeg forhåbentlig også til!) Det overraskede mig også at jeg slet ikke sprak og så tror jeg at jeg havde sprunget det der kapitel over hvor der var skrevet om vandafgang uden veer...på film går vandet, og så fødes der umiddelbart efter! Under selve pressefasen, husker jeg at jeg gang på gang sagde 'Jeg skal altså skide!' og at jordmoderen blev ved med at svare 'Nej, du er ved at føde!' -Det overraskede mig at jeg slet ikke kunne mærke forskel på hvilket hul der var pres på...det føltes i sandhed som skulle jeg skide en kommode! Med fødslen kom også øjeblikkelig den ubetingede altoverskyggende kærlighed til et lille væsen, som for altid vil være i mit liv...og den stærke følelse overrasker mig stadig, nu et halvt år efter! 4) Hvordan var din mand under fødslen? -Aner det ikke, jeg befandt mig i en 'boble' hvor jeg var fuldstændig koncentreret om at følge jordmoderens instrukser og om at gennemføre 'projektet'. 5) Hvad oplevede du som det hårdeste? -Tiden inden pressefasen, at det tog en evighed inden jeg fik lagt drop som for alvor satte skub i tingene. Det var i sandhed en fødsel som jeg bedst kan beskrive som: 'Stilhed for Storm!' 6) Er der noget, du ville have gjort anderledes? Nej, jeg synes jeg havde en drømme-fødsel!

Tak for din beretning og tillykke med Storm :)

FAKTA OM FØDSLEN: Navn og alder på mor: katrine , 25 år Barnets navn: Malte I hvilken terminsuge fødte du? 39+4 Hvor lang tid tog fødslen? fra vi kom ind på føde stuen til jeg fødte, gik der 4,5 time. Men veerne startede ca 21 timer tidligere Hvad vejede og målte baby? 3450g og 52cm SPØRGSMÅL OM FØDSLEN: 1) Hvordan startede din fødsel? Veerne startede ligeså stille ved 5 tiden om morgenen dagen inden jeg fødte. I løbet af dagen blev de stærkere. kl. 20 om aftenen var der 5 min. imellem veerne og vi kørte på sygehuset for 2. gang den dag. Jeg var ikke helt klar på at fødslen snart skulle gå i gang, så regnede bare med jeg ville få noget smertestillende til at sove på. Men sådan gik det ikke. Da vi ankom til sygehuset var jeg åbnet 3 cm, og vi blev kørt i på fødestuen. Vandet gik først 5 min inden jeg fødte, og efter 15 minutter med presseveer fødte jeg min fantastiske lille dreng. 2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik? Jeg er bange for nåle, så havde ikke rigtig taget helt stilling til hvad jeg ville have. Men jeg ville forsøge mig med akupunktur (ironisk nok…) men det var alt for ubehageligt, så efter 10 min. blev nålene taget ud. Derefter fik jeg ikke andet smertelindrende. Jeg havde valgt at føde i vand da jeg havde hørt det skulle være rart, men jeg kunne slet ikke finde ro i vandet, det var rigtig ubehageligt at ligge i badekarret og var bestemt ikke lindrende, så efter at have været oppe flere gange, kom jeg til sidst over i sengen i stedet for. 3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen? Jeg er overrasket over jeg kunne klare det så godt som jeg gjorde, følte mig alligevel ret sej. Og at efter så meget smerte, lå den smukkeste dreng på min mave 4) Hvordan var din mand under fødslen? Han var fantastisk, han gjorde alt hvad han kunne for at berolige mig. Jeg kunne tydelig se at det tog ret hårdt på ham at jeg skreg og havde så ondt og at han ikke kunne gøre noget. 5) Hvad oplevede du som det hårdeste? Jeg syntes tiden inden presseveerne var det hårdeste jeg nogensinde har oplevet, jeg troede ikke jeg kunne skrige så højt. Selvom min fødsel ikke tog speciel lang tid troede jeg aldrig det skulle få ende, jeg var fuldstændig færdig og opgivende. 6) Er der noget, du ville have gjort anderledes? Jeg ville gerne at jeg havde koncentreret mig 100% om mig selv i stedet for at tænke over hvordan min kæreste havde det, om man nu kunne høre mig ude på gangen og om hvad jordmoderen nu tænkte om mig. Jeg ville også ønske at jeg ikke blev sur over min kæreste tog et billede af mig da jeg lå i sengen lige efter fødslen, uden trøje på, med min nyfødte baby, men det var nok min blufærdighed som blev lidt for meget. Det er nok det jeg fortryder allermest. Jeg ville give alt for at vi havde sådan et billede.

