Er jeg for involveret i min bonussøn?

AnoMe skriver:

ja det kan jeg godt se... det må være hårdt... jeg håber at I snart får at vide hvad det er... det er ikke sjovt at gå i uvished.. kan jeg da huske fra jeg var indlagt i en uge med den lille da hun var spæd og i hele den uge vide at lægerne ikke vidste hvad hun fejlede men at de kun vidste at hvis de ikke hurtigt fandt ud af det, så ville hun dø fra os... hun blev så rask igen, heldigvis

jeg tror at min forlovede slapper af og hvilet i at han ved at børnehave og skole altid kun har positivt at vide... tests har vist at den lille følger sin alder og tests har vist at den store har været 2 år forud for sin alder lige siden hun var knap 3 år og nu er hun den bedste i klassen... han ved at de klare sig godt så han vil bare have referat... og helst referat så hurtigt som muligt... når ikke engang at tage sko og jakke af før han spørger efter et referat... det er nu dejligt for så ved jeg at han alligevel interessere sig for pigerne

Dejligt at høre at begge dine piger har det godt og de har en bonusfar der kun vil dem det bedste.

Ja det er hårdt det vi holder fast i er det faktum at han, uanset hvilken diagnose der bliver stillet,  stadig er den samme charmetrold han hele tiden har været det er der intet der kan ændre på.

Sprit25 skriver:

Hvis det utænkelig skulle ske og min kæreste og jeg skulle gå fra hinanden håber jeg han møder en kvinde som dig<3 du lyder skøn! 

Jeg vil nu os lige sige at jeg også kan blive overrumplet til tider og reagere urimeligt og laver derved også en del fejl tror jeg.

Men takker mange gange for de pæne ord

35 skriver:

Dejligt at høre at begge dine piger har det godt og de har en bonusfar der kun vil dem det bedste.

Ja det er hårdt det vi holder fast i er det faktum at han, uanset hvilken diagnose der bliver stillet,  stadig er den samme charmetrold han hele tiden har været det er der intet der kan ændre på.

ja det er skønt

Selvfølgelig... det er da klart at han er det... vi må da bare håbe for ham og jer at det ikke er noget meget alvorligt... og selvfølgelig vil I ikke holde mindre af ham uanset hvad I får at vide... ønsker jer al mulig held og lykke

AnoMe skriver:

ja det er skønt

Selvfølgelig... det er da klart at han er det... vi må da bare håbe for ham og jer at det ikke er noget meget alvorligt... og selvfølgelig vil I ikke holde mindre af ham uanset hvad I får at vide... ønsker jer al mulig held og lykke

Mange tak og i lige måde.

Er glad for dine input

Jeg bliver SÅ glad når jeg læser dit indlæg og må bare stemme i: Hvis min datter skulle blive skilsmissebarn, håber jeg hun får en bonusmor som dig"

35 skriver:

Hej.

For et år siden fik jeg en kæreste der har en søn på 5 fra tidligere.

Allerede inden jeg mødte min kæreste tænkte jeg meget over hvordan jeg ville have det hvis jeg fik en kæreste med børn og hvordan jeg ville håndtere det når vi kom dertil. Jeg var klar til at det ik ville blive en dans på roser og at jeg nok skulle kæmpe for at blive accepteret. 

Dagen kom hvor jeg skulle møde min bonussøn. Lettere nervøs kom jeg ind af hoveddøren hos min kæreste før end at den sødeste lille dreng stod foran mig og sagde hej. Der var kemi fra første sekund og det er der stadigvæk. 

Nu er det blevet sådan at jeg deltager i alt der omhandler ham alt fra opdragelse til møder hos børnehaven osv. Jeg må indrømme blankt at jeg elsker min bonussøn betingelsesløst og ville gå gennem ild og vand for den dreng og jeg glæder mig til at vi skal have ham hver anden weekend. Behandler hham som var han min egen. Vi har nogle ting vi elsker at gøre sammen os to alene uden faderen deltager. Mit spørgsmål går på hvor går grænsen for hvad jeg som bonusmor skal deltage i uden at gå for langt? Syntes det er virkelig svært at finde ud af så ville sætte stor pris på jeres inputs. 

På forhånd tak

35

Hvor er det skønt med sådanne historier fremfor dem man altid hører  Grænsen er der som din kæreste og biomor sætter den, og det lyder på ingen måde at du har overtrådt den. 

35 skriver:

Hej.

For et år siden fik jeg en kæreste der har en søn på 5 fra tidligere.

Allerede inden jeg mødte min kæreste tænkte jeg meget over hvordan jeg ville have det hvis jeg fik en kæreste med børn og hvordan jeg ville håndtere det når vi kom dertil. Jeg var klar til at det ik ville blive en dans på roser og at jeg nok skulle kæmpe for at blive accepteret. 

