Dilemma?

Anonym skriver:

Fordi det tøj fra min mor, er noget min bror/søster og jeg selv har brugt. Og det var bare for at pointere, at det er min skyld vi overhovedet har det tøj. Hans venner, veninder osv har ikke foræret os noget.

Ja, det er samme køn. 

 

Jeg synes ikke man kan sige at det er "ens skyld" at man har fået det her tøj. 

De har været søde ved jer, hvorfor så ikke omvendt? Sorter det fra som der betyder rigtig meget for dig

og din mand skulle selvf. Have snakket med dig først!

Jeg forstår dig godt. Vi har selv gemt en del af det pæne tøj fra vores datter. De næste vi kan vente barn fra er også min mands bror og kæreste. Deres den første var en dreng, så self arvede vi intet af dem. Men hvis de får en pige ved jeg egentlig ikke om jeg vil tilbyde at låne det ud.. Hvorfor ved jeg ikke. Jo måske fordi de også er typen hvor vi ikke ville få det igen. De ville ærligt glemme hvad de havde 'lånt' af os, så ja jeg ville nok bruge samme undskyldning som de engang imellem også bruger: det ligger nok fjernt oppe på loftet bag alt muligt. Jeg er nok bare lidt underlig anlagt.

Men i dit tilfælde er det blevet nævnt. Så det ville virke lidt underligt at trække i land. Det er jo også "bare" tøj, som en anden skriver. I kan måske tage billeder af de enkelte dele i bestemt vil have retur. Eller trække det i langdrag mht at finde det frem, så har kæresten(damen) helt sikkert købt det der skal bruges.

gør det klaaaaaart for dem at I VIL have det tilbage, hvis de er typen der ikke tager det som en selvfølge

Yurie skriver:

Det er hans bror og hans kæreste, ikke jeres venner eller veninder..

Så sig til din kæreste at de ikke kan få det tøj fra din mor, fordi det er noget der går i arv, svære er det ikke. Han har nok ikke tænkt at det var så vigtigt(hvis han overhovedet ved at det er noget tøj i har brugt så længe)

Men nu har han tilbudt det til dem, fordi de har givet jer noget, så vil han jo bare give noget tilbage.
Så kan halvsøsteren  vel bare få noget andet, eller en gave, måske får hun fra andre.

Jeg har også selv søskende, der en dag får børn. Og så vil jeg egentlig hellere tilbyde det til dem fremfor. For vi har mere med mine søskende at gøre end min kærestes. Dem snakker vi kun med til familie tam tam og hvis vi skal passe barn/børn for dem...

Saphiira skriver:

Jeg synes ikke man kan sige at det er "ens skyld" at man har fået det her tøj. 

De har været søde ved jer, hvorfor så ikke omvendt? Sorter det fra som der betyder rigtig meget for dig

og din mand skulle selvf. Have snakket med dig først!

Jeg vil da også gerne være sød ved dem. Men ligefrem at tilbyde dem alt tøjet, synes jeg er en smule for generøst. Der er for rigtig mange penge - både brugt og nyt. Og det nye tøj, der er imellem, har jeg købt for mine penge. Det er ikke noget, min kæreste har betalt til.

Anonym skriver:

Jeg vil da også gerne være sød ved dem. Men ligefrem at tilbyde dem alt tøjet, synes jeg er en smule for generøst. Der er for rigtig mange penge - både brugt og nyt. Og det nye tøj, der er imellem, har jeg købt for mine penge. Det er ikke noget, min kæreste har betalt til.

 

Så bare giv dem lidt i behøver vel ikke give alt væk..

Anonym skriver:

Jeg har også selv søskende, der en dag får børn. Og så vil jeg egentlig hellere tilbyde det til dem fremfor. For vi har mere med mine søskende at gøre end min kærestes. Dem snakker vi kun med til familie tam tam og hvis vi skal passe barn/børn for dem...

Ja det er også fair nok, men nu har din kæreste tilbudt dem tøjet.. Så er du jo nød til at snakke med ham.
men jeg synes ikke det er fair at gemme tøjet, (Det som ikke er fra din mor) bare fordi at dine søskende en dag får børn, når han nu har sagt at de sagtens kan få det.

