lottelabs skriver:
Åh kan næsten få hovedpine over at tænke på det nu! (er førstegangs..)
Føler ikke mig og kæresten er helt enige om hvordan det skal forløbe! 
Jeg ved somsagt ikke hvad jeg går ind til og hvordan det forløber.. Men ved, at jeg har brug for fred og ro, og det er utroligt vigtigt for MIG at vi får ro til amning og til at lære den lille at kende! Har den mening at det er vores barn, vores fødsels og vores behov! Så må folk bare vente og hvis de tænker jeg er underlig, så må de jo bare det.. 
Har fået tilbudt at blive indlagt efter fødslen nogle dage, og takker ja til dette.
Jeg mener at vi skal vente med at give besked til familie/venner, til jeg HAR født! Mine kæreste vil skrive når vi tager på fødegangen, hvordan det forløber, hvor åben jeg er osv.. men magter seriøst ikke at han skal sidde og smse og ringe til alle de folk under fødslen, det ville stresse, forstyrre og irritere mig helt vildt at skulle høre på bib bib brum brum og ville føle han var 'fraværende' ! Jeg er virkelig bange for at skulle føde og vil bare have at 'han er der' og ikke har travlt med alt muligt andet..
Vil også mene, at det kun er nærmeste familie der skal komme og se den lille på sygehuset (når vi engang er klar til det) altså svigermor/svigerfar, min mor/hendes kæreste, min far/hans kæreste og min bror... OG ca. en time pr. hold!
og ikke min kærestes bedsteforældre, bror og kæreste, 3 kusiner, venner osv. jeg mener at de sagtens burde kunne vente til vi er kommet hjem og er 'faldet' til, regner med en uge efter fødsel. Det mener min kæreste så ikke.. 
virkelig frustrende...
Jeg synes bare en fødsel er lidt intim, vil helst at det er mig og min kærestes oplevelse. vil helst at mig og baby får en god start uden stress og pres fra familie..
Bliver helt kulleret ved tanken om hvis alle de mennesker skulle komme efter jeg har født, og min lille baby skulle gå fra favn til favn.. det ville jeg ikke synes var særlig rart!
Fortæl din kæreste præcis hvad, du føler! Det at føde, er en kæmpe stor oplevelse og den kan ikke gøres om. Derfor ville det være smadder ærgerligt, hvis du kommer til at tænke tilbage på den som en "øv" oplevelse, hvor kæresten var fraværende og der var et rend af mennesker det første stykke tid, hvis det ikke er det, du ønsker..
Både du og baby har brug for ro de første par uger. Det er en hård oplevelse, både fysisk og psykisk. Både for dig og baby. Og det tapper altså også en del energi, når man skal have amningen op at køre. Plus man skal vænne sig til ikke at få en sammenhængende nattesøvn. Og alle ens hormoner kører rundt.
Jeg synes, at du skal bede din kæreste om at respektere dine følelser og dit valg. Det er DIG, der skal føde - ikke ham. Det er din krop og dine følelser, der er "ude af balance".
Men jeg vil så sige, at jeg synes faktisk, at det var rarest at få besøg på sygehuset istedet for derhjemme. Lige i starten selvfølgelig. Fordi der var faste besøgstider og der måtte gæsterne kun være der en time. Derhjemme kom de tit til at blive hængende lidt længere.... Plus at jeg følte mig lidt mere tryg på sygehuset, da jeg bare kunne hive i en snor, hvis jeg var i tvivl om noget med baby. Der var lavet mad og vi skulle ikke selv tænke på det. Derhjemme var vi jo lige pludselig selv 100% ansvarlige for det lille liv. Og der skal jo stadig handles ind, laves mad, vaskes tøj, gøres rent osv. Og så vil hele familien og alle vennerne jo gerne komme og se baby. Tag den første uge, måske endda to uger for jer selv. Og nyd baby, nyd hinanden. Og lad så alle andre vente - det haster jo ikke, baby er der også til den tid
Men det er blot min erfaring. Jeg kan bare genkende de følelser, du skriver om. Min svigerfamilie var også helt vilde for at komme - der stod nærmest 4 voksne og to børn og ventede på os på fortrappen, da vi kom hjem fra sygehuset.. Det var jeg rigtig ked af. Jeg trængte nemlig bare til at være alene med mand og baby, få et bad og bare ligge på sofaen og nyde min nye familie. Ikke til allerede at skulle give min baby til (for hende) et vildtfremmedt barn, som måske ikke har "håndteret" så mange nyfødte før....
Lyt til dig selv og lad være med at gøre noget, du ikke har lyst til! 
