Besøg efter fødsel..

Det er stressede at skulle tage stilling til det nu.

Du kunne evt få din kæreste med på den ide at i drøfter besøg efter du har født. 

Jeg var selv indlagt begge gange 1 gang mente jeg bestemt ikke der skulle besøg til ret hurtigt. Men alligevel ombestemte jeg mig og derved fik en roligere opstart hjemme.  Alle de dejlige mennesker bliver nemlig ikke hængende så længe på sygehuset som hjemme. 

Amningen køre alligevel ikke for fuld skrue de første dage. Men der skal arbejdes på rutinen at lægge korrekt til m.v det er et spørgsmål om hvor blufærdig man er til at have tilskuere til det. :-)

God-mor skriver:

Det gjorde vi også, da jeg havde født. Det var 4. mand stuer. 

Hvilket sygehus har i født på?

Ved godt det slet ikke er det tråden handler om, men altså, var det ikke svært at få ro? Hvis ens eget barn skreg meget, kunne man få dårlig samvittighed over for de andre mødre/børn, og hvis de andres børn skreg, så var det jo svært at sove?

Og jeres mænd kunne vel heller ikke sove der?

lottelabs skriver:

Åh kan næsten få hovedpine over at tænke på det nu! (er førstegangs..)

Føler ikke mig og kæresten er helt enige om hvordan det skal forløbe! 

Jeg ved somsagt ikke hvad jeg går ind til og hvordan det forløber.. Men ved, at jeg har brug for fred og ro, og det er utroligt vigtigt for MIG at vi får ro til amning og til at lære den lille at kende! Har den mening at det er vores barn, vores fødsels og vores behov! Så må folk bare vente og hvis de tænker jeg er underlig, så må de jo bare det.. 

Har fået tilbudt at blive indlagt efter fødslen nogle dage, og takker ja til dette.

Jeg mener at vi skal vente med at give besked til familie/venner, til jeg HAR født! Mine kæreste vil skrive når vi tager på fødegangen, hvordan det forløber, hvor åben jeg er osv.. men magter seriøst ikke at han skal sidde og smse og ringe til alle de folk under fødslen, det ville stresse, forstyrre og irritere mig helt vildt at skulle høre på bib bib brum brum og ville føle han var 'fraværende' ! Jeg er virkelig bange for at skulle føde og vil bare have at 'han er der' og ikke har travlt med alt muligt andet.. 

Vil også mene, at det kun er nærmeste familie der skal komme og se den lille på sygehuset (når vi engang er klar til det) altså svigermor/svigerfar, min mor/hendes kæreste, min far/hans kæreste og min bror... OG ca. en time pr. hold! 

og ikke min kærestes bedsteforældre, bror og kæreste, 3 kusiner, venner osv. jeg mener at de sagtens burde kunne vente til vi er kommet hjem og er 'faldet' til, regner med en uge efter fødsel.  Det mener min kæreste så ikke..  virkelig frustrende... 

Jeg synes bare en fødsel er lidt intim, vil helst at det er mig og min kærestes oplevelse. vil helst at mig og baby får en god start uden stress og pres fra familie.. 

Bliver helt kulleret ved tanken om hvis alle de mennesker skulle komme efter jeg har født, og min lille baby skulle gå fra favn til favn.. det ville jeg ikke synes var særlig rart! 

 

Det er DIN fødsel, DIN krop og DIG der bestemmer, så mht besøg, siger du bare til personalet på barselsgangen at du kun vil have besøg af xxx, og hvornår... De lukker ikke nogle ind til jer, hvis I har meddelt at I ikke vil have besøg (sådan var det i hvert fald da vi lå på barselsgangen).

Mht din kæreste, ja så kan man jo ikke diktere hvad han skal gøre, men synes da helt klart du skal tage en snak med ham om dine følelser og sige at det gør dig ked af det, at han ikke respektere dem... Men må så også sige, at jeg er ret sikker på hans tlf bliver glemt ret hurtigt, når først du ligger der og skal presse jeres barn ud... Ellers tror jeg nu nok jordemoderen skal sørge for at fortælle ham, hvad han skal gøre og at tlf'en altså må vente...

Åh kan næsten få hovedpine over at tænke på det nu! (er førstegangs..)

Føler ikke mig og kæresten er helt enige om hvordan det skal forløbe! 

Jeg ved somsagt ikke hvad jeg går ind til og hvordan det forløber.. Men ved, at jeg har brug for fred og ro, og det er utroligt vigtigt for MIG at vi får ro til amning og til at lære den lille at kende! Har den mening at det er vores barn, vores fødsels og vores behov! Så må folk bare vente og hvis de tænker jeg er underlig, så må de jo bare det.. 

