Når barnet slår, hvad gør du?

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

sommerc skriver:

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

 

Jeg sætter mig i barnets sted  

jeg kunne finde på at sige ex:

hold da op jeg kan se du lige bliver lidt vred fordi skulderstroppen driller - jeg vil gerne hjælpe dig (og så sætte den på plads) 

du var lige i gang med (leg) og det var bare super hyggeligt kunne jeg se men det er slut for i dag og nu skal vi hjem. 

Osv

De3Guldklumper skriver:

Jeg sætter mig i barnets sted  

jeg kunne finde på at sige ex:

hold da op jeg kan se du lige bliver lidt vred fordi skulderstroppen driller - jeg vil gerne hjælpe dig (og så sætte den på plads) 

du var lige i gang med (leg) og det var bare super hyggeligt kunne jeg se men det er slut for i dag og nu skal vi hjem. 

Osv

Jeg plejer også at sætte ord på mit barn.

Og at Sætte mig i barnets sted , sådan som du også beskriver.

Men mener, hvordan gør i, når barnet bliver ved med at slå fx.? sætter i ham et sted i huset/lejligheden hvor der er timeout som nogle kalder det (jeg gør ikke) bare et eksembel

Hjemme hos os udløser det, at man slår nogen, automatisk en tur på værelset, indtil man kan finde ud af at være sammen med andre igen (her bestemmer man selv hvor længe det er, de er velkomne tilbage så snart de har lyst) og tab af yndlingslegetøjet resten af dagen.

Hvis man kaster med tingene i frustration, får man en advarsel inden man ryger på værelset og mister legetøj, medmindre man kaster det efter nogen, så er det også på værelset med det samme og yndlingslegetøjet ryger i en eller flere dage (gentager man handlingen, får man en dag mere).

Værelset hjemme hos os er ingen straf, og der er som nævnt heller ingen tidsbegrænsning på, det er simpelthen en måde at fjerne barnet fra en situation og give tid til at trække vejret og lige falde ned.

Jeg gør meget ud af at give mine børn plads til at mærke deres følelser, også de negative. Det er okay af være sur, vred eller i dårligt humør, men de må også forstå at vi er flere der skal være i huset, så noget af det må de gå på værelset med.

Her forklarer vi at det gør ondt når du slår - og kan du ( barnet) huske da Storm slog dig i vuggestuen hvor ked af det du var? Osv-

Bruger aldrig timeout,seng eller værelse -Da børn er som os voksne flokdyr og som børn er de sårbare og skal ikke udelukkes fra flokken 

Har så børn der altid vil med hjem da ingen af mine har syntes at det er specielt fedt at gå i inst. Men har læst et sted at de børn der ikke vil med hjem faktisk siger på deres måde at de har savnet den voksne og bare gerne vil have et knus- så jeg ville sætte mig ned og vente på at barnet var klar så det kunne være noget positivt at skulle hjem

Vi har ingen faste regler for hvad sker når de gør ditten datten. Så det afhænger meget af situationen.

Nu er de så store (den mindste er 4) så de slår ikke os voksne mere, men da de gjorde tog jeg deres hånd og sagde: det vil jeg ikke have, jeg kan forstå du er sur/ked/? Men jeg vil ikke have du slår mig. Det plejede at være nok. Slog de i surhed kunne jeg godt sige: så må du lige sætte dig der (ikke noget bestemt sted men en armslængde væk fra mig). Men var de derimod kede af det/frustrerede/trætte så kender de reglen: ingen af mine børn må være kede af det alene, så der kom de på skødet og fik et kæmpe kram.

hvis de slår hinanden nu - ej så bliver jeg så gal inde i maven, kan virkelig mærke jeg er enebarn og bare ikke forstår det der såskende halløj - så blander jeg mig. Siger først stop og nej, men forsøger så også at rede situationen ud for det er jo ikke nødvendigvis den der slår der bærer skylden alene. Men de skal vide uden tøven at slå ikke er acceptabelt ligegyldigt hvad begrundelsen er, men også at jeg lytter til dem og vil hjælpe dem med at finde et anden handlingsmønster næste gang.

så nej meget meget meget få gange bliver de sendt i time out (det kalder vi det aldrig) og det er primært den midterste og der det en hjælp fordi han frustration kan være han er fyldt op med den sociale kontakt og han skal have alene tid fær vi kan tale sammen. Så det er præsenteret som en hjælp: jeg tror du har godt af lige at få lidt tid alene og til de andre: nu skal Liam have lidt tid alene og så taler vi om konflikten.