Navn og alder på mor: Gitte 33 år Barnets navn: Frigga I hvilken terminsuge fødte du? 40+4 Hvor lang tid tog fødslen? godt 4,5 timer Hvad vejede og målte baby?3610 gram og 52 cm SPØRGSMÅL OM FØDSLEN: 1) Hvordan startede din fødsel? Aften før fik jeg lidt pletblødning, men tænkte ikke videre over det.. men dagen efter,var en skøn solrig lørdag og mine forældre var på besøg, vi havde lige været en tur i byen for at handle lidt ind og de havde bingo banko plader med til mig som jeg havde glædet mig til at spille... Vi kom hjem fra byen ca kl 15.00 da jeg satte mig i sofaen kunne jeg godt mærke at jeg fik nogle menstruation lignede smerter og så gik det bare stærkt, kun ca 30 minutter efter gjorde det så ondt at jeg ikke kunne være nogle steder, og kan huske at jeg tænkte at hvis dette ikke var veer så tror jeg ikke jeg klare denne fødsel.. jeg prøvede at ligge mig ind i sengen og slappe af men kunne ikke finde ro. Jeg ringede til sygehuset for at spørge hvornår man skulle komme forbi, men hun sagde at nu havde hun snakket med mig i 5 minutter og jeg havde stadig ikke haft en ve.så jeg skulle se hvordan det ville gå i løbet af aften. men lige da jeg lagde på kom der en til, så der var 5 minutter imellem. 1 time senere gjorde det så ondt at vi besluttet os for at køre på sygehuset.. kl 17.00 ankom vi på sygehuset og 18,14 var vores prinsesse født. Kan huske at jeg så på uret og viskede til min mand at nu fik vi ikke spillet bingo banko.. sikke noget at tænke på nå man lige havde født? 2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik? Da jeg kom på sygehuset spurgte de om hvad jeg kunne tænke mig at bedøvelse og vi blev enig om en Epidural, men 10 minutter efter det var aftalt var det allerede for sent så jeg nåede ikke at få noget. 3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen? At det det gik så hurtigt, og at jeg ikke skreg, jeg fik fokuseret min smerte på at presse i stedet for. 4) Hvordan var din mand under fødslen? Jeg mærkede hans hånd på min skulder, andet opdaget jeg ikke da jeg koncentreret mig om at presse. 5) Hvad oplevede du som det hårdeste? Moderkagen sad fast og de brugte 10 minutter på at presse på min maven, uden resultat. Jeg mistede 3 liter blod i det hele og måtte ned på operationsstuen og få fjernet moderkagen, så først min datter igen 5 timer efter. Det var rigtig hårdt og skulle vente på at blive kørt tilbage til min datter og mand. 6) Er der noget, du ville have gjort anderledes? skulle måske ha blevet en dag mere på sygehuset, men tog hjem om morgen selv om jeg var lidt omtåget.

FAKTA OM FØDSLEN:

Navn og alder på mor: Mette, 27 år

Barnets navn: Clara

I hvilken terminsuge fødte du? 41+4

Hvor lang tid tog fødslen? ca. 16,5 timer

Hvad vejede og målte baby? 3640 og 55cm (blev dog til 52cm da sundhedsplejersken målte en uge efter)





SPØRGSMÅL OM FØDSLEN:



1) Hvordan startede din fødsel?