Har fået tilbudt at blive indlagt efter fødslen nogle dage, og takker ja til dette.

Jeg mener at vi skal vente med at give besked til familie/venner, til jeg HAR født! Mine kæreste vil skrive når vi tager på fødegangen, hvordan det forløber, hvor åben jeg er osv.. men magter seriøst ikke at han skal sidde og smse og ringe til alle de folk under fødslen, det ville stresse, forstyrre og irritere mig helt vildt at skulle høre på bib bib brum brum og ville føle han var 'fraværende' ! Jeg er virkelig bange for at skulle føde og vil bare have at 'han er der' og ikke har travlt med alt muligt andet.. 

Vil også mene, at det kun er nærmeste familie der skal komme og se den lille på sygehuset (når vi engang er klar til det) altså svigermor/svigerfar, min mor/hendes kæreste, min far/hans kæreste og min bror... OG ca. en time pr. hold! 

og ikke min kærestes bedsteforældre, bror og kæreste, 3 kusiner, venner osv. jeg mener at de sagtens burde kunne vente til vi er kommet hjem og er 'faldet' til, regner med en uge efter fødsel.  Det mener min kæreste så ikke..  virkelig frustrende... 

Jeg synes bare en fødsel er lidt intim, vil helst at det er mig og min kærestes oplevelse. vil helst at mig og baby får en god start uden stress og pres fra familie.. 

Bliver helt kulleret ved tanken om hvis alle de mennesker skulle komme efter jeg har født, og min lille baby skulle gå fra favn til favn.. det ville jeg ikke synes var særlig rart! 

 

Jeg tror også hurtigt at jordemoderen under fødslen vil sørge for at han ligger den mobil væk  Har hørt om nogle mænd der har gjort det, og de har været meget upopulære! 

Jeg synes selvfølgelig først du skal tage snakken igen med din kæreste. Han bør simpelthen være i stand til at forstå dine følelser omkring det her! Hvis ikke, så synes jeg du skal tage ham med til en jordemoderkonsultation og tale om det der. Så skal hun nok hjælpe dig med at få ham fortalt at den mobil bliver i lommen indtil fødslen er overstået!  Det er HELT FAIR at vente med at lade være med at fortælle at baby er på vej - er faktisk hvad vi er blevet rådet til at af alle vi har talt med 

Mht. besøg efter fødslen synes jeg igen at dine følelser er vigtigst. Jeg kan faktisk godt følge dig - har en svigerfamilie der har givet udtryk for at de gerne vil stå der lige efter.. Det kommer de ikke til. Punktum. For mig er det også ekstremt vigtigt at give amningen de bedste vilkår og folk kommer først når vi er klar - i den rækkefølge som jeg kan overskue  Min mand er heldigvis helt indforstået med det  Han ønsker også de bedste vilkår for amning, samt at jeg ikke bliver unødig stresset (hvilket nok kommer ud på et ) 

lottelabs skriver:

Åh kan næsten få hovedpine over at tænke på det nu! (er førstegangs..)

Føler ikke mig og kæresten er helt enige om hvordan det skal forløbe! 

Jeg ved somsagt ikke hvad jeg går ind til og hvordan det forløber.. Men ved, at jeg har brug for fred og ro, og det er utroligt vigtigt for MIG at vi får ro til amning og til at lære den lille at kende! Har den mening at det er vores barn, vores fødsels og vores behov! Så må folk bare vente og hvis de tænker jeg er underlig, så må de jo bare det.. 

Har fået tilbudt at blive indlagt efter fødslen nogle dage, og takker ja til dette.

Jeg mener at vi skal vente med at give besked til familie/venner, til jeg HAR født! Mine kæreste vil skrive når vi tager på fødegangen, hvordan det forløber, hvor åben jeg er osv.. men magter seriøst ikke at han skal sidde og smse og ringe til alle de folk under fødslen, det ville stresse, forstyrre og irritere mig helt vildt at skulle høre på bib bib brum brum og ville føle han var 'fraværende' ! Jeg er virkelig bange for at skulle føde og vil bare have at 'han er der' og ikke har travlt med alt muligt andet.. 

Vil også mene, at det kun er nærmeste familie der skal komme og se den lille på sygehuset (når vi engang er klar til det) altså svigermor/svigerfar, min mor/hendes kæreste, min far/hans kæreste og min bror... OG ca. en time pr. hold! 

og ikke min kærestes bedsteforældre, bror og kæreste, 3 kusiner, venner osv. jeg mener at de sagtens burde kunne vente til vi er kommet hjem og er 'faldet' til, regner med en uge efter fødsel.  Det mener min kæreste så ikke..  virkelig frustrende... 