Carina:-) skriver:

Her forklarer vi at det gør ondt når du slår - og kan du ( barnet) huske da Storm slog dig i vuggestuen hvor ked af det du var? Osv-

Bruger aldrig timeout,seng eller værelse -Da børn er som os voksne flokdyr og som børn er de sårbare og skal ikke udelukkes fra flokken 

Har så børn der altid vil med hjem da ingen af mine har syntes at det er specielt fedt at gå i inst. Men har læst et sted at de børn der ikke vil med hjem faktisk siger på deres måde at de har savnet den voksne og bare gerne vil have et knus- så jeg ville sætte mig ned og vente på at barnet var klar så det kunne være noget positivt at skulle hjem

Min søn har oplever at blive sendt uden for døren i skolen (1. Klasse) da de skulle spise. Jeg opdagede ved han ikke havde spist nogen i sin madkasse. Da jeg spurgte ham sagde han: jeg havde så stor en knude i maven så jeg ikke kunne spise, for det var ligesom at alle andre legede en god leg og jeg bare skulle sidde langt væk og ikke måtte være med.

Så nej børn har ikke godt af at blive sendt væk - lige ham har så faktisk en gang imellem rigtig rigtig godt af at få sit eget rum og tid, men det er noget helt andet. Det er ikke at blive sendt væk, men at de andre giver ham plads.

lineog4 skriver:

Min søn har oplever at blive sendt uden for døren i skolen (1. Klasse) da de skulle spise. Jeg opdagede ved han ikke havde spist nogen i sin madkasse. Da jeg spurgte ham sagde han: jeg havde så stor en knude i maven så jeg ikke kunne spise, for det var ligesom at alle andre legede en god leg og jeg bare skulle sidde langt væk og ikke måtte være med.

Så nej børn har ikke godt af at blive sendt væk - lige ham har så faktisk en gang imellem rigtig rigtig godt af at få sit eget rum og tid, men det er noget helt andet. Det er ikke at blive sendt væk, men at de andre giver ham plads.

Puha lille pus Fik det helt skidt af at læse det,og spot on mhs til hvorfor man ikke skal bruge udelukkes fra fællesskabet metoder over for børn. 

sommerc skriver:

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

 

Vores datter vil altid gerne med hjem fra dagpleje, men de få gange hun ikke vil, eller hvor hun ikke vil have tøj på, der siger jeg meget bestemt at det skal hun. Og så giver jeg hende tøj på som dig.

vores slår også og kaster med ting, og som regel går det udover mig. Længe sagde jeg nej det vil jeg ikke have eller nej det gør ondt på mor, men hun var fuldstændig lige glad. Så når det sker så siger jeg meget bestemt at det der vil jeg ikke have. Og gør hum det igen hedder det værelset. Ofte gør hun det igen, hvor jeg siger nej og løfter hende ind på værelset. Dør er åben og lys tændt. I dag skreg hun og var helt tosset over at blive sat der ind, men jeg vil ikke finde mig i hun bliver ved at slå, og det er også begyndt at gøre ondt når hun gør det

sommerc skriver:

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

 

Min søn bliver også 3, og kan nemt genkende samtlige ting du skriver  så frustrerende!!!

jeg har længe reageret på det, uden hjælp! Så nu går jeg simpelthen. For at vi at jeg ingen accept har af den opførsel! 

Men sys sku det er lidt svært