Jeg havde et par dage op til haft volsomme plukveer, så vi flere gange troede at fødslen var gået i gang, men hver gang gik de over. Men onsdag eftermiddag, kl. ca. 14.00 begyndte de rigtige veer for alvor. Vi var ude og køre langtur i bil med nogle kammerater, og jeg kan huske at jeg det meste af vejen hjem bare sad og knugede dørhåndtaget for ikke at skrige. Kl. ca. 22 var veerne så tæt på hinanden at vi valgte at tage på sygehuset, der kørte de en strimmel og tjekkede hvor meget jeg var åben, men vi blev sendt hjem med besked om at det nok varede længe endnu. Der hjemme tog jeg mig så et varmt bad for at dulme smerterne lidt, men da jeg kom ud af badet fik jeg een lang ve, der varede så længe at min mand blev bange og ringede til sygehuset. Mens de snakkede gik veen ikke over, så de mente at vi skulle komme igen (vi havde kun været hjemme i ca. en halv time og vi bor forholdsvis tæt på), og ville sende en ambulance hvis jeg ikke mente at jeg kunne gå ud i bilen... det endte dog med at vi kl.ca 23.30 om natten kørte på sygehuset igen, min mand kørte ca. 100km/timen gennem Odense, da jeg fik en ve der bare ikke gik over igen... 

På sygehuset kom jeg i badekar, det hjalp lidt, men måtte op, da jordmoderen mente at det vist nok var bedst at jeg fik lagt en Epi. Med hjælp fra både epi og lattergas gik de næste par timer i en stor tåge. Vandet var ikke gået af sig selv, så jordmoderen tog det på et tidspunkt. Hen på morgenen fik de pludselig travt, da den lille ikke længere havde det godt, der blev gang på gang taget blodprøver fra hendes hoved, der viste at hun ikke fik ilt nok. Presseperioden tog ca. 40 min, og til sidst skulle det gå så stærkt at de endte med at klippe 3 gange. 

Vores lille datter blev født med navlesnoren rundt om halsen og trak ikke vejret da hun kom ud. Jeg fik hende meget kort op på maven, hvorefter de tog hende og arbejde med hende et par minutter, hvorefter hun kom til sig selv og vi fik lov at få hende. Clara har det idag godt og har ingen meen af fødslen. 



2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik?

Jeg ville gerne klare mig med så lidt som muligt, men endte både med epi og lattergas. Fortryder dog intet, da det i situationen var nødvendigt. 



3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen?

At de kan finde på at klippe i en uden den mindste forvarsel eller bedøvelse. Jeg ved godt at det var nødvendigt for at rede min datters liv, så ingen bebrejdelser her, men det gjorde så ondt at jeg fysisk hoppede af lejet, og kun undgik at ryge på gulvet fordi der på det tidspunkt stod så mange mennesker der inde, at de greb mig... 



4) Hvordan var din mand under fødslen?

Han var fantastisk, han var med hele vejen og styrrede min lattergas for jordmoderen. Han var rolig og fattet, selv om han bagefter har fortalt mig at han var hunde ræd!



5) Hvad oplevede du som det hårdeste?

Det hårdeste var alle de blodprøver de tog på Clara. Jeg er uddannet sygeplejerske og ved udmærket godt hvad svarene de kom tilbage med betød, så det var vildt ubehageligt at vide at min lille datter havde det så skidt og muligvis ikke ville klare det. 



6) Er der noget, du ville have gjort anderledes?

Nej, jeg tror at både jeg, min mand og personalet gjorde hvad der var nødvendigt i situationen. Bagefter er jeg dog ked af at vi ikke tog imod tilbudet om at få snakket oplevelsen igennem med jordmoderen, da jeg tror jeg kunne være lidt mere rolig omkring min nuværende graviditet, hvis ikke det andet lå så tæt på (Clara er 11 mdr. og jeg er sat til d.10/2-12). 



 