Jeg synes bare en fødsel er lidt intim, vil helst at det er mig og min kærestes oplevelse. vil helst at mig og baby får en god start uden stress og pres fra familie.. 

Bliver helt kulleret ved tanken om hvis alle de mennesker skulle komme efter jeg har født, og min lille baby skulle gå fra favn til favn.. det ville jeg ikke synes var særlig rart! 

 

Jeg er enig med dig og jeg tror de fleste der har fået børn vil give dig ret i at I har brug for ro. Ved mit første barn turde jeg ikke sige fra, trods en yderst traumatisk fødsel og det var meget hårdt psykisk i meget lang tid efter. Så hvis du allerede nu ved at du har brug for ro, så synes jeg du skal holde på din mening. Held og lykke!

Sprit25 skriver:

Du har helt ret ang fødslen. Jeg ville også blive smadder sur hvis han sad og SMS'et under det hele. Jeg blev sat igang og mine forældre ringede også hver time hvor jeg tilsidst bad dem stoppe! 

Ang besøgende synes jeg også det er lidt tarveligt at din bror må komme med hans ikke må? Han er jo ligeså meget onkel som din bror. Det samme med hans bedsteforældre. De er jo blevet OLDEFORÆLDRE! Det er bare så mega stort og hvert oldebarn er noget helt specielt. Men derudover synes jeg det Også I skal minimerer. Vi havde alt for mange der kom og jeg glemte helt mig selv

det er ikke for at forskelsbehandle. vi har bare et rigtigt tæt forhold til min bror og ses flere gange i ugen. Hans bror og kæreste har vi ikke det store forhold til,. vi ser dem et par gange i året, til familie fester.. så derfor det var også bare i værste fald at det blev sådan! hvis alt går som det skal og jeg har overskud, må de og oldeforældre selvf også komme

Sandratoft skriver:

Hvilket sygehus har i født på?

Ved godt det slet ikke er det tråden handler om, men altså, var det ikke svært at få ro? Hvis ens eget barn skreg meget, kunne man få dårlig samvittighed over for de andre mødre/børn, og hvis de andres børn skreg, så var det jo svært at sove?

Og jeres mænd kunne vel heller ikke sove der?

åh gud! synd for dig! håber virkelig ikke jeg skal dele værelse med nogen.. og slet ikke 4! det må da være ekstremt forstyrrende. 

Tak for alle svar, råd og egne erfaringer !

har læst lidt forskellige tråde om dette emne, vidste ikke der var faste besøgstider..skønt! har nemlig læst om nogle, hvor familien  sad udenfor og ventede imens de var i fødsels og nærmest kom ind inden de havde nået at samle benene!! eller andre som troppede uanmeldt op! (hvor begge tilfælde ikke var aftalt) 

lottelabs skriver:

Tak for alle svar, råd og egne erfaringer !

 

har læst lidt forskellige tråde om dette emne, vidste ikke der var faste besøgstider..skønt! har nemlig læst om nogle, hvor familien  sad udenfor og ventede imens de var i fødsels og nærmest kom ind inden de havde nået at samle benene!! eller andre som troppede uanmeldt op! (hvor begge tilfælde ikke var aftalt) 

Det er ikke alle hospitaler som har faste besøgstider - er blevet fjernet nogen steder. Så du skal lige google besøgstider og dit hospital for at se om der er hos dig 

Men hvis du siger at du ikke vil have nogen besøgende, så får du ikke nogen besøgende 

Sandratoft skriver:

Hvilket sygehus har i født på?

Ved godt det slet ikke er det tråden handler om, men altså, var det ikke svært at få ro? Hvis ens eget barn skreg meget, kunne man få dårlig samvittighed over for de andre mødre/børn, og hvis de andres børn skreg, så var det jo svært at sove?

Og jeres mænd kunne vel heller ikke sove der?

Jeg fødte på Roskilde sygehus, og var faktisk rigtig godt tilfreds, men det var bestemt ikke særlig sjovt at ligge med 3 andre par. Fordi jo vores mænd måtte gerne sove der. Vi tog hjem 48 timer efter fødslen, og det var kun fordi vi skulle blive 48 timer, fordi jeg mistede for meget blod. Havde jeg ikke mistet så meget blod, var vi taget hjem nogle timer efter, fordi nej msn kunne ikke få meget ro. Vi lå ved siden af nogle som sad og spillede kort med tændt lys hele natten