Ung, parforhold og børn

Måske jeg grænser til gammel ifølge din 'efterlysning', men jeg mødte min kæreste som 21 årig, vi blev gift som 23 årige, forældre som 25 årige (igen som 27, 29 og 31 ).

Vi fandt hinanden. Vi har et utrolig godt liv sammen. Vi ejer hus og bil. Har begge fast arbejde ovenpå mellemlange og lange uddannelser.

Et eller andet sted tror jeg vores liv og hengivenhed overfor hinanden bunder i, at vi besluttede os for, at det var os to. Der er aldrig blevet åbnet en dør for, at den ene skulle smutte. Der er aldrig blevet sagt 'jeg skrider' eller truet med noget i den dur. Det er på ingen måde konstruktivt med trusler og åbner kun døren for muligheden.

Skilmisse eksiterer ikke i vores ordforråd, så vi sørger for, at vi har det godt sammen. Vi bliver nødt til at tale sammen og nogle gange kræver det en masse tålmodighed og andre gange skal man selv sluge nogle kameler og indrømme egne fejl. Et eller andet sted skal man også kunne bære over med hinanden og ikke gå efter struben lige så snart han/hun siger noget forkert. Jøsses, nogle gange har man bare en dårlig dag. Det har vi også, men vi ved, at vi har hinanden og at det bliver bedre lige om lidt. De ved vi, fordi vi har lovet hinanden det

Jeg er gravid nu (9+0) i en alder af 21, er 22 når baby kommer ud. Min kæreste er 23 nu. Det var ikke planlagt, men vi er ikke i tvivl om at vi vil beholde  Vi har været sammen i 6 år, jeg var lige blevet 15 og ham selv 16, vi har ikke haft de helt store problemer. Han er dog lidt afhængig af playstation, men tilbringer meget til med mig og vores hund på 14 mdr. 

Rart i vil dele jeres historier 

Vi er i starten af 20 erne og har været sammen i 4 år. Vi har snakket om børn. Vi har et godt forhold, elsker hinanden og er hinandens bedste venner. 

Betragter mig nu ikke selv som "ung forældre", men sådan tænker vi selvfølgelig så forskelligt

Vores historie kort fortalt: Vi var 24 og 26 år da vi blev forældre. Vi havde været kærester i 5 år, da vi besluttede os for at få børn.

Vi har nu en dreng på 3,5 år, været kærester i 9 år og ingen intentioner om at gå fra hinanden

Jeg er lige blevet 19 og min kæreste er lige blevet 25 år. Vi har en pige på et år.

jeg blev gravid da jeg var 17 år og han var 23 år.

vi er stadig sammen.. Vi har faktisk været sammen i tre år i dag 

graviditeten var overhovedet ikke planlagt, jeg blev gravid på p-piller. 

men hun er elsket til skyerne, og alt går skide godt lige nu.

vi har egen fire værelses lejlighed, ingen lån nogle steder, en fin økonomi, arbejde.. Så alt kører på skinner herhjemme, trods vi fik barn tidligt. 

Parforholdet er da blevet sat på prøve et par gange, men vi står sammen lige meget hvad vi har da et par små skænderier her og der... Det kan nok ikke undgås  

Anonym skriver:

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

Vi var 22 og 23, da vi blev forældre til vores nu 19 måneder gamle datter. Hun var helt planlagt og ønsket. Vi havde været sammen 5 år, da hun kom til verden og vi er stadig sammen, og skal forhåbentligt være det resten af livet!

Anonym skriver:

Synes ofte man hører at unge forældre går fra hinanden eller at forholdet ikke fungere. Når jeg tænker unge forældre er det jer der blev forældre inden i blev 25. 

Så vil gerne hører alle jeres gode historier? Både op og nedture, hvor gammel i var, om det var planlagt osv. 

jeg blev gravid ved et uheld, med den perfekte mand, for snart 5 år siden, dog havde vi nogle problemer som gjorde at han ikke var helt med på det med at skulle være far. men jeg kunne ikke få en abort. jeg var lige blevet 23 da jeg fandt ud af jeg var gravid og min kæreste lige blevet 28.

vi gik fra hinanden 10 dage efter jeg fandt ud af jeg var gravid, men fandt så sammen igen og så skred han lige inden jeg skulle føde. da vores datter var 1 1/2 måned kom han så tilbage til mig, og grundet umodenhed fra hans side fik jeg nok da vores datter var 5 mdr ca. 

jeg var knust han var min drømme mand... Vi snakkede ikke sammen i 3 år. kun gennem statsforvaltningen, til den dag for 5 mdr siden hvor vi mødtes efter min morfars bisættelse. og følelserne kom frem og vi havde en fantastisk weekend sammen, og vi kunne næsten ikke slippe hinanden, og han  spurgte mig om jeg havde lyst til at prøve igen, at vi kunne blive en familie.

  jeg boede i jylland og han bor i kbh, men det skulle ikke stoppe os, for en små 4 mdr siden så han så sin datter for første gang siden hun var 1 år (vil ikke komme ind på den del) og nu er jeg flyttet til sjælland igen og vi har det bedre sammen end nogensinde...

jeg har altid vidst at vi skulle ende sammen igen, den dag vi begge var klar til hinanden, og nu har vores skønne datter sin mor og far.

der er mange der går fra hinanden, unge som gamle, og jeg er så glad for jeg er sammen med min datters far igen og at vi har det så godt sammen nu, syntes selv der er mange unge enlige forældre, og det  er synd, men igen en enlig mor/far kan være lige så godt og i nogen tilfælde bedre end et dårligt mor og far forhold

Jeg fik mit første barn da jeg var 21. På det tidspunkt havde kæresten og jeg været sammen i 4 år. Da jeg havde født gik der 18 mdr, og så havde jeg et barn mere.. 

Vi har i denne måned været sammen i 8 år og vi har lige købt et hus, og planlægger bryllup.. 

Vi har selvfølgelig haft nedture, det har alle par. Men vi har kæmpet for det, og vi har det fantastisk den dag i dag, selvom vi stadig har vores diskussioner engang imellem

Sissel skriver:

Jeg blev mor første gang som 21 årig, og anden gang da jeg var 23.. Jeg gik fra ham da jeg var 24, efter 6 års forhold.. Og jeg tror bestemt ikke det skyldes vores alder, vores forhold ville have været lige så dårligt selvom vi havde været 10 år ældre.. Men i forhold til at få børn i en ung alder, synes jeg det har været rigtig fedt.. Men det ville selvfølgelig være federe at de havde haft deres mor og far sammen.

Nu har jeg fået mit 3. barn, med min "nye" kæreste.. Og jeg igen, tror jeg ikke det er alderen der spiller ind, men mere den erfaring jeg har fået.. Men jeg har meget mere overskud og ro og selvindsigt.. Både i forhold til baby, men også i forhold til parforholdet.. 

Men den erfaring og selvindsigt, kommer jo med alderen...

Min mor var 21 da hun fik mig, min far var 27. De har været sammen siden min mor var 15 år, hun fylder 49 her til sommer. De er stadig sammen den dag i dag og opføre sig til tider stadige som fjollede nyforelskede teenagere. Har min mor for eksempel været på besøg hos min kæreste og jeg og overnattet, så har min far sat flag op i hele indkørslen og købt blomster til hende når hun vender hjem. Så jeg tror på at unge kan få børn og blive sammen hvis de husker på hinanden i hverdagen