Navn og alder på mor: Hilda 21år Barnets navn: Ajdin I hvilken terminsuge fødte du? 42 Hvor lang tid tog fødslen?ca 11timer Hvad vejede og målte baby?3382gram 51cm Hvordan startede din fødsel? Jeg stod op kl var lidt i ti om formiddagen jeg lavede en kop te og satte mig til rette foran fjernsynet.Jeg ringede til min mor og fortalte hende hvor nevøs og bange jeg endelig var,det er jo i morgen de ville sætte fødslen i gang,jeg fortalte hende at det slet ikke var sådan jeg forstillede mig at det skulle være. Hun prøvede at berolige mig men det lykkes ikke.Efter vores samtale gik der ikke længe før jeg følte smerter jeg tænkte ikke så meget over det, for sådan nogle smerter havde jeg haft før(det føltes som milde menstruations smerter).Jeg lagde mig på sofaen men jeg kunne simpelhen ikke falde til ro,jeg føte at det ikke hjalp at ligge ned,jeg rejste mig op gik frem og tilbage følte kun smerterne blev værre. Jeg ringede til min kæreste og bad ham komme hjem fra arbejde,jeg tror jeg skal føde der sker i hverfald noget sagde jeg til ham. Kl var lidt i to da vi kom på fødeafdelingen,vi kom der op og jeg må sige det tog sin tid før det blev min tur.Da jeg endelig kom ind sagde de fødslen var i gang jeg var ca 2finger åben.Jeg vil hjem sagde jeg så kommer jeg tilbage igen når der sker noget mere.jeg nåede knap nok ud af døren før smerterne tog til heldigvis var vi ikke nået længere.Derefter gik det ret hurigt nu når jeg tænker over det,men det følte jeg ikke da jeg stod i situationen:) 2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik? Jeg havde planlagt længe inden fødslen at jeg skulle føde i badekar,problemet var den 24 november at der var 13andre kvinder der også skulle føde,så badekarene var alle optaget,ååhh nej tænkte jeg hvad nu, jeg havde jo ikke overvejet andet.Jeg var 5finger åben og det var så så slemt havde kun fået noget lattergas og lægen kom aldrig. Jeg blev ved med at holde masken med lattergassen jeg ved endelig ikke hvor meget jeg fik men tror det blev lidt for meget,eftersom jeg lige pludselig gik fra gråd til at grine meget højt,jeg føte lige pludselig for en stund at jeg bare fløj afsted kan huske min kæreste spurgte hvor meget har i endelig givet hende af det lattergas:) da jeg så endelig var 6 finger åben begyndte jeg at skælde jordemoderen ud eftersom lægen slet ikke kom,vi blev enige om at jeg skulle få epidural. hvor er lægen så blevet af jeg kan ikke mere råbte jeg,jamen han kommmer om lidt,ja ja det har i jo sagt hele tiden er han taget til afrika spurgte jeg dem om,hehe,nej sagde jordemoderen han er taget til månen,ej tag du pis på mig ring til ham ring nu kan ikke mere.Endelig kom lægen og jeg fik min epidural og kort efter var smerterne pist væk,jeg så min dejlig søn og kyssede ham og krammede ham kl 1:15 det var den sværeste men også den lykkeligste dag i mit liv 3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen? hvor hårdt det endelig var for mig at føde 4) Hvordan var din mand under fødslen? Min kæreste betød alt for mig under fødslen,han hjalp mig så sindsygt meget han stod ved min side gennem hele fødslen han kom med kulde klude,gav mig vand,holdte og mig,græd fordi jeg havde det så dårligt han er min klippe og ved faktisk ikke hvad jeg ville havde gjort uden ham. Hvad oplevede du som det hårdeste? smerten at jeg først fik bedøvelse da jeg var 6finger åben. 6) Er der noget, du ville have gjort anderledes? ja,jeg ville ønske jeg havde forberedt mig noget mere ang vejrtrækkningen og at jeg havde en plan b,det er altid en god idee HUSK PLAN B

