Besøg efter fødsel..

lottelabs skriver:

Tak for alle svar, råd og egne erfaringer !

 

har læst lidt forskellige tråde om dette emne, vidste ikke der var faste besøgstider..skønt! har nemlig læst om nogle, hvor familien  sad udenfor og ventede imens de var i fødsels og nærmest kom ind inden de havde nået at samle benene!! eller andre som troppede uanmeldt op! (hvor begge tilfælde ikke var aftalt) 

Min kæreste skrev til min mor med det samme jeg havde født, og de hentede min søster og kørte straks (fra Hjørring til aarhus) da de så kom, kom der først en jordemoder ind på stuen og spurgte om vi ville have besøg ( vi var stadig på fødegangen) jeg var lidt overrasket over hvor hurtigt de var der, og sagde at de måtte komme ind på stuen når jeg havde fået et bad de blev kun 15 min, så det var ikke så slemt. 

Senere på eftermiddagen, kom mine svigerforældre på besøg, de blev til gengæld 2 timer, men mig og min kæreste sov i halvanden af dem og så sad de med Alma imens  

lottelabs skriver:

Åh kan næsten få hovedpine over at tænke på det nu! (er førstegangs..)

Føler ikke mig og kæresten er helt enige om hvordan det skal forløbe! 

Jeg ved somsagt ikke hvad jeg går ind til og hvordan det forløber.. Men ved, at jeg har brug for fred og ro, og det er utroligt vigtigt for MIG at vi får ro til amning og til at lære den lille at kende! Har den mening at det er vores barn, vores fødsels og vores behov! Så må folk bare vente og hvis de tænker jeg er underlig, så må de jo bare det.. 

Har fået tilbudt at blive indlagt efter fødslen nogle dage, og takker ja til dette.

Jeg mener at vi skal vente med at give besked til familie/venner, til jeg HAR født! Mine kæreste vil skrive når vi tager på fødegangen, hvordan det forløber, hvor åben jeg er osv.. men magter seriøst ikke at han skal sidde og smse og ringe til alle de folk under fødslen, det ville stresse, forstyrre og irritere mig helt vildt at skulle høre på bib bib brum brum og ville føle han var 'fraværende' ! Jeg er virkelig bange for at skulle føde og vil bare have at 'han er der' og ikke har travlt med alt muligt andet.. 

Vil også mene, at det kun er nærmeste familie der skal komme og se den lille på sygehuset (når vi engang er klar til det) altså svigermor/svigerfar, min mor/hendes kæreste, min far/hans kæreste og min bror... OG ca. en time pr. hold! 

og ikke min kærestes bedsteforældre, bror og kæreste, 3 kusiner, venner osv. jeg mener at de sagtens burde kunne vente til vi er kommet hjem og er 'faldet' til, regner med en uge efter fødsel.  Det mener min kæreste så ikke..  virkelig frustrende... 

Jeg synes bare en fødsel er lidt intim, vil helst at det er mig og min kærestes oplevelse. vil helst at mig og baby får en god start uden stress og pres fra familie.. 

Bliver helt kulleret ved tanken om hvis alle de mennesker skulle komme efter jeg har født, og min lille baby skulle gå fra favn til favn.. det ville jeg ikke synes var særlig rart! 

 

På sygehuset har de kun en MEGET KORT besøgstid på barselsgangen. (Måske 1-2 timer) og det er JER der bestemmer hvem der skal på besøg. 

Isabella_mor skriver:

På sygehuset har de kun en MEGET KORT besøgstid på barselsgangen. (Måske 1-2 timer) og det er JER der bestemmer hvem der skal på besøg. 