Dagen kom hvor jeg skulle møde min bonussøn. Lettere nervøs kom jeg ind af hoveddøren hos min kæreste før end at den sødeste lille dreng stod foran mig og sagde hej. Der var kemi fra første sekund og det er der stadigvæk. 

Nu er det blevet sådan at jeg deltager i alt der omhandler ham alt fra opdragelse til møder hos børnehaven osv. Jeg må indrømme blankt at jeg elsker min bonussøn betingelsesløst og ville gå gennem ild og vand for den dreng og jeg glæder mig til at vi skal have ham hver anden weekend. Behandler hham som var han min egen. Vi har nogle ting vi elsker at gøre sammen os to alene uden faderen deltager. Mit spørgsmål går på hvor går grænsen for hvad jeg som bonusmor skal deltage i uden at gå for langt? Syntes det er virkelig svært at finde ud af så ville sætte stor pris på jeres inputs. 

På forhånd tak

35

Han er da verdens mest heldige dreng, at have en bonusmor som dig

Delebørn kan ikke få for meget kærlighed, og slet ikke af en bonusforældre. Nyd det I har sammen, og glæd dig over at det ikke skaber konflikter. Såfremt du og din kæreste ikke længere er kærester, må I tage den derfra. Indtil videre så anse det som om du er hans bonusmor for altid

35 skriver:

Hej.

For et år siden fik jeg en kæreste der har en søn på 5 fra tidligere.

Allerede inden jeg mødte min kæreste tænkte jeg meget over hvordan jeg ville have det hvis jeg fik en kæreste med børn og hvordan jeg ville håndtere det når vi kom dertil. Jeg var klar til at det ik ville blive en dans på roser og at jeg nok skulle kæmpe for at blive accepteret. 

Dagen kom hvor jeg skulle møde min bonussøn. Lettere nervøs kom jeg ind af hoveddøren hos min kæreste før end at den sødeste lille dreng stod foran mig og sagde hej. Der var kemi fra første sekund og det er der stadigvæk. 

Nu er det blevet sådan at jeg deltager i alt der omhandler ham alt fra opdragelse til møder hos børnehaven osv. Jeg må indrømme blankt at jeg elsker min bonussøn betingelsesløst og ville gå gennem ild og vand for den dreng og jeg glæder mig til at vi skal have ham hver anden weekend. Behandler hham som var han min egen. Vi har nogle ting vi elsker at gøre sammen os to alene uden faderen deltager. Mit spørgsmål går på hvor går grænsen for hvad jeg som bonusmor skal deltage i uden at gå for langt? Syntes det er virkelig svært at finde ud af så ville sætte stor pris på jeres inputs. 

På forhånd tak

35

Det er da bare skønt for den dreng at have en bonusmor der elsker ham. 

Personligt ville jeg synes jeg at det med møder kun er mellem far og mor til barnet.

Jeg har selv et "delebarn" og han har en super sød bonusmor og hun kommer ikke med til møder da det ikke er hendes ansvar

35 skriver:

Hej.

For et år siden fik jeg en kæreste der har en søn på 5 fra tidligere.

Allerede inden jeg mødte min kæreste tænkte jeg meget over hvordan jeg ville have det hvis jeg fik en kæreste med børn og hvordan jeg ville håndtere det når vi kom dertil. Jeg var klar til at det ik ville blive en dans på roser og at jeg nok skulle kæmpe for at blive accepteret. 

Dagen kom hvor jeg skulle møde min bonussøn. Lettere nervøs kom jeg ind af hoveddøren hos min kæreste før end at den sødeste lille dreng stod foran mig og sagde hej. Der var kemi fra første sekund og det er der stadigvæk. 

Nu er det blevet sådan at jeg deltager i alt der omhandler ham alt fra opdragelse til møder hos børnehaven osv. Jeg må indrømme blankt at jeg elsker min bonussøn betingelsesløst og ville gå gennem ild og vand for den dreng og jeg glæder mig til at vi skal have ham hver anden weekend. Behandler hham som var han min egen. Vi har nogle ting vi elsker at gøre sammen os to alene uden faderen deltager. Mit spørgsmål går på hvor går grænsen for hvad jeg som bonusmor skal deltage i uden at gå for langt? Syntes det er virkelig svært at finde ud af så ville sætte stor pris på jeres inputs. 

På forhånd tak

35

Så længe hverken biomor eller far har noget imod det, så nej.

Du er jo også en del af den drengs liv og jo mere kærlighed jo bedre.

Så nyd det.. Og vær glad for at du har fundet en mand med en sød eks, der ikke har noget imod hendes eks´nye kæreste.