FAKTA OM FØDSLEN: Navn og alder på mor: Sara, 23 år Barnets navn: Dines Fabian I hvilken terminsuge fødte du? 38+2 Hvor lang tid tog fødslen? Akut kejsersnit Hvad vejede og målte baby? 2250 gram, 45 cm SPØRGSMÅL OM FØDSLEN: 1) Hvordan startede din fødsel? Det bliver langt, for min fødsels start og slut er ret sammenkædede... Jeg skulle bare til et ekstra jordemodertjek, da Piraten var konstateret til at være 17% under snit ved en scanning en uge inden… Tidligere på dagen havde jeg været til læge og mit jævnt høje blodtryk var nu steget så meget, at det krævede behandling… Da jeg havde tid hos jordemoderen senere på dagen, så ville min læge lade hospitalet tage stilling til medicineringen… Jordemoderen tog mit blodtryk og var helt enig i at det krævede behandling og gik derfor ud for at konferere med en overlæge om situationen… Imens kunne jeg endelig klemme en gul stråle ud, så jeg sticksede pænt min urin, som desværre viste 4+ protein… Da hun kom tilbage og så at jeg også have protein i min urin, så sagde hun straks at jeg nok skulle indlægges til observation natten over… Før jeg vidste af det blev der nævnt ting som svangerskabsforgiftning og inden da var min eneste bekymring hvorvidt jeg kunne nå den tidlige bus hjem, så jeg kunne tage med svigerfamilien på Hummerhytten… Jeg blev beordret komplet ro uden tv, bog og kun med lov til at rejse mig, når jeg skulle tisse… En lettere panisk mand ankom nærmest straks med min fødselstaske og diverse ting for at være ved min side i et styks umagelig lænestol og han tog først hjem omkring klokken 00 om natten… I løbet af natten blev der spist en masse orange piller og overlægen kom på besøg og præsenterede sig selv, mens jeg halvsovende snakkede med ham… Frisk drengerøv, der snakkede fødsler og om at de nok ville sætte fødslen i gang den kommende morgen… Og jeg fik da også lige sagt at hans praktikant da gerne måtte deltage under fødslen… Stresset til det yderste pga. hele situationen, som alle ved egner jeg mig ikke til at sidde eller for den sags skyld ligge stille, faldt jeg i søvn igen og vågnede først klokken 6… Men klokken 6 var jeg derimod også ved at dø af sult… Jeg trak pænt i alarm-snoren og spurgte hvornår der var mad… Der ligger man, 38+2 og uden at have fået mad siden klokken 18 forrige aften… Og så kommer en flabet sygeplejerske og fortæller mig at der er først er mad klokken 8… Og jeg skulle jo heller ikke spise for to, bare fordi jeg var gravid… Havde nær pandet hende ned… Jeg prøvede at sove videre… Klokken 8 ventede jeg længselsfuldt efter min mad, som ankom til min stue omkring 8.30… Jeg løftede låget og så begyndte jeg at tude… På tallerknen lå der et halvt stykke rugbrød, et halvt stykke franskbrød, et halvt rundstykke, 2 stykker ost og en lille pakke syltetøj… Jeg tog et billede af maden og sendte det til min mor... Hun sms’ede straks tilbage at hun ville komme med mere mad, da hun ved jeg slet ikke fungerer uden ordentlig morgenmad… Hvad skulle man gøre uden en fantastisk mor? Dagen gik med at køre utallige CTG på Piratens hjertelyd, som alle viste at han havde det fint… Så fik jeg at vide at det var besluttet, at jeg skulle sættes i gang… Jordemoderen kom og tjekkede mig indvendigt og konstaterede at jeg var en smule moden og 1 cm åben… Derefter lagde hun den første stikpille… Jeg skulle igen have kørt CTG på Piraten, hvilket stadig så pænt ud… Så kom der et CTG, der så en smule anderledes ud… Min jordemoder så ikke umiddelbart nervøs ud, men sagde at hvis det udviklede sig til det værre, så skulle jeg forberede mig på at det kunne ende med AKS… Jeg begyndte at græde af overraskelse og både manden og jordemoderen trøstede… Jeg var bare slet ikke forberedt på at det kunne være lige nu, vi skulle have Piraten ud… Havde jo forberedt mig længe mentalt på at jeg skulle føde ham og ikke have KS… Kunne slet ikke forholde mig til det… Og det faktum at de fortalte mig at han skulle ud enten i dag eller dagen efter var alt for uvirkeligt til jeg lige kunne forholde mig til det… Min jordemoder satte et nyt CTG igang og gik ud for at lave noget andet… Efter et stykke tid var jeg slet ikke i tvivl om at der var noget fuldstændig galt, da pulsen svingede mellem at være konstant for derefter at styrtdykke… Jeg trak i alarmsnoren, og ind kom en velmenende so-su et eller andet… Jeg sagde hun skulle finde min jordemoder og det kunne kun gå for langsomt, for der var noget helt galt med min baby… Hun kastede et blik på CTG’en og sagde at hjertelyden så da fin ud… Jeg gentog mig selv endnu