Anonym skriver:
Nogen herinde med børn som lider af aspergers syndrom?
Nogen som vil fortælle hvad problemer jeres børn har og hvad tegne på denne sygdom som oftes er?
Har læst en masse på nettet, men det er jo sådan meget generalt og forstår ikke det halve af det.
Sagen er den at jeg har en dreng på 3 år, som har kæmpe problemer med at være sammen med andre børn. Han slår, skubber, kradser og flår tingene ud af hænderne på de andre børn.
Skal lige siges, at han altid har været sådan sammen med andre børn og det er ikke noget der pludselig er opstået.
Han har det bedst med 2 andre børn og en voksen, som skal guide ham igennem hvordan han leger med dem.
Han elsker at lege med peler, klippe og klistre.
Han føler sig bedst tilpas med faste rutiner når han er i børnehave, han har små skilte som de kigger på inden han skal noget.
Nogen der har børn som minder om min og har en form for en diagnose?
Vores ældste søn har Aspergers.
Hos ham er det sådan at han ikke forstår de sociale spilleregler, altså alle de ting, som vi andr ved, men som man ligesom bare ved. Der skal vi lære ham hvordan det fungere.
Samtidig er hans empatiske evner på et meget lavt niveau, han forstår sig slet og ret ikke på andres følelser, og han skal lære hvad der forventes af ham i de forskellige situationer.
Forudsigeligehed er nøgleordet for ham, han skal vide i god tid, så meget som overhovedet muligt om en begivenhed. Fx ved gæster hos, skal han vide hvem der kommer, hvorfor, hvad vi skal have at spise, og helst gerne hvad tid gæsterne tager hjem igen.
Hans retfærdighedssans er overudviklet, og han kan tit føle sig uretfærdig behandlet uden egentlig grund.
Han har en stor interesse for computerspil, og nogle bestemte kort, og det kunne, hvis han fik lov fylde hele hans liv.
Han skaber ikke venskaber, men opretter interessefællesskaber, altså deler vi samme interesse kan vi være sammen om det. Ellers interessere andre mennesker ham ikke synderligt, fx er der personer i vores vennekreds og i hans egen klasse han end ikke kender navnet på, fordi det slet og ret ikke siger ham noget..
Og jeg kunne skrive en hel roman om emnet, for det er svært indimellem, men man lære at leve med det, og jeg syntes jo vores knægt er skøn 