Ikk på alle

Tror det med fødslen kommer af sig selv, når du først er i aktiv fødsel vil han ikke have tid til mobilen og vil heller ikke tænke på den for det er så intenst også selvom det kan vare i mange timer. Men i optakten der er der altså meget tid at slå ihjel for nogen og du vil også selv have behov for at koble fra og tænke på noget andet - den tid er I så ofte der hjemme. Ja hvem ved måske vil du selv have lyst til at skrive eller ringe til din mor og sige: nu begynder det! Alle gangene jeg har skulle føde har vi haft et barn min mor skulle passe, så det kom af sig selv  Og følte på ingen måde intimitetsgrænsen blev overskredet eller det tig noget fra min fødsel. Kan jo være din kæreste/mand er så stolt at han har lyst til at råbe til hele verden: jeg skal være far lige præcis i dag.

med hensyn til besøg: vent og se, igen kan du blive overrasket at det er dig der elsker besøgene og din kæreste/mand der helst ville være fri. Man aner simpelthen ikke hvordan man reagerer for det er så nyt. Og der altså rigtig meget tid hvor baby sover. Jeg småkedede mig, kunne slet ikke se fjernsyn for det virkede så meningsløst for det handlede jo ikke om min lille skat, så jeg nød hver gang nogen kom og de ville tale netop om hende, netop om min fødsel, om min store oplevelse - og min kære mand gjorde præcis det samme, nød det. Men da vi kom hjem havde jeg bare brug for at være alene (måske også fordi vi skulle lave en konfirmation 4 uger efter så når vi ikke lavede den så havde jeg bare brug for alene tid med min skat).

Med de 2 (3) andre havde jeg det helt anderledes, og elskede nogen kom og gav opmærksomhed til de store så jeg havde tid til den lille. 

Men sig til din kæreste/mand I asfaltere mens I kører, hvor selvsagt er det dig der er i centrum da du har født, men måske kan du også huske han lige er blevet far og er så stolt så han er ved at revne, han er stolt at sit barn, af dig og din kæmpe styrke og han er stolt af han har været med til at skabe et mirakel.

Jeg tror som flere andre også nævner at mange af de ting du er nervøs over vil løse sig selv når du har født. 

Men telefonen må kæresten holde væk! Jeg ville ikke bryde mig om at nogle andre var så involverede i min fødsel (hvor åben jeg var rager ikke andre!!) Men jeg tror når først du er i fødsel vil han ikke sidde og sms'e og jeg ville nok komme til at råbe i en ve hvis han alligevel sad med den fremme - så kan man altid skyde skylden på veen når der hele er overstået  

Efter fødslen er der mange faktorer der spiller ind så det er svært at aftale hvem der må hvad i et givent tidspunkt! Jeg tror helt ærligt at alle har forståelse for at man kan have brug for lidt tid! 

Jeg havde nogle komplikationer i forbindelse med fødslen af min søn og var indlagt 48 timer på mor/barn afsnit og vi havde kun 1 besøg mens vi lå der, fordi der var nogle restriktioner på hvem der kunne besøge når man lå der... 

Hvorfor må DIN bror komme og ikke hans bror?  Men ja, han burde være der for dig i stedet for at informere Gud og enhver mand der gider at lytte om hvor åben du er  Snak med ham om dine tanker omkring det. 

Det kunne simpelthen havde været mig, der skrev det indlæg! 

Jeg har samme tanker og følelser omkring, at det er mig, min kæreste og vores søn der er vigtigst - dvs. Både igennem fødslen og i dagene efter hvor vi skal "lære" hinanden at kende! 

Min kæreste er heldigvis enig med mig og deler mine tanker - og det samme gør min mor (og derfor også resten af min familie) - men hans mor tror jeg vil blive meget forarget  over, at vi "udelukker" familie i de vigtige dage!

MEN jeg holder på, at vores søn er det vigtigste og betyder det at vi må sætte familie medlemmer, stolen for døren ift. Besøg - so be it! 

Så jeg syntes du skal fortælle ham hvad DU føler - og forklare ham, at du er nervøs for hvordan jeres familie liv skal starte ud, hvis jeres fokus er på hvornår og hvem der kommer på besøg! 

Håber I finder fælles front! 

Det vigtigste er jo at dig og din mand er enige, vi var i et 2 døgns forløb ved den 1, og der er det rart for familien at være en smule opdateret. Et forløb kan jo se meget forskelligt ud, og hvis han laver en fællesbesked til de nærmeste, er det hurtigt at opdatere. Jeg følte ikke selv min mand hans i telefonen, selvom vi gav en kort opdatering ind imellem. 

I kan finde kompromis og være enige om hvem og hvad der skal gives ud, og under pressefasen giver det vist helt sig selv at der ikke er tid 

ang besøg ved de fleste godt det er kortvarigt og i kan vælge hvem i ønsker besøg af. I kan feks lave prioriteringsliste, feks Bedster-older-søskende-osv og tage dem i føler i kan rumme. 