Og hvis du ved at de ikke giver det tilbage, så må du lave beviser på at det er jeres, så de ikke kan løbe fra det.

SDD skriver:

Jeg forstår dig godt. Vi har selv gemt en del af det pæne tøj fra vores datter. De næste vi kan vente barn fra er også min mands bror og kæreste. Deres den første var en dreng, så self arvede vi intet af dem. Men hvis de får en pige ved jeg egentlig ikke om jeg vil tilbyde at låne det ud.. Hvorfor ved jeg ikke. Jo måske fordi de også er typen hvor vi ikke ville få det igen. De ville ærligt glemme hvad de havde 'lånt' af os, så ja jeg ville nok bruge samme undskyldning som de engang imellem også bruger: det ligger nok fjernt oppe på loftet bag alt muligt. Jeg er nok bare lidt underlig anlagt.

Men i dit tilfælde er det blevet nævnt. Så det ville virke lidt underligt at trække i land. Det er jo også "bare" tøj, som en anden skriver. I kan måske tage billeder af de enkelte dele i bestemt vil have retur. Eller trække det i langdrag mht at finde det frem, så har kæresten(damen) helt sikkert købt det der skal bruges.

gør det klaaaaaart for dem at I VIL have det tilbage, hvis de er typen der ikke tager det som en selvfølge

Ja, tror nu jeg hælder mest til at sortere meget grundigt i det. Og måske trække det i langdrag, så hun selv tager ud og køber noget.

Lige pt. er jeg bare lidt nervøs for, at hun forventer, at vi forærer dem det hele.

Saphiira skriver:

Så bare giv dem lidt i behøver vel ikke give alt væk..

Nej, men det virker også bare fjollet at give dem fem bodyer og to par bukser for eksempel. 

Jeg gemte en del tøj fra Dina og knapt 4 år efter sorterede jeg i det - og ærligt der var kun få ting jeg synes var så pæne så jeg ville bruge det igen - moden skifter og det samme gjorde min smag. 

hvis det var mig ville jeg sortere tøjet i 4 bunker: 1. Det som betød noget (og den bunke skulle være mikro lille), 2. Basis neutrals i de helt små størrelse som jeg med sikkerhed vidste jeg skulle bruge igen, 3. noget jeg kunne sælge (hvis jeg gad ellers ikke den bunke), 4. Der der kunne gå i arv (den bunke ville klart være den største). Så ville jeg give den til begge par, så kunne de jo sortere sammen. Jo slet ikke sikker, de har lyst til så meget tøj så de ikke selv skal købe - eller at de kan lide jeres stil eller....

men jeg ville klart give videre - det meste af mit ryger videre til mødrehjælpen så andre kan få glæde af det.

lineog4 skriver:

Jeg gemte en del tøj fra Dina og knapt 4 år efter sorterede jeg i det - og ærligt der var kun få ting jeg synes var så pæne så jeg ville bruge det igen - moden skifter og det samme gjorde min smag. 

hvis det var mig ville jeg sortere tøjet i 4 bunker: 1. Det som betød noget (og den bunke skulle være mikro lille), 2. Basis neutrals i de helt små størrelse som jeg med sikkerhed vidste jeg skulle bruge igen, 3. noget jeg kunne sælge (hvis jeg gad ellers ikke den bunke), 4. Der der kunne gå i arv (den bunke ville klart være den største). Så ville jeg give den til begge par, så kunne de jo sortere sammen. Jo slet ikke sikker, de har lyst til så meget tøj så de ikke selv skal købe - eller at de kan lide jeres stil eller....

men jeg ville klart give videre - det meste af mit ryger videre til mødrehjælpen så andre kan få glæde af det.

Det er så også et helt tredje aspekt i det - at jeg er lidt harm over at skulle forære dem så meget tøj.

De har masser af penge og køber det dyreste af det dyreste i udstyr. Selvom de allerede har det hele stående i kælderen fra tidligere.

Og herhjemme har vi ikke penge på samme måde. Derfor vi har så leget brugt.

Og jeg kan mærke på mig selv, at det slet ikke ville nage mig på samme måde, hvis jeg gav det til mødrehjælpen istedet.