Øv - det er bare ikke fair!

Hej piger.

Jeg har lige brug for at par opmuntrende ord og måske nogle gode succeshistorier.

I november fik jeg min første ICSI behandling og lykken var stor, da jeg 5. december stod med en positiv graviditets test. Lykken var endnu større da jeg 7+4 uger henne så det lille hjerte banke der ud af. Jeg havde ikke de store symptomer ud over at være godt oppustet. 

For at tjekke at alt var som det skulle være, også så vi kunne fortælle de glædelige nyheder til omverden var vi til tryghedsscanning da jeg var 10+5. Den dag endte lykken brat, da der ikke længere var liv og den lille var gået til en uge tidligere. For en uge siden endte det med en udskapning. Ja det er nu en uge siden, og tror aldrig jeg har været så ked af det. Møg uge!!!! Jeg kan sagtens forholde mig til, at der har været noget galt og det er naturens måde sige fra. Men hvorfor lige os. Når vi i forvejen ikke har nemt ved at blive gravid, hvorfor så lige os!

Lægerne har været meget søde og rare og prøvet at berolige os med, at det ikke er os, men der er så mange der går det igennem - men derfor virker det hele bare så uretfærdigt. Også fordi man ikke kan få afvide, "bare rolig, næste gang er det jeres tur" :-(

Min kæreste har været den bedste og vi prøver at holde humøret oppe - næste gang må det være vores tur. Men lige nu er det hårdt også med tanke på, at nu skal vi igennem det hele igen. Er vi lige så heldige at det lykkes i første forsøg næste gang? Og hvad hvis det gør - vil man så gå rundt og være nervøs hele tiden?

Lægen på fertilitetsklinikken siger vi skal se det postive i at det er lykkes og at der er blevet dannet et lille foster - men ihhhh hvor det gør ondt i hjertet når lykken stopper så brat.

Håber der er nogle der kan komme med nogle opmuntrende ord? Blev i hurtige gravide bagefter - og kunne i nyde det?

Vi mistede også første gang og måtte igennem  icsi. 2 graviditet endte ud i en lille  pige og nu er jeg sørme  øko gravid Hvordan  det så end er lykkedes kan sagtens  forstå  jer og føler med  jer. Havde de samme tanker. Hvorfor  os. Men senere tænkte jeg. Hvorfor egentlig alle andre. Det er røv hårdt men  i kommer ud på den anden  side og så er det glemt når den lille  er i armene.  Men ja graviditet  efter abort er  en bekymret tid man bare skal igennem  

l.kjoeller skriver:

Vi mistede også første gang og måtte igennem  icsi. 2 graviditet endte ud i en lille  pige og nu er jeg sørme  øko gravid Hvordan  det så end er lykkedes kan sagtens  forstå  jer og føler med  jer. Havde de samme tanker. Hvorfor  os. Men senere tænkte jeg. Hvorfor egentlig alle andre. Det er røv hårdt men  i kommer ud på den anden  side og så er det glemt når den lille  er i armene.  Men ja graviditet  efter abort er  en bekymret tid man bare skal igennem  

Tak for dit svar. Og tillykke med graviditeten. Hvor hurtigt efter kom i gang med behandling? Og lykkes det hurtigt igen? De har sagt at jeg skal vente til 2.mens. Sys ventetiden er lang - men et eller andet sted er det nok meget godt så både kroppen og psyken er med.

Ville ikke lige smutte uden et 

Uanset om man får hjælp eller bliver gravid selv er det møg svært! Vores den ældste tog 1 år 7 mdr, 2. graviditet 1 år og 8 mdr og den mistede jeg, og næste graviditet kom 2 mdr efter. Håber det lykkedes for jer næste gang. 

Bas82 skriver:

Tak for dit svar. Og tillykke med graviditeten. Hvor hurtigt efter kom i gang med behandling? Og lykkes det hurtigt igen? De har sagt at jeg skal vente til 2.mens. Sys ventetiden er lang - men et eller andet sted er det nok meget godt så både kroppen og psyken er med.

