Når barnet slår, hvad gør du?

sommerc skriver:

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

 

Jeg har ingen forslag til hvordan du skal håndtere dit barn! Det ved du bedst selv, du kender dir barn bedst..  

Men for mig lyder det til, at du har bestemt dig for at han ikke skal styre rundt med dig - og det er jo sådanset det vigtigeste! For det er dér skoen trykker.. Små børn er ikke i stand til at "forhandle" om tingene. Han prøver at se hvor langt kan han strække den, han søger en grænse. Og den skal du give ham. Så er min erfaring at det går over lynhurtigt! 

Så det eneste råd jeg vil give er at når du har sagt A, så hold fast i A... Også selvom du tænker nå ja, B og C kunne da også have gået fint..  

Herhjemme så holder vi fast i A og far og mor bakker hinanden 200% op når den ene har sagt noget. Selvom man måske ikke er enig. Så tager vi den under 4 øjne bagefter..  

Da min datter begyndte at slå forklarede jeg naturligvis det var forkert og satte ord på. og efterfølgende gav jeg hende det modsatte af hvad hun ønskede - opmærksomhed. Sagde  nu går mor for så har jeg ikke lyst at lege. Og så gik jeg i køkkenet i kort tid. Så sagde hun oftest Undskyld  og det blev sjældent  efterfølgende 

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

 

Nå min 3-årige ikke vil med hjem siger jeg det kan jeg godt forstå, du leger lige så godt men du skal hjem nu. Så får han lov til at lege af mens jeg pakker taske. De sidste 14 dage har han grædt hele vejen ud af børnehave og bedt om sin sut. Det kommer lidt i perioder. Men bruger altid at anerkende han følelser, sætte ord på, og vise jeg bestemmer og vi skal det her nu. Og gør opmærksom på at imorgen kommer han jo i børnehave igen og leger.

Når han slår tager jeg fat i den arm eller det ben har slår/sparker med og siger "STOP! Jeg vil ikke ha du slår" og jeg er meget kontant og bliver ved indtil han stopper. 

Vi har ikke skammekrog, gå på værelset eller lign. 

sommerc skriver:

Jeg plejer også at sætte ord på mit barn.

Og at Sætte mig i barnets sted , sådan som du også beskriver.

Men mener, hvordan gør i, når barnet bliver ved med at slå fx.? sætter i ham et sted i huset/lejligheden hvor der er timeout som nogle kalder det (jeg gør ikke) bare et eksembel

 

Når han bliver ved, så bliver jeg også ved, på samme rolige måde irrettesætte igen og igen. Prøver ihvertfald. Nogle ting skal de bare høre 3000 gange før de forstår det.

sommerc skriver:

Min søn bliver 3 år til april.

Han siger mig allllltid imod. lige meget hvad jeg siger til ham siger han mig imod. men fred være med det, han bliver snart 3 år, og det skulle jo komme..

Men, han er begyndt at slå meget.

Når han bliver sur, fx. hvis tingene ikke går som han vil have det, hvis han fx ikke kan få taske-stroppen til at sidde ordenligt men ikke vil have min hjælp, bliver han sur og kaster med det.

Men når han bliver sur og slår, siger jeg at han skal lade hver med at slå. Jeg bruger ikke så meget "ikke"-ordet, som fx. "du må ikke slå", så siger jeg istedet at han skal "lade hver med at slå"

Når han bliver ved og ved og ved, så sætter jeg ham ind på gulvet i mit soveværelse (selvfølgelig med lyset tændt og åben dør), og siger han kan komme ud når han er klar til at opføre sig ordenligt og sige undskyld fordi han slår. Der plejer MAX at gå 2 minutter.

Jeg kalder det ikke en "skammekrog" men at han kan komme ind og sætte sig.

Når han kaster med sit legetøj, får han at vide, at hvis han gør det igen, tager jeg det og så pakker vi det væk.

Han bliver selvfølgelig rasende når det sker, men jeg er imod at han skal kaste med sine ting fordi han ikke kan få det til at være som det skal

For tiden når jeg henter ham fra vuggestue, vil han IKKE med hjem, dvs. han vil ikke have jakke på, ikke sko på, han vil have sin sut (som jeg ikke mener han skal have mere undtagen når han skal sove/putte,), og han vil absolut ikke hjælpe til med tøjet og skoene. han skriger og løber.

til sidst tager jeg ham og giver ham det på mens han skriger og slår ud efter mig, jeg bevare roen, fordi det synes jeg er vigtigt. Jeg vil jo heller ikke styres af en snart 3-årig?