en gang og råbte at hun bare skulle finde min jordemoder og det skulle være NU….! Kan love for jeg blev hidsig… Min jordemoder kom få minutter efter og konstaterede med det samme at jeg skulle have AKS og hun ville straks hente overlægen… Jeg lå græd mens overlægen forklarede at Piraten stadig havde det okay i min mave, men var blevet dybt stresset af mine veer, som jeg ikke selv kunne mærke, og at CTG’et tydeligt fortalte at han meget gerne ville ud og helst med det samme… Jeg fik besked på at gøre mig klar til AKS og det skulle være inden for den næste halve time… Beordrede min mand til at ringe til sommerhuset, hvor mine forældre var, for jeg ville have min mor med ind til mit AKS, da manden ikke er så glad for at se blod… Jeg græd bare endnu mere, for kunne ikke se hvordan min mor nogensinde skulle nå frem og alligevel var jeg fattet nok til at sørge for at manden fik givet dem besked om at det var nu, men de måtte ikke køre for stærkt… Jeg skulle nok have fortalt min mor at jeg ville have hende med til mit AKS, for jeg gik bare ud fra hun forstod beskeden, for hun skulle jo have været med til fødslen som fødselshjælper… Men hun troede åbenbart ikke hun skulle med ind, har hun siden fortalt mig… Jeg fik taget nogle akutte blodprøver, gik på wc, fik operationsskjorte på og så kom der en portør for at trille mig og min seng ned i kælderen til operationsstuen… I mellemtiden havde manden trukket det sterile tøj på og mens jeg instruerede jordemoderen i at finde tøj frem til min mor, fik jeg manden til at tage et sidste billede af min mave… Skulle jo pludselig af med den meget før jeg havde forventet, så måtte have et sidste billede foreviget… Jordemoderen forklarede pænt at jeg nok kun måtte have én med ind til operationen og liggende i sengen på vej ud af døren fik jeg råbt at det var pisse lige meget, for manden gik helt sikkert ud, så under alle omstændigheder skulle min mor være back-up, hvis manden blev nødt til at gå ud… Hvilket jeg forventede han ville blive nødt til, man kender vel sin mand og hans begrænsninger… I medgang og modgang… Jeg blev så trillet afsted mod kælderen, meget ked af det, fordi jeg forventede at skulle være alene under det hele, så de ikke behøvede bekymre sig om en besvimet mand oveni… Velmenende sygeplejersker aede min kind, hvilket bare gjorde hele situationen meget værre… Men så kom han, manden der ændrede hele stemningen… Han præsenterede sig som Uno… Jeg spurgte om det var ligesom kortspillet… Han sagde ja og så var stilen ligesom lagt, for det tvang sgu smilet frem… De hastede rundt for at finde sterile sko til min mands størrelse 47 plader og det var sgu egentlig også lidt morsomt… Han blev mere og mere bleg, men fik da de sko på de fandt og så stod han ellers med et ben inde i operationsstuen og et ude på gangen… Min mor ankom i alt hast, fik besked på at hun skulle med ind og så smed hun ellers ALT tøjet ude på gangen… Hun fik ellers at vide at hun kunne klæde om ude på wc’et, men eftersom jeg allerede var kørt ind ville hun ikke spilde tid med den slags… Så der har min fantastiske mor ellers stået iført trusser og trukket sterilt tøj og hat på og ellers hastet ind til mig… Samme sekund manden så min mor åndede han lettet op, hastede hen og kyssede mig på panden og så gik han ellers ud på gangen… Derfra overtog min mor tjansen med at holde mig med selskab… Herfra gik det hele ufattelig stærkt… Jeg blev koblet til nogle forskellige maskiner, fik lagt en akut venflon i mit håndled, da den ovenpå hånden ikke virkede og samtidig med dette fik jeg lagt epidural og kateter, trukket tøjet af og hvad ved jeg… Og jeg blev bare ved med konstant at sige de skulle fortælle ALT hvad de lavede, for ellers ville jeg blive vred… Så hele holdet forklarede pænt hele tiden alt hvad de gjorde, mens de gjorde det, så jeg kunne følge med… Jeg hader nemlig uvished… Det eneste der var nævneværdigt ubehageligt var det skide kateter… Nå, men så lå jeg der med en arm til hver side som en anden korsfæstet Jesus… Min mor sad og stod skiftevis, fordi hun fulgte interesseret med i hvad kirurgen foretog sig, da hun selv før har fået to PKS på grund af UK babyer… Hun synes det var meget spændende at følge med i det hele og så fortalte hun mig også hvad der foregik og aede lidt på min arm… Jeg lå bare spændt og ventede på hvad alle kommende mødre venter på… Skriget… Der kom pludselig en Pirat ud, den 30. juni klokken 17.46, på 2250 gram og 45 cm… Hastigt blev han taget hen hvor jeg ikke kunne se ham og da skriget udeblev, da