Om at give slip - farvelbrev til min baby

Beem82 skriver:

Åh for pokker hvor smerter det i mig på dine vejne, kan slet ikke forestille mig det mareridt du står i! 

Men kan samtidig fornemme at du rummer en stor styrke og nu bare skal finde det fodfæste, der skal til for at du begynder vejen tilbage til livet. Det gør mig glad! Fokuser på den styrke, tro på den og hold fast selvom vejen bliver lang og bumpet, er sikker på du nok skal klare det! Du har jo også i dit lille barn din helt egen skytsengel, der sidder på din skulder og hepper på dig 

Sådan ser jeg min søn for mig som jeg mistede sent i graviditeten og skal lære at leve uden. Det er en sej kamp, men jeg ved han hepper på mig og det gør jeg fortsætter.

Sørg for at passe på dig selv og kun omgiv dig med de mennesker som vil dig det godt, som kan støtte dig som lige præcist du har brug for det og som du stoler på. DU er din prioritet nu, husk det 

Kæmpe kæmpe kram, ønsker dig alt det bedste 

Har læst dit svar, men venter lige til jeg er tilbage på computeren med at svare ��❤️

Katafalk skriver:

Tak for kram ❤️ Og for tilbuddet. Skriver nok senere. Først og fremmest havde jeg bare behov for at komme ud med min sorg.

Det er bare helt i orden. 

Beem82 skriver:

Åh for pokker hvor smerter det i mig på dine vejne, kan slet ikke forestille mig det mareridt du står i! 

Men kan samtidig fornemme at du rummer en stor styrke og nu bare skal finde det fodfæste, der skal til for at du begynder vejen tilbage til livet. Det gør mig glad! Fokuser på den styrke, tro på den og hold fast selvom vejen bliver lang og bumpet, er sikker på du nok skal klare det! Du har jo også i dit lille barn din helt egen skytsengel, der sidder på din skulder og hepper på dig 

Sådan ser jeg min søn for mig som jeg mistede sent i graviditeten og skal lære at leve uden. Det er en sej kamp, men jeg ved han hepper på mig og det gør jeg fortsætter.

Sørg for at passe på dig selv og kun omgiv dig med de mennesker som vil dig det godt, som kan støtte dig som lige præcist du har brug for det og som du stoler på. DU er din prioritet nu, husk det 

Kæmpe kæmpe kram, ønsker dig alt det bedste 

Så er jeg tilbage på computeren. Først og fremmest er jeg virkelig ked af dit tab 

Jeg blev faktisk rigtig lettet, da jeg læste dit svar. Jeg har hele tiden haft en følelse af at jeg ikke har haft ret til min sorg. Forstået på den måde at jeg jo ikke var særlig langt henne og dermed virker det måske en smule fjollet at være så ked af det som jeg er. Men uanset hvad folk mener har jeg stadigvæk mistet. Det var mod min vilje, men jeg kunne ikke gøre andet. At være alenemor kunne jeg sagtens klare, men at være alenemor uden nogen form for familie bag er jeg mere usikker på.

Hver dag er en kamp og jeg kæmper for at holde hovedet oven vande. Det er ikke fordi det lykkes hver dag, men jeg prøver. 

Nu kender jeg ikke din situation eller din familie og deres årsager til at reagere som de gjorde, men jeg bliver sgu lidt vred på dem, at de tvinger dig i denne situation som du slet ikke ønskede

Håber du kommer stærk ud på den anden side! Og et sted deroppe sidder en lille én og kigger stolt ned på sin mor 

Husk at hver dag er den første dag i resten af dit liv. Du skal ikke glemme hvad du har været igennem men heller ikke lade det definere din fremtid. Du er stærkere end du tror, og jeg hepper på at du finder en måde at komme videre på

kæmpe knus her 

mor2011_ skriver:

kæmpe knus her 

Tak ❤️

Puha. Jeg blev meget berørt af at læse dit brev�� jeg synes det er rigtig flot skrevet, og meget meget sørgeligt. Hvordan kan din familie finde på ikke at støtte dig fordi du bliver gravid?! Nu sidder du tilbage med sorgen over at have sagt farvel til dit lille barn, fordi du er blevet presset til det af din egen familie.��Jeg håber godt nok at de har en grim smag i munden når de kan se hvordan aborten har påvirket dig.

Jeg håber du snart får der bedre psykisk og at du lærer at leve med dit tab. 

Mange tanker og kram herfra 

Kæmpe kæmpe kram. Sikke en umenneskelig kamp du har skullet og skal kæmpe. Ikke bare over sorgen over din lille Nor, men også over sorgen og vreden ved der svigt du har oplevet hos din familie.

Ønsker for dig, at du finder styrken til ikke at finde tilbage til livet som det var, for du har ændret dig. Men til det liv du ønsker dig under de vilkår, og med din historie.

jenny4 skriver:

Husk at hver dag er den første dag i resten af dit liv. Du skal ikke glemme hvad du har været igennem men heller ikke lade det definere din fremtid. Du er stærkere end du tror, og jeg hepper på at du finder en måde at komme videre på

Det er måske et meget godt mantra at have med sig. Det vil jeg helt klart huske på!