Nogle gange bliver jeg i tvivl om jeg gør det godt nok.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i gør og reagere når:

- når jeres børn bliver tossede og skriger når de IKKE vil med hjem fra vuggestue/børnehave/dagpleje

- Når jeres børn slår og ikke stopper

- Har i "skammekrog" eller hvad man kalder det. , hvorlænge osv.

Håber det giver mening og at jeg ikke får nogen sure beskeder <3

 

Uha, da jeg var lille havde jeg det med at alp mine forælder og hver gang sagde de til mig " en dag så slår jeg igen" det havde de sagt mange gange og jeg blev ved, indtil den dag min mor vendte sig om og slog mig igen (kan ikke huske hun slog mig men kan huske jeg slog hende og far) 

siden da har jeg aldrig slået nogen, jeg lære på egen krop hvor ondt det gjorde på mine forælder 

Jeg er af den holdning at hvis mit kommende bar kommer i samme fase, og det ikke hjælper at snakke om det, og fortælle at det må man ikke, så slår jeg også igen, for barnet er NØD til at lære at det IKKE er okay og at det gør hammer nuller naller at blive slået. 

Jeg fik at vide af min mor sener hen at jeg fra den dag aldrig nævnte det nogen steder, for jeg vidste godt det var min egen skyld, så jeg ville heller ikke være bange for hvis mit barn siger det, for så må jeg bare forklare det som det er  og helt ærligt, så er der fandme nogen børn i dag som godt kunne trænge til en gang smæk for hold kæft hvor er nogen unger fandme ulidelige og har aldrig lært hvad en grænse er.

Bare min holdning

namaha skriver:

Uha, da jeg var lille havde jeg det med at alp mine forælder og hver gang sagde de til mig " en dag så slår jeg igen" det havde de sagt mange gange og jeg blev ved, indtil den dag min mor vendte sig om og slog mig igen (kan ikke huske hun slog mig men kan huske jeg slog hende og far) 

siden da har jeg aldrig slået nogen, jeg lære på egen krop hvor ondt det gjorde på mine forælder 

 

Jeg er af den holdning at hvis mit kommende bar kommer i samme fase, og det ikke hjælper at snakke om det, og fortælle at det må man ikke, så slår jeg også igen, for barnet er NØD til at lære at det IKKE er okay og at det gør hammer nuller naller at blive slået. 

 

Jeg fik at vide af min mor sener hen at jeg fra den dag aldrig nævnte det nogen steder, for jeg vidste godt det var min egen skyld, så jeg ville heller ikke være bange for hvis mit barn siger det, for så må jeg bare forklare det som det er  og helt ærligt, så er der fandme nogen børn i dag som godt kunne trænge til en gang smæk for hold kæft hvor er nogen unger fandme ulidelige og har aldrig lært hvad en grænse er.

 

Bare min holdning

Så du vil vise dit barn det ikke er okay, ved selv at gøre noget det ikke er okay, faktisk helt den samme ting? Hvis det ikke virker, kommer du så i time out for at slå, gør barnet, eller skal i sidde der sammen?

du siger noget i retning af at du er nød til det fordi det er vigtig barnet lære ikke at slå. Tro mig barnet skal nok lære det, og iøvrigt gode manerer og medmenneskelighed hvis det selv oplever det. 

Der er da ingen grund til selv at udøve det barnet ikke skal. 

Børn skal have en de kan se op til, som er tålmodig, ikke en det allerede inden barnet er født planlægger at miste kontrollen og begå vold mod en som er prisgivet og afhængig af din kærlighed og omsorg.

kan da godt se det må være effektivt og kræve meget mindre end god og kærlig opdragelse, men helt ærligt, hvad bilder du dig ind? Og din mor med? Det er jo til dels hendes skyld du tænker sådan nu, stakkels dig, men du har sørme også selv et ansvar for hvordan du behandler andre mennesker.

namaha skriver:

Uha, da jeg var lille havde jeg det med at alp mine forælder og hver gang sagde de til mig " en dag så slår jeg igen" det havde de sagt mange gange og jeg blev ved, indtil den dag min mor vendte sig om og slog mig igen (kan ikke huske hun slog mig men kan huske jeg slog hende og far) 

siden da har jeg aldrig slået nogen, jeg lære på egen krop hvor ondt det gjorde på mine forælder 

 

Jeg er af den holdning at hvis mit kommende bar kommer i samme fase, og det ikke hjælper at snakke om det, og fortælle at det må man ikke, så slår jeg også igen, for barnet er NØD til at lære at det IKKE er okay og at det gør hammer nuller naller at blive slået. 

