Jeg kan ikke mere

For et halvt år siden, i juli, var jeg gravid med enæggede tvillinger... Jeg var lykkelig, men lykken brast...

den ene tvilling var meget syg og ville ikke overleve, måske ikke engang overleve graviditeten ud... Da de var enæggede var den raske tvilling i meget stor risiko for at blive hjerneskadet eller dø sammen med sin tvilling...

vi måtte træffe den forfærdelige beslutning og afbryde graviditeten... Det betød at jeg i 14 uge var inde og føde vores to drenge 

Tiden efter var hård, ulidelig... Kan stadig bryde sammen over vores mareridt og forstår ikke at det skulle overgå os!?!

ønsket om endnu en baby var der stadig så jeg blev gravid igen, har været nervøs, bange og alle mulige rædsomme følelser, igår var vi så inde til en kontrol scanning, og hvad ser vi? Intet liv!! Vores foster er gået til, men er ikke selv blevet udstød... Så nu skal jeg ind og have en abort... 11+1!! Jeg forstår det ikke, hvorfor skal vi denne ruchebane igennem endnu en gang... Jeg har slet ikke lyst til at prøve at blive gravid igen... Det er for hårdt når man mister gang på gang... Tre børn har jeg mistet på et halvt år...

årh måtte bare ud med det, det gør så ondt inden i... Vi havde lige fortalt vores store pige at hun skulle være storesøster, nu skal vi fortælle at det endnu engang ikke lykkedes? Hun tror nu at babyer er noget der kommer i maven og derefter ryger op på stjernen sammen med oldefar...

kan ikke stoppe med at græde 

A. Nonymsen skriver:

For et halvt år siden, i juli, var jeg gravid med enæggede tvillinger... Jeg var lykkelig, men lykken brast...

den ene tvilling var meget syg og ville ikke overleve, måske ikke engang overleve graviditeten ud... Da de var enæggede var den raske tvilling i meget stor risiko for at blive hjerneskadet eller dø sammen med sin tvilling...

vi måtte træffe den forfærdelige beslutning og afbryde graviditeten... Det betød at jeg i 14 uge var inde og føde vores to drenge 

Tiden efter var hård, ulidelig... Kan stadig bryde sammen over vores mareridt og forstår ikke at det skulle overgå os!?!

ønsket om endnu en baby var der stadig så jeg blev gravid igen, har været nervøs, bange og alle mulige rædsomme følelser, igår var vi så inde til en kontrol scanning, og hvad ser vi? Intet liv!! Vores foster er gået til, men er ikke selv blevet udstød... Så nu skal jeg ind og have en abort... 11+1!! Jeg forstår det ikke, hvorfor skal vi denne ruchebane igennem endnu en gang... Jeg har slet ikke lyst til at prøve at blive gravid igen... Det er for hårdt når man mister gang på gang... Tre børn har jeg mistet på et halvt år...

 

årh måtte bare ud med det, det gør så ondt inden i... Vi havde lige fortalt vores store pige at hun skulle være storesøster, nu skal vi fortælle at det endnu engang ikke lykkedes? Hun tror nu at babyer er noget der kommer i maven og derefter ryger op på stjernen sammen med oldefar...

kan ikke stoppe med at græde 

Hvor er det synd for jer  

Ved slet ikke hvad jeg skal sige!! Det er så uretfærdigt det i går igennem.. 

Forstår sagtens at du ikke har mod på flere børn lige nu.. Men husk på at langt de fleste graviditeter går godt, det er bare jer der har været ramt af sort uheld.. Jeg er sikker på at I nok skal få en baby i armene på et tidspunkt.. 

Kan intet sige andet end 

Årh.

der er håb forude, hvis i iforvejen har et sundt og rask barn.

kram til dig

Så er jeg netop hjemvendt efter 9 timer på hospitalet... Øv hvor er det bare svært det her, kan mærke jeg er noget mere følsom efter vores sidste forløb...

og flere sygeplejersker sagde "det er helt normalt at en graviditet går til grunde, det sker for 20%"

ja det er meget muligt, men de 20% har ikke for et halvt år siden mistet ønske tvillinger på sådan en lorte måde som vi har...

kan mærke at jeg ikke er nær så medtaget som vores sidste forløb, og vi satser på at tredie gang må være lykkens gang, så må vi bare se hvornår vi har mod på at prøve igen 

Ah, det må gøre ondt. 

Men dejligt i har jeres pige 

Håber på i får jeres nr 2 snart i fremtiden 

Alt det bedste til jer. 

Lykkelig Omstændigheder <3 skriver:

Ah, det må gøre ondt. 

 

Men dejligt i har jeres pige 

 

Håber på i får jeres nr 2 snart i fremtiden 

 

Alt det bedste til jer. 

Det håber jeg godt nok også... Man bliver bare sat sådan tilbage i tiden, nu er det anden gang der går ihvertfald et halvt år ekstra før hun får æren af at blive storesøster

Ej for helvede - hvor er det bare ikke fair.. 

Sender dig tonsvis af styrke og en masse 

Er der nogen der har nogle forslag til hvordan vi kan forklare det til vores 3årige?

med det sidste sagde vi at de desværre døde, men at de nu var oppe på stjernen sammen med oldefar...

denne gang er det dog ikke helt det samme, vi har ikke været så knyttet til barnet denne gang, både pga frygt, men også fordi jeg ikke har født og holdt babyen...

men nogle ideer til hvordan vi kan forklare det til datteren, så hun ikke tror at alle babyer i maven bare dør?

næste gang får hun intet at vide før efter alle Scanninger viser gode ting...