blev jeg sgu lidt nervøs… Men inden jeg nåede at bekymre mig synderligt, i hvad der føltes som en evighed – men nok var under et minut, var der et temmelig højt vræl… På dette tidspunkt var min mor nærmest løbet hen for at glo på Piraten sammen med kameraet og jeg lå der efterladt sammen med en sød narkosesygeplejerske og så selvfølgelig teamet bag plastikgardinet, som var i gang med at sy mig sammen… Det var nu meget hyggeligt… Min mor løb frem og tilbage mellem mig og babyen, så jeg kunne se billeder af ham, mens jeg lå og blev lappet sammen… Jeg spurgte om den vigtige detalje, som vi alle ligger der og venter på efter en fødsel; har babyen alle sine fingre og tæer…? Uno råber til mig at han har 21… Jeg når straks at overveje om det er en ekstra finger eller tå og om hvorvidt vi er nødt til at få den fjernet, så han ikke bliver mobbet, inden en grinende Uno råber at det er en tissemand han har talt med… Hold da kæft… Det var skøn flabet humor… Vaskeægte plat Kofoed humor, Piratens far kunne ikke have sagt det bedre selv… Så kom det mest surrealistiske… Totalt Scrubs moment… Kunne høre at team sy-maven-sammen snakkede om alt andet end hvad de lige havde gang i, så måtte sgu lige spørge om de holdt kaffepause eller hvad, for jeg havde ikke planer om at ligge der og glo hele aftenen… Kirurgen med den silkebløde stemme var så venlig at stikke hovedet hen over gardinet og konkludere at de ikke holdt kaffepause, men hvis jeg synes, så kunne de da godt lige holde en halv times pause… Bad dem meget pænt om at få lappet mig sammen i en fart, så vi kunne komme videre i teksten, for jeg ville gerne snart have bedøvelsen ud af min krop… Uno tog hastigt min baby med hen for at få et lille kys af mig, inden han med baby i armen gik op på intensiv og ude på gangen fik han også snuppet den noget blege nybagte fars arm og trukket ham med, så han kunne være sammen med baby på intensiv… Piraten skulle på intensiv, fordi han kun scorede kun 9 på apgar skalaen, da hans lunger skulle have en smule hjælp… Så han skulle op på intensiv og have c-pap… Derefter løb jordemoderen frem og tilbage og tog billeder af faren og Piraten og hun fik også hentet den nybagte morfar oppe fra min stue og ned på intensiv, så de to rigtig kunne nyde den første tid alene sammen med baby… Hun kom derefter ned og viste mig billeder af hvordan den stolte far og morfar oppe på intensiv hyggede alene med Piraten… Bagefter tog min mor billeder af den lille moderkage osv., mens jordemoderen viste den frem og fortalte om den… Efterfølgende fortalte min mor mig entusiastisk om hvilke farver tråd jeg blev syet sammen med hvornår og var vældig interesseret i hvordan mit KS blev limet sammen… Hendes eget var nemlig blevet klipset… Jeg blev efterfølgende trillet op til intensiv, hvor jeg blev genforenet med min mand… Og der stod jo også den stolte morfar og den stolte mormor fulgte med op fra operationsstuen… Så var vi der… Kiggede på den lille Pirat indtil vi blev løsladt fra intensiv… Og så kom den stolte farmor efter vi var blevet trillet fra intensiv til fødegangen… Og de stolte oldeforældre kom når vi blev trillet over på børneafdelingen, for de skulle rejse over næste dag, så de ville meget gerne lige kaste et blik på Piraten inden… http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/arazi.jpg 2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik? Jeg ville gerne have haft akupunktur, lindring i vand, lattergas, bistik og under ingen omstændigheder epidural... Men de valg var slet ikke en mulighed - og epidural den eneste mulighed, hvis jeg ville være under bevidsthed... Kan slet ikke huske om jeg blev spurgt... 3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen? At stemningen under mit akutte kejsersnit var så fantastisk... Det er en oplevelse jeg vil bære i mit hjerte for altid... Ville ikke have være så god en oplevelse, hvis ikke det var for det team, der var på job den aften... 4) Hvordan var din mand under fødslen? Han var jo ude på gangen... Haha... 5) Hvad oplevede du som det hårdeste? Minutterne på vej ned i kælderen i elevatoren... Det var skrækkeligt, fordi jeg troede jeg skulle være alene til mit akutte kejsersnit... Og så den måned vi var indlagt på børneafdelingen... Det var den hårdeste måned i hele mit liv... 6) Er der noget, du ville have gjort anderledes? Nej... Jeg ville selvfølgelig ønske de havde fundet du af at der var noget galt lang tid inden, men... Jeg er bare lykkelig for det hele gik så hurtigt, for ellers havde han nok ikke overlevet...