 

Jeg fik at vide af min mor sener hen at jeg fra den dag aldrig nævnte det nogen steder, for jeg vidste godt det var min egen skyld, så jeg ville heller ikke være bange for hvis mit barn siger det, for så må jeg bare forklare det som det er  og helt ærligt, så er der fandme nogen børn i dag som godt kunne trænge til en gang smæk for hold kæft hvor er nogen unger fandme ulidelige og har aldrig lært hvad en grænse er.

 

Bare min holdning

Det er aldrig et barns skyld hvis forældrene slår ham/hende!

sommerbarn<3 skriver:

Så du vil vise dit barn det ikke er okay, ved selv at gøre noget det ikke er okay, faktisk helt den samme ting? Hvis det ikke virker, kommer du så i time out for at slå, gør barnet, eller skal i sidde der sammen?

du siger noget i retning af at du er nød til det fordi det er vigtig barnet lære ikke at slå. Tro mig barnet skal nok lære det, og iøvrigt gode manerer og medmenneskelighed hvis det selv oplever det. 

Der er da ingen grund til selv at udøve det barnet ikke skal. 

Børn skal have en de kan se op til, som er tålmodig, ikke en det allerede inden barnet er født planlægger at miste kontrollen og begå vold mod en som er prisgivet og afhængig af din kærlighed og omsorg.

kan da godt se det må være effektivt og kræve meget mindre end god og kærlig opdragelse, men helt ærligt, hvad bilder du dig ind? Og din mor med? Det er jo til dels hendes skyld du tænker sådan nu, stakkels dig, men du har sørme også selv et ansvar for hvordan du behandler andre mennesker.

Man kan jo sige at det har virket, jeg har aldrig siden da slået et andet menneske.

Og det jeg skrev var at man skulle have tålmodighed første, og forklare det og sætte sig i barnets høje og høre hvorfor barnet slår. Men når det har stået på hver dag i over 6 måneder og intet har virket og alle råd udefra heller ikke har virket, så må man jo selv finde på en løsning, som man måske ikke er den korrekte, og i dette tilfælde var det at slå igen, altså hun bankede mig jo ikke!! Hun slog denne ene gang, ikke hårdt, men nok til at jeg kunne mærke det Og forstå at det ikke var okay at slå andre.  Og ingen har nogen sinde sagt noget til hende om at det var forkert gjordt efterfølgende, selvfølge havde hun dårlig samvittighed i dagene efter. 

Og nej, min mor har ikke opdraget mig dårligt, det skal du ikke komme her og sige, jeg er opvokset i den mest kærlige og dejlige familie, at jeg er blevet slået 1 gang i hele mit liv, har bare gjordt mig til et bedre menneske! Jeg har lært rigtig meget af det.

Jeg sætter kæmpe pris på min familie og har altid set op til dem især min mor, hun har gjordt ALT for sine børn og altid været der for os.  de er det bedste jeg ved og de vil altid være dem der kender mig bedst, jeg har fået alt den kærlighed og omsorg har har haft brug for og meget mere til!

Spørg alle i min omgangskreds om jeg nogen sinde har gjordt nogen ondt, og det ville kunne give  dig svaret at det har jeg ikke! Jeg forventer at folk respektere mig og derfor respektere jeg også dem! 

Og jeg ved at jeg har veninder som er forælder som har samme holdning hvis dagen skulle komme der til hvor man bare intet mere kan gøre, forklare osv. 

namaha skriver:

Man kan jo sige at det har virket, jeg har aldrig siden da slået et andet menneske.

