Ung, parforhold og børn

Min kæreste og jeg blev kærester for 4 år siden om 1,5 måned. Efter lidt over to år gik vi fra hinanden, og kort efter fandt jeg ud af at jeg var gravid. 

I løbet af graviditeten var jeg 40% af tiden i min egen lejlighed og 60% af tiden ved ham. Kunne ikke klare lugten af min lejlighed eller andre steder end hans hus 

På trods af at vi var gået fra hinanden så fortsatte vi et kærestelignende forhold mht sex, ikke at se andre, give gaver til jul og alt andet der hører til et forhold. 

Cirka 1,5 måned inden min datter blev født flyttede jeg hjem til ham igen. Havde dog stadig min lejlighed som backup. Her i efteråret blev vi så enige om at leje lejligheden ud og hente mine møbler osv og så have et fælles hjem.

Siden da har vi selvfølgelig haft nogle op og nedture. Og har da også haft lyst til at opsige mine lejere og flytte tilbage til min lejlighed en enkelt gang. Men i bund og grund ved vi at det skal være os to, og at vi ikke kan undvære hinanden. Og når hun bliver større, bliver det jo også nemmere at få hende passet og have en kæresteaften i ny og næ for at pleje forholdet.

Vores datter er lidt over 8 mdr nu

Jeg blev gravid da jeg var 22 og fik Daniel da jeg var 23 der er en alderen forskel på 11år og vi har snart været sammen i 7 år og regner bestemt ikke med vi skal gå fra hinanden 

modesty skriver:

Men den erfaring og selvindsigt, kommer jo med alderen...

Den kommer i og med at jeg har fået 3 børn. Havde jeg ikke haft 3 børn, havde jeg ikke haft den erfaring.. Uanset om jeg så var 35 eller 45.

Jeg var 19 år med den første, og det var slet ikke planlagt. Jeg havde slået op med faren før jeg overhovedet fandt ud af graviditeten.

I dag er jeg så 24 år, og har to med to forskellige (nr to kom på p.piller, og jeg var slet ikke i forhold med faren). Jeg har været så heldig og møde den bedste kæreste, som uden problemer er gået ind til en ung mor med to dele børn. 

Jeg lever et fantastisk liv Elsker mine børn, og jeg elsker min kæreste, som er en bonus far for begge. 

Anonym skriver:

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

Min mand og jeg mødte hinanden da jeg var 15, han var 16 år. (I 1996)

Vi fik vores første planlagte barn i 2002, endnu et barn i 2005, og sidste skud på stammen i 2008.

Vi blev gift i 2000. Så i år kan vi fejre 15 års bryllupsdag, og 19 års dag.

Og vi er stadig lykkelige 

Jeg har min søn der er 6 år nu... 

Jeg var lige blevet 22, da han kom til verden. Semi planlagt.. Min eks og jeg gik fra hinanden da min søn var 6 mdr, og han så ikke hans søn før lige kort tid før jul sidste år. 

Jeg er nu kærester med min dejlige Christian, og vi arbejder på en bebs...  

Jeg er højst tænkelig fyldt 29 når næste bebs kommer og min kæreste vil være 38/39.. 

Jeg var 23, da jeg blev gravid og fødte som 24 årig. Min søns far var 27 da han blev født. Vores forhold sluttede lige efter min søn blev 2 år. Og der havde været problemer meget længe.

Jeg ved ikke om jeg var for ung, eller om min selvtillig/selvværd var for lavt til at stoppe forholdet inden vi fik et barn. Vores søn var planlagt og forholdet var godt da vi valgte at forsøge at få en baby. Men jeg fandt ud af at jeg havde pco og havde mere end svært ved at få børn så jeg blev så opslugt af det, at jeg ikke så at forholdet skred. Ikke pga baby, men fordi han havde et alkoholproblem. Eller jo jeg opdagede at det blev dårligt. Men vi fik arbejdet på det og troede det gik godt og det gjorde det også. Jeg blev gravid og alt gik godt. Hele graviditeten gik godt indtil jeg var 26 uger henne, hvor han drak sig æskestiv alene og det gik ud over mig. Men derefter styrede han det så. Men da Emil blev født gik det kun en vej og det var ned. Han havde så store massive problemer med fra barndommen og han ønskede ikke at gøre noget ved det. Nogle mennesker er lykkeligst i deres ulykkelighed.

Men til sidst fik jeg nok for både min egen og min søns skyld. Og da jeg var 26 sagde jeg definitivt stop.

Om det havde med min alder at gøre? Ja var da helt klart et helt andet sted da jeg var 26 end jeg var, da jeg var 24.

Anonym skriver:

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

Tja det er nok den generelle fordom om unge forældre også?! 

Min mand og jeg blev kærester i sep 06, jeg blev gravid 2 måneder senere og fødte vores første søn i 07. Min mand var 20, jeg var 18 (næsten 19)

Vores den første var bestemt ikke planlagt, men vi planlagde at beholde ham. 

Vi har aldrig været uvenner i en sådan grad at vi har overvejet at gå fra hinanden. 

Nu har vi været sammen i 8.5 år, vi er gift har 3 drenge og vi har det helt perfekt 

Jeg er 24 år, min mand er 30 og sammen har vi to piger på snart 5 år. 

Vi har været sammen i 8 år og vores børn er ønsket. 

Jeg tror det er vigtigt at man snakker sammen og forventnings afstemmer med hinanden, så man ikke vokser i hver sin retning.. men ligesom udvikler sig både individuelt og som par..  

Anonym skriver:

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

Jeg er 24, og min eks mand er 23, vi har 5 børn sammen - vores ægteskab holdte ikke.. 

Vi var 16&17 da vi fik vores ældste..