fedt billed:)han er rigtig smuk er glad for alt endte som det skulle!:=)

Navn og alder på mor: Sandra 22år Barnets navn: Malthe I hvilken terminsuge fødte du: 39+1 Hvor lang tid tog fødslen? ca 10 timer (fra vandet gik til han var ude gik der 3½ time) Hvad vejede og målte baby: 3000gram 51cm SPØRGSMÅL OM FØDSLEN: 1) Hvordan startede din fødsel? Kl 2 om natten jeg vidste at jeg snart ville gå i gang jeg havde en stærk fornemmelse i mon krop min mand og jeg var oppe og hyggede os med film. Vi besluttede os for at gå i seng og sove hvis nu det var vi skulle på hospitalet. ;) Kl 4 vågner jeg og synes jeg har lidt ondt i maven og ryggen så jeg går på toilettet for at tisse der er der blod i toilettet og jeg kalder på min mand og fortæller ham at der er et eller andet igang :) Min mand siger vi skal ringe til hospitalet nu. Men jeg siger at vi helst skal vente til der er kortere mellem veerne ;) da der så er 1 min i mellem og de vare 1 min ringer jeg (min mand har flere gange sagt 'skal vi ikke ringe nu') Men jeg skulle jo lige have en mad 'så får man gode veer *G*' og ordne mig selv og min taske Jeg ringer til hospitalet kl 6:15 de siger til mig at der er vagt skifte kl 7 om jeg vil komme eller om jeg vil vente til efter 7 det valgte jeg så at gøre og vi bestilte en taxi til kl 7:15 vi var på hospitalet kl 7:20 (bor 5 min væk fra hospitalet) kl 7.30 var jeg inde og blive målt så gik vandet kl 7:40 efter hun havde mærket hvor meget jeg var udvidet sygeplejesken siger så til mig med et stort smil på læberne 'du ved godt du er i gang med fødslen ikke du er 8 cm udvidet det er godt klaret :)' Så spurgte de om jeg ville i bad efter mit lavment det ville jeg gerne kl 8:30 var jeg i bad og kl 11.15 kom jeg op af badet og op at ligge på briksen. Da havde jeg presse veer Desværre var malthes navle streng for kort så han kunne ikke komme ud med det samme og der kom lige pludselig 7 personer ind for at hjælpe da hans hjerte slag faldt pga den udstrakte navlestreng men de holdt godt fast med en scalp til sidst da jeg havde fået hovedet ud og ude var han kl 11:51 :kiss: vores elskede lille guld klump. 2) Hvilke overvejelser havde du gjort dig om smertelindring? Holdt det stik? Jeg havde ikke rigtig valgt noget jeg ville helst være fri og det blev jeg :) 3) Hvad overraskede dig mest ved fødslen? At Det var så 'nemt' og rart selvfølgelig gjorde det ondt men jeg syntes ikke det var forfærdelig :) De fleste havde sagt til mig det ville gøre meget ondt men jeg var heldig. Og det overaskede mig at lige pludselig var han der. 4) Hvordan var din mand under fødslen? Han glædede sig og var så sød han holdt under mine arme da jeg var i karbad (det har været hårdt) Han blev nervøs da lægerne kom til sidste men han holdt masken så godt . 5) Hvad oplevede du som det hårdeste? At skulle stå op af badet med presseveer og at han blev ved med at trække sig ind igen pga navle strengen. 6) Er der noget, du ville have gjort anderledes? NEJ :silly: Det var en Fantastisk dag Glæder mig til vi får lov at opleve det med en nr 2 Baby :)