35 skriver:
Hej.
For et år siden fik jeg en kæreste der har en søn på 5 fra tidligere.
Allerede inden jeg mødte min kæreste tænkte jeg meget over hvordan jeg ville have det hvis jeg fik en kæreste med børn og hvordan jeg ville håndtere det når vi kom dertil. Jeg var klar til at det ik ville blive en dans på roser og at jeg nok skulle kæmpe for at blive accepteret.
Dagen kom hvor jeg skulle møde min bonussøn. Lettere nervøs kom jeg ind af hoveddøren hos min kæreste før end at den sødeste lille dreng stod foran mig og sagde hej. Der var kemi fra første sekund og det er der stadigvæk.
Nu er det blevet sådan at jeg deltager i alt der omhandler ham alt fra opdragelse til møder hos børnehaven osv. Jeg må indrømme blankt at jeg elsker min bonussøn betingelsesløst og ville gå gennem ild og vand for den dreng og jeg glæder mig til at vi skal have ham hver anden weekend. Behandler hham som var han min egen. Vi har nogle ting vi elsker at gøre sammen os to alene uden faderen deltager. Mit spørgsmål går på hvor går grænsen for hvad jeg som bonusmor skal deltage i uden at gå for langt? Syntes det er virkelig svært at finde ud af så ville sætte stor pris på jeres inputs.
På forhånd tak
35
Flere som dig!! Hvor er det dejligt at du og din bonus-søn har så meget glæde af hinanden.
At du samtidig er fint-følende nok til at overveje, hvordan og hvor langt grænserne skal være, et for mig et udtryk for at det hele nok skal gå. Du er ikke ude på at tage nogens plads, eller trumle igennem som ny-super-mor.
Ekstra kærlighed kan drengen aldrig tage skade af - og godt at I har fået bio-mor med på vognen 
Anmeld
