Ung, parforhold og børn

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

Vi er 19 " mig " og 27 " min kæreste og faren til overs datter " overs var delvis planlagt, og overs nedture er mine humørsvninger og vi ik kan ha sex, og at manden synes han SKAL spille altså tilfredsstille sig selv. Ellers så der ikke så meget at sige om det (: 

Anonym skriver:

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

Vi er 26 begge to, vi har en søn på knap 3 - får en lille pige om meget kort tid (:

Vi har været sammen siden 2007, så i år 8 år (: Vi har hus og bil og hund på 5. år. :-)

Vi har fast arbejde begge to, har alt det vi overhovedet kunne ønske os (: Så vi har det dejligt.

kan ikke se hvorfor 25 sku være en grænse?:-)

Anonym skriver:

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

Det eneste der er træls hos os   Er at min kæreste ikke gider gå i byen 

Så meget større problemer har vi ikke 

Men tilgængæld elsker jeg at komme ud og hygge mig med veninder og spise lækkert mad osv. Og også at gå i byen engang imellem (: 

men det er ikke noget problem her :-)

Min kæreste og jeg fik vores første barn som 21 og 22 årig. Det gik rigtig godt for vores forhold, og styrkede det faktisk endnu mere end hvad det var i forvejen. Vores søn var bestemt ikke planlagt, men han var meget ønsket da jeg fandt ud af jeg var gravid. 

Vi fik vores andet barn som 22 og 24 årig, og nogle måneder efter flyttede vi i hus som skulle total renoveres. Det var en smule hårdt for vores forhold, og jeg var ved at kaste håndklædet i ringen. Meeeen det endte heldigvis godt, og vi fik snakket om det, og er stadig sammen idag  

Jeg blev mor første gang som 21 årig, og anden gang da jeg var 23.. Jeg gik fra ham da jeg var 24, efter 6 års forhold.. Og jeg tror bestemt ikke det skyldes vores alder, vores forhold ville have været lige så dårligt selvom vi havde været 10 år ældre.. Men i forhold til at få børn i en ung alder, synes jeg det har været rigtig fedt.. Men det ville selvfølgelig være federe at de havde haft deres mor og far sammen.

Nu har jeg fået mit 3. barn, med min "nye" kæreste.. Og jeg igen, tror jeg ikke det er alderen der spiller ind, men mere den erfaring jeg har fået.. Men jeg har meget mere overskud og ro og selvindsigt.. Både i forhold til baby, men også i forhold til parforholdet.. 

Vi mødte hinanden som 19-årige og blev forældre som 22-årige. Vores datter er 8 måneder, og vi er stadig sammen. Det har ikke altid været lige let, men jeg tror nu ikke alderen i sig selv har haft betydning. Vi sørger for at få talt, når der er noget, og vil i det hele taget gå langt for hinanden 

Anonym skriver:

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

Jeg er 20, min kæreste 19 og vores datter er næsten 8 mdr. Vi har haft mange op og nedture!

Det var på ingen måde planlagt at vi skulle være forældre, og faktisk ville han slet ikke være far da jeg blev gravid. Så der opstod den første store krise. Dog endte vi med at blive enige om at vi elskede (og elsker) hinanden så højt at vi vil gå langt og give os meget for at blive sammen. Siden har der været perioder hvor alt har været helt perfekt og andre hvor vi har overvejet at gå hvert til sit. Vi bor ikke sammen, og det har helt klart været en af vores store udfordringer (men på andre punkter en fordel). Jeg har et lang større behov for nærvær og kontakt end ham. Han har ikke noget problem med at der kan gå op til 4 uger mellem at vi ses, men jeg har bare slet ikke nok i at se min kæreste 1 gang om måneden. Det har flere gange været grund til at vi har været ved at gå fra hinanden. Nu har vi så endelig fået lavet en aftale om at vi fast skal ses hver 2. weekend og så ses i et par dage af gangen. Så det håber jeg hjælper gevaldigt på det

Men i min optik, hvis man virkelig elsker hinanden så kan man strække sig meget for at få det til at fungere. Det er i hvert fald hvad min kæreste og jeg gør.

Nu tog det os godt og vel 2 år at få den første, men jeg er lige fyldt 27 med nr 2 på vej om 5 uger, og nr 1 på 2 år. Min mand og jeg blev gift i sommers og har været sammen  i snart 12 år, og jeg må blankt erkende at alt går strygene

Vi kender hinanden ud og ind, vi har været igennem "teenager"kriser, og så er vi gode til at tale om tingene.

Min mand og jeg har været sammen siden vi var 17, vi fik vores første barn da vi begge var 20, hun var 100% planlagt ♡ Så fik vi tvillinger da vi var 23, også planlagt, og ja vi er stadig sammen i dag. Jeg føler virkelig at børnene har styrket vores forhold, jeg var lidt nervøs da vi fandt ud af at vi ventede tvillinger, tænkte at det nok ville blive meget hårdt, men det er gået rigtig godt, selvfølgelig er der nogle udfordringer engang imellem, men det kan sagtens lade sig gøre at blive sammen selvom man får børn mens man er ung ☺