Når barnet slår, hvad gør du?

namaha skriver:

Uha, da jeg var lille havde jeg det med at alp mine forælder og hver gang sagde de til mig " en dag så slår jeg igen" det havde de sagt mange gange og jeg blev ved, indtil den dag min mor vendte sig om og slog mig igen (kan ikke huske hun slog mig men kan huske jeg slog hende og far) 

siden da har jeg aldrig slået nogen, jeg lære på egen krop hvor ondt det gjorde på mine forælder 

 

Jeg er af den holdning at hvis mit kommende bar kommer i samme fase, og det ikke hjælper at snakke om det, og fortælle at det må man ikke, så slår jeg også igen, for barnet er NØD til at lære at det IKKE er okay og at det gør hammer nuller naller at blive slået. 

 

Jeg fik at vide af min mor sener hen at jeg fra den dag aldrig nævnte det nogen steder, for jeg vidste godt det var min egen skyld, så jeg ville heller ikke være bange for hvis mit barn siger det, for så må jeg bare forklare det som det er  og helt ærligt, så er der fandme nogen børn i dag som godt kunne trænge til en gang smæk for hold kæft hvor er nogen unger fandme ulidelige og har aldrig lært hvad en grænse er.

 

Bare min holdning

Loven om at man ikke må slå sine børn blev efter min hukommelse lavet i 1989, såh blot en advarsel, om at selvom du mener du har gode agumenter, så holder de ikke i retten.

Dertil kan man da som voksen ikke forsvare at 2 forkerte handlinger gør det rigtigt?

Jeg HÅBER du har et anderledes syn på det, senere hen, når dit barn måske når den fase, og har du ikke, så håber jeg at der er nogle andre voksne i jeres liv, som kan overtage opdrager rollen for dit barn, når du ikke selv kan magte den..

namaha skriver:

Uha, da jeg var lille havde jeg det med at alp mine forælder og hver gang sagde de til mig " en dag så slår jeg igen" det havde de sagt mange gange og jeg blev ved, indtil den dag min mor vendte sig om og slog mig igen (kan ikke huske hun slog mig men kan huske jeg slog hende og far) 

siden da har jeg aldrig slået nogen, jeg lære på egen krop hvor ondt det gjorde på mine forælder 

 

Jeg er af den holdning at hvis mit kommende bar kommer i samme fase, og det ikke hjælper at snakke om det, og fortælle at det må man ikke, så slår jeg også igen, for barnet er NØD til at lære at det IKKE er okay og at det gør hammer nuller naller at blive slået. 

 

Jeg fik at vide af min mor sener hen at jeg fra den dag aldrig nævnte det nogen steder, for jeg vidste godt det var min egen skyld, så jeg ville heller ikke være bange for hvis mit barn siger det, for så må jeg bare forklare det som det er  og helt ærligt, så er der fandme nogen børn i dag som godt kunne trænge til en gang smæk for hold kæft hvor er nogen unger fandme ulidelige og har aldrig lært hvad en grænse er.

 

Bare min holdning

Jeg ELSKER når folk der aldrig har haft en 3 årig giver råd om opdragelse af en sådan. Jeg får lyst til at hente popcorn Forsæt endelig...(Min måde at sige: du bliver klogere!)

Anyways, det er ulovligt og strafbart at slå sine børn, så det er ikke et særlig godt råd! Derudover så kan en 3 årig nok slet ikke forstå at når det gør ondt på mig at blive slået, så gør det også ondt på dig og så må jeg hellere stoppe. Den slags analyse evner har de sgu ikke. De mærker bare et svigt og et overgreb og bliver bange for sin egen mor. 

sommerc skriver:

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

 

Åh jeg har været der, og har prøvet det hele (undtaget at slå igen!)

Det er stort set gået over, efter et par måneder. Jeg bliver vred og siger han skal stoppe. Jeg giver ikke en masse forklaringer længere. Nu siger jeg bare STOP! 

Jeg har både sendt ham ud af rummet, op på værelset, forklaret ham at det må man ikke, hævet stemmen, sænket stemmen, you name it og jeg har forsøgt. Men jeg har altid stået fast, og det tror jeg er det der har hjulpet. Det har aldrig været sådan at han nogen gange har måttet og nogen gange ikke. Altid nej og stop. Så mit råd er at stå fast og hold ud. De er åbenbart lidt tungnemme 

Engang blev han sur fordi vi ikke skulle til bageren på vej hjem og så slog han ud efter mig. Og så undveg jeg bare. Og han blev ved og jeg blev ved med at springe tilbage, bare for at se hvordan han så reagerede. Han blev helt forvirret, og jeg kiggede på ham med "hvad har du lige gang i makker"-blikket. Og så gik vi hjem, uden at være ved bageren og uden hylen og skrigen. Nogen gange hjælper kropssprog bare bedre end at skælde ud.

Jeg ved som sagt ikke hvad der præcist har fået ham til at stoppe. Men jeg har det på samme måde som dig. Jeg vil ikke trækkes rundt i manegen af en 3 årig, og det tror jeg han kan mærke. Stå fast

tribk skriver:

Jeg ELSKER når folk der aldrig har haft en 3 årig giver råd om opdragelse af en sådan. Jeg får lyst til at hente popcorn Forsæt endelig...(Min måde at sige: du bliver klogere!)

Anyways, det er ulovligt og strafbart at slå sine børn, så det er ikke et særlig godt råd! Derudover så kan en 3 årig nok slet ikke forstå at når det gør ondt på mig at blive slået, så gør det også ondt på dig og så må jeg hellere stoppe. Den slags analyse evner har de sgu ikke. De mærker bare et svigt og et overgreb og bliver bange for sin egen mor. 

Nu er jeg jo ikke bange for min mor, og det har jeg aldrig været.