Vi var gravide på normal  vis og  1 år efter aborten  blev vi udredt og der vitterlig ingen ingen svømmere var. Efter  to mislykkede inseminations forsøg lykkedes det så med min datter i første  icsi. Så der gik lang tid efter tabet. Det er fornuftigt  da både krop og sjæl når at hele. Tror i har rigtig  gode chancer  igen. Har i nogen  fryseæg?  

l.kjoeller skriver:

Vi var gravide på normal  vis og  1 år efter aborten  blev vi udredt og der vitterlig ingen ingen svømmere var. Efter  to mislykkede inseminations forsøg lykkedes det så med min datter i første  icsi. Så der gik lang tid efter tabet. Det er fornuftigt  da både krop og sjæl når at hele. Tror i har rigtig  gode chancer  igen. Har i nogen  fryseæg?  

Altid dejligt at høre at det kan lykkes, det er sådanne godt historier man har brug for lige nu. Nej desværre ingen på frys. Men sys nu heller ikke selve behandlingen med sprøjter osv er så slem (kort behandling) - det er mere ventetiden og uvisheden. Håber det er vores tur næste gang og at lykken smiler til os snart. 

Bas82 skriver:

Altid dejligt at høre at det kan lykkes, det er sådanne godt historier man har brug for lige nu. Nej desværre ingen på frys. Men sys nu heller ikke selve behandlingen med sprøjter osv er så slem (kort behandling) - det er mere ventetiden og uvisheden. Håber det er vores tur næste gang og at lykken smiler til os snart. 

Jeg 

Åh, hvor jeg føler med jer 

Moder Natur er bare SÅ uretfærdig nogle gange! Det er SÅ hårdt at gennemgå tab og derefter ikke ane hvornår man finder guldægget. Man bliver sindssyg af ventetid og uvished!

Jeg tabte også efter endelig at være blevet gravid efter næsten tre års forsøg. Skal først starte behandling igen til februar, så ved endnu ikke om jeg er heldig at blive "hurtigt" gravid igen, men tænker, at nu ved kroppen jo hvordan det hele skal fungere 

Krydser fingre for at det lykkes hurtigt for jer igen!  I mellemtiden kan du evt læse med på min blog www.stinemavepine.blogspot.dk hvor jeg skriver om op- og nedture i forbindelse med det at være ufrivillig barnløs.

stinemavepine skriver:

Åh, hvor jeg føler med jer 

Moder Natur er bare SÅ uretfærdig nogle gange! Det er SÅ hårdt at gennemgå tab og derefter ikke ane hvornår man finder guldægget. Man bliver sindssyg af ventetid og uvished!

Jeg tabte også efter endelig at være blevet gravid efter næsten tre års forsøg. Skal først starte behandling igen til februar, så ved endnu ikke om jeg er heldig at blive "hurtigt" gravid igen, men tænker, at nu ved kroppen jo hvordan det hele skal fungere 

Krydser fingre for at det lykkes hurtigt for jer igen!  I mellemtiden kan du evt læse med på min blog www.stinemavepine.blogspot.dk hvor jeg skriver om op- og nedture i forbindelse med det at være ufrivillig barnløs.

Mange tak for din besked. Har været inden og læse lidt på din blog - øv er ked af at høre hvad du har været igennem. Hvordan har du det idag? Hvornår skal du igang med behandling igen? Jeg krydser fingre for at det lykkes for jer næste gang.

Jeg har selv været igennem en rutsjetur..

Jeg var igennem en ICSI i november og sku teste d.10 december. Negativ var den, 5 dage efter viser den pludselig positiv og positiv med blodprøven.

vi turde ikke håbe på noget da vi synes det var underligt. D.30 december bliver jeg scannet og der var intet foster.. Så nu venter jeg på at jeg får min menstruation og jeg kan komme i en kort behandling og så håber jeg at vi er heldige denne hengang..