Og det jeg skrev var at man skulle have tålmodighed første, og forklare det og sætte sig i barnets høje og høre hvorfor barnet slår. Men når det har stået på hver dag i over 6 måneder og intet har virket og alle råd udefra heller ikke har virket, så må man jo selv finde på en løsning, som man måske ikke er den korrekte, og i dette tilfælde var det at slå igen, altså hun bankede mig jo ikke!! Hun slog denne ene gang, ikke hårdt, men nok til at jeg kunne mærke det Og forstå at det ikke var okay at slå andre.  Og ingen har nogen sinde sagt noget til hende om at det var forkert gjordt efterfølgende, selvfølge havde hun dårlig samvittighed i dagene efter. 

Og nej, min mor har ikke opdraget mig dårligt, det skal du ikke komme her og sige, jeg er opvokset i den mest kærlige og dejlige familie, at jeg er blevet slået 1 gang i hele mit liv, har bare gjordt mig til et bedre menneske! Jeg har lært rigtig meget af det.

Jeg sætter kæmpe pris på min familie og har altid set op til dem især min mor, hun har gjordt ALT for sine børn og altid været der for os.  de er det bedste jeg ved og de vil altid være dem der kender mig bedst, jeg har fået alt den kærlighed og omsorg har har haft brug for og meget mere til!

Spørg alle i min omgangskreds om jeg nogen sinde har gjordt nogen ondt, og det ville kunne give  dig svaret at det har jeg ikke! Jeg forventer at folk respektere mig og derfor respektere jeg også dem! 

Og jeg ved at jeg har veninder som er forælder som har samme holdning hvis dagen skulle komme der til hvor man bare intet mere kan gøre, forklare osv. 

Så skal man blive ved med at forklare. Det kan være det skal forklares 10 gange om dagen i et år før det er trængt ind. Sådan er det jo at have børn. Og man kan blive super frustreret undervejs, men man mø tage en dag af gangen og huske det vare er en periode. Men man må da ikke bare give op og selv begynde at slå.

hvad så når den lille hælder sin mælk på gulvet for 3000. gang, er dit modsvar stadig at gøre det samme og hælde din drikkelse på gulvet? Det giver jo ingen mening selv at påtage sig den dårlige opførsel.

men at slå er selvfølgelig værre. Det er ihvertfald ikke at lære barnet at have impati og forståelse for at det gør ondt, det er at lære barnet om hævn, hvilket er en rigtig grim ting.

namaha skriver:

Man kan jo sige at det har virket, jeg har aldrig siden da slået et andet menneske.

Og det jeg skrev var at man skulle have tålmodighed første, og forklare det og sætte sig i barnets høje og høre hvorfor barnet slår. Men når det har stået på hver dag i over 6 måneder og intet har virket og alle råd udefra heller ikke har virket, så må man jo selv finde på en løsning, som man måske ikke er den korrekte, og i dette tilfælde var det at slå igen, altså hun bankede mig jo ikke!! Hun slog denne ene gang, ikke hårdt, men nok til at jeg kunne mærke det Og forstå at det ikke var okay at slå andre.  Og ingen har nogen sinde sagt noget til hende om at det var forkert gjordt efterfølgende, selvfølge havde hun dårlig samvittighed i dagene efter. 

Og nej, min mor har ikke opdraget mig dårligt, det skal du ikke komme her og sige, jeg er opvokset i den mest kærlige og dejlige familie, at jeg er blevet slået 1 gang i hele mit liv, har bare gjordt mig til et bedre menneske! Jeg har lært rigtig meget af det.

Jeg sætter kæmpe pris på min familie og har altid set op til dem især min mor, hun har gjordt ALT for sine børn og altid været der for os.  de er det bedste jeg ved og de vil altid være dem der kender mig bedst, jeg har fået alt den kærlighed og omsorg har har haft brug for og meget mere til!

Spørg alle i min omgangskreds om jeg nogen sinde har gjordt nogen ondt, og det ville kunne give  dig svaret at det har jeg ikke! Jeg forventer at folk respektere mig og derfor respektere jeg også dem! 

Og jeg ved at jeg har veninder som er forælder som har samme holdning hvis dagen skulle komme der til hvor man bare intet mere kan gøre, forklare osv. 

Jeg vil hævde du også havde lært det uden din mor slog. Måske havde det tager lidt længere tid, men du havde lært det.

og børn ved godt det gør ondt på den man slår, for de har nok fået et par huk i børnehaven en gang eller 10 

Alle mine børn har slået mig, ingen af mine børn er blevet slået og ingen af mine børn slår mig nu