A. Nonymsen skriver:
For et halvt år siden, i juli, var jeg gravid med enæggede tvillinger... Jeg var lykkelig, men lykken brast...
den ene tvilling var meget syg og ville ikke overleve, måske ikke engang overleve graviditeten ud... Da de var enæggede var den raske tvilling i meget stor risiko for at blive hjerneskadet eller dø sammen med sin tvilling...
vi måtte træffe den forfærdelige beslutning og afbryde graviditeten... Det betød at jeg i 14 uge var inde og føde vores to drenge 
Tiden efter var hård, ulidelig... Kan stadig bryde sammen over vores mareridt og forstår ikke at det skulle overgå os!?!
ønsket om endnu en baby var der stadig så jeg blev gravid igen, har været nervøs, bange og alle mulige rædsomme følelser, igår var vi så inde til en kontrol scanning, og hvad ser vi? Intet liv!! Vores foster er gået til, men er ikke selv blevet udstød... Så nu skal jeg ind og have en abort... 11+1!! Jeg forstår det ikke, hvorfor skal vi denne ruchebane igennem endnu en gang... Jeg har slet ikke lyst til at prøve at blive gravid igen... Det er for hårdt når man mister gang på gang... Tre børn har jeg mistet på et halvt år...
årh måtte bare ud med det, det gør så ondt inden i... Vi havde lige fortalt vores store pige at hun skulle være storesøster, nu skal vi fortælle at det endnu engang ikke lykkedes? Hun tror nu at babyer er noget der kommer i maven og derefter ryger op på stjernen sammen med oldefar...
kan ikke stoppe med at græde
Ønsker jer virkelig alt held og lykke til at få drømmen opfyldt med et sundt og rask barn 