Jeg synes næsten alle er søde og forstående og selv under amning er folk gårt ud, enten har de pænt ventet/gået en tur eller taget hjem

sender man et par billeder kan dem som ikke er de nærmeste for det meste godt vente en uge til man er mere ovenpå og hjemme

Jeg synes fordelen ved at få overstået besøg på sygehuset er at folk forventer mindre, end hjemme. Ingen forventninger om længere besøg, kaffe osv og det giver bedre ro til at komme ind i en rytme derhjemme  

fordelen ved at få de sidste barselsbesøg i uge 2 er at der har far stadig barsel men man er nået at lande 

find ud af hvad i ønsker og brug den som rettesnor. Det vigtige er i begge føler jer hørt og imødekommet ang ønsker og behov og I finder ud af det. Ta en dag af gangen for i kan altid ændre hen af vejen. Ingen ved hvordan fødsel eller tiden efter fødsel går, måske det bare går super godt måske det ikke gør, det vigtige er jo i har hinanden og finder jeres behov  

igen er de fleste søde hvis ens planer ændres, feks stod vi 3 gang med baby som pludselig skulle have sonde og vi skulle flytte afdeling. Vi aflyse dagens besøg uden problemer, ingen sure miner, kun forståelse. Er man ærlig og siger, puh det her er lige lidt hårdt, vi har brug for sådan og sådan gør folk meget for at imødekomme og hjælpe  

jeg er selv 4 gangs gravid  

håber det hele går som i ønsker 

lottelabs skriver:

Åh kan næsten få hovedpine over at tænke på det nu! (er førstegangs..)

Føler ikke mig og kæresten er helt enige om hvordan det skal forløbe! 

Jeg ved somsagt ikke hvad jeg går ind til og hvordan det forløber.. Men ved, at jeg har brug for fred og ro, og det er utroligt vigtigt for MIG at vi får ro til amning og til at lære den lille at kende! Har den mening at det er vores barn, vores fødsels og vores behov! Så må folk bare vente og hvis de tænker jeg er underlig, så må de jo bare det.. 

Har fået tilbudt at blive indlagt efter fødslen nogle dage, og takker ja til dette.

Jeg mener at vi skal vente med at give besked til familie/venner, til jeg HAR født! Mine kæreste vil skrive når vi tager på fødegangen, hvordan det forløber, hvor åben jeg er osv.. men magter seriøst ikke at han skal sidde og smse og ringe til alle de folk under fødslen, det ville stresse, forstyrre og irritere mig helt vildt at skulle høre på bib bib brum brum og ville føle han var 'fraværende' ! Jeg er virkelig bange for at skulle føde og vil bare have at 'han er der' og ikke har travlt med alt muligt andet.. 

Vil også mene, at det kun er nærmeste familie der skal komme og se den lille på sygehuset (når vi engang er klar til det) altså svigermor/svigerfar, min mor/hendes kæreste, min far/hans kæreste og min bror... OG ca. en time pr. hold! 

og ikke min kærestes bedsteforældre, bror og kæreste, 3 kusiner, venner osv. jeg mener at de sagtens burde kunne vente til vi er kommet hjem og er 'faldet' til, regner med en uge efter fødsel.  Det mener min kæreste så ikke..  virkelig frustrende... 

Jeg synes bare en fødsel er lidt intim, vil helst at det er mig og min kærestes oplevelse. vil helst at mig og baby får en god start uden stress og pres fra familie.. 

Bliver helt kulleret ved tanken om hvis alle de mennesker skulle komme efter jeg har født, og min lille baby skulle gå fra favn til favn.. det ville jeg ikke synes var særlig rart! 

 

har du snakket med din jordemoder  om det ? for du kan måske lave en aftale med hende om at de beder ham om at lægge telefonen væk, hvis han ikke vil det selv. mht til besøg er det nemmeste at få besøg på hospitalet hvor i ikke skal tænke på nogert husligt og alt muligt andet. få undersøgt om de har besøgstideer, for det er guld værd at sige til de besøgende at de kan komme mellem der og der. det giver en del ro.