Men ja det kan godt være jeg ændre holdning når jeg får mit eget barn, nu var jeg barn i starten  af 90'erne men jeg har været 6-7 år da dette skete, en alder hvor et barn godt forstår tingene. Og ja det er ulovligt at slå sine børn og man kan blive straffet, men der er forskel om det sker en gang i hele livet eller om man bliver banket hver dag, og der er forskel på hvor gammel barnet er og hvor meget det forstår.

namaha skriver:

Nu er jeg jo ikke bange for min mor, og det har jeg aldrig været.

Men ja det kan godt være jeg ændre holdning når jeg får mit eget barn, nu var jeg barn i starten  af 90'erne men jeg har været 6-7 år da dette skete, en alder hvor et barn godt forstår tingene. Og ja det er ulovligt at slå sine børn og man kan blive straffet, men der er forskel om det sker en gang i hele livet eller om man bliver banket hver dag, og der er forskel på hvor gammel barnet er og hvor meget det forstår.

Lovmæssigt set er der ingen forskel. Det er stadig ulovligt!!

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

 

Vi har en dejlig, sød og rar dreng, som slog en del i vuggestuen. Vi sagde selvfølgelig til ham hver gang at det ikke var okay, men det hjalp ikke.

Da han kom i børnehave håbede vi at de større børn ville kunne "afrette" ham - at han ville forstå via dem at det ikke var socialt acceptabelt at slå. Men han startede sammen med 4 andre jævnaldrende drenge, og det blev et problem i gruppen at de alle slog. Og han begyndte også at slå os herhjemme.

Jeg er strengt imod skammekrog og time out o.s.v. - det er simpelthen en metode der byder mig imod, da jeg synes det er ydmygende for barnet (men fred være med at andre bruger det, vi finder jo hver vores vej).

Så vi gjorde det at hver gang han slog (herhjemme), var der ingen iPad og intet TV resten af dagen. Det tog en uge hvor jeg 3 gange måtte bruge den konsekvens - og han har ikke slået siden (det er cirka 3 mdr. siden nu). 

Det er en metode der passer godt til mig, for jeg kan kramme og nusse min søn så meget som jeg lyster, fortælle ham at jeg elsker ham og at jeg ikke er sur - men nu er der altså den her konsekvens, og sådan er dét. Samtidig med at det er en større konsekvens at få frataget privilegier som man holder virkelig meget af - end at skulle sidde på et gulv i 2 minutter. Det er jo hurtigt overstået (men mere nedbrydende for selvværdet i det lange løb, hvis du spørger mig). 

Så altså - der er mindre "psykisk straf" end at komme i skammekrogen (synes jeg) - men konsekvensen er alligevel mere mærkbar.

Hvis det giver mening.

modesty skriver:

Vi har en dejlig, sød og rar dreng, som slog en del i vuggestuen. Vi sagde selvfølgelig til ham hver gang at det ikke var okay, men det hjalp ikke.

Da han kom i børnehave håbede vi at de større børn ville kunne "afrette" ham - at han ville forstå via dem at det ikke var socialt acceptabelt at slå. Men han startede sammen med 4 andre jævnaldrende drenge, og det blev et problem i gruppen at de alle slog. Og han begyndte også at slå os herhjemme.

Jeg er strengt imod skammekrog og time out o.s.v. - det er simpelthen en metode der byder mig imod, da jeg synes det er ydmygende for barnet (men fred være med at andre bruger det, vi finder jo hver vores vej).

Så vi gjorde det at hver gang han slog (herhjemme), var der ingen iPad og intet TV resten af dagen. Det tog en uge hvor jeg 3 gange måtte bruge den konsekvens - og han har ikke slået siden (det er cirka 3 mdr. siden nu). 

Det er en metode der passer godt til mig, for jeg kan kramme og nusse min søn så meget som jeg lyster, fortælle ham at jeg elsker ham og at jeg ikke er sur - men nu er der altså den her konsekvens, og sådan er dét. Samtidig med at det er en større konsekvens at få frataget privilegier som man holder virkelig meget af - end at skulle sidde på et gulv i 2 minutter. Det er jo hurtigt overstået (men mere nedbrydende for selvværdet i det lange løb, hvis du spørger mig). 

Så altså - der er mindre "psykisk straf" end at komme i skammekrogen (synes jeg) - men konsekvensen er alligevel mere mærkbar.

Hvis det giver mening.

 

Jeg syntes det giver mening, den metode kan man bruge i dag når man ikke er til "skammekrogen" den kunne man ikke bruge for 15 år siden

namaha skriver:

Jeg syntes det giver mening, den metode kan man bruge i dag når man ikke er til "skammekrogen" den kunne man ikke bruge for 15 år siden

Jeg forstår ikke hvad du mener.

Fordi der ikke fandtes iPads for 15 år siden?

Det handler jo ikke om den elektroniske gadget, det handler om at fjerne noget som barnet er glad for, så barnet mærker at det har en konsekvens at slå. Det kunne lige så godt være en bog eller noget yndlingslego eller noget tredje.

børn slår fordi de bliver frustrerede og ikke kan forklare det verbalt. Det ved ikke bedre. Har selv et barn på snart 3 år. Vi har lige været igennem alle de ting du også oplever. Det der har virker her var, at hver gang min søn slog så henviste jeg til havd han ellers kunne gøre. Fx i stedet for at slå så sig ØV. Der gik ikke lang tid før han begyndte at bruge øv i stedet for slå. Jeg har gode erfaringer med at henvise til noget andet, noget de i stedet kan gøre eller sige. Også når børn fx skubber hinanden så er det jo tit fordi de vil i kontakt med det barn de skubber. Så kan man sige til barnet , at i stedet for at skubbe så kan du spørger, vil du lege med mig osv.