I mine øjne respektløse gæster

lineog4 skriver:

Der er jeg så helt anderledes. Hvis en jeg holder af i længere tid er blevet mere og mere grå, mere og mere sur. Så ville jeg da række hånden ud og forsøge at bryde igennem facaden.

Og ja så ved jeg også det bare kan være så super svært at tage jahatten på, måske din søster har haft sindsyg mange smerter, og fremfor at spørge om hun havde det okay så vælger du at slå det hen som noget gigtagtigt - er du klar over hvor smertefyldt noget gigtagtigt er?

Jeg har ikke alle dage hele mit liv kunne tage jahat på for at please en vært, skulle jeg så have holdt mig væk - ja hvis værten forventer overflade og jahat. Men hvis værten er som mig hvor der er også er rum til at have det af h... Til så skulle jeg være kommet.

juleaftensdag midt i julebagningen og julehyggen brød min verden sammen igen igen igen, jeg måtte slippe det hele, begynde at skrive og græd som pisket i en halv times tid mens min kære familie gik rundt på listefødder og blev skubbet væk. Heldigvis har jeg en familie der kan rumme, de lod mig ødelægge stemningen for os alle, samlede mig op da jeg var parat til at blive samlet op, lod mig forstå jeg måtte græde hele aftenen hvis det var der jeg var, lod mig være mig og på den måde kunne jeg rent faktisk samle jahatten op fra gulvet, jeg kunne vende min egen stemning, fordi der ikke var et krav om jeg skulle... Det er for det julen handler om, det familie handler om. Og kommer der en i mit hjem som er som en tordenssky, som i den grad stråler af at have det skidt, som din søster lyder til - så lader jeg hellere anden brænde på end jeg negligerer det råb om omsorg.

men ja der er vi to jo så forskellige. Det gør ikke dig til en diktator, eller noget andet, bare med en anden tilgang end mig

Men når ikke du har taget ja hatten på har du vel ikke siddet og beklaget dig over det ene og det andet, du har vel prøvet at " forsvinde" på en måde der ikke var opsogtsvækkende..

Anonym skriver:

Men når ikke du har taget ja hatten på har du vel ikke siddet og beklaget dig over det ene og det andet, du har vel prøvet at " forsvinde" på en måde der ikke var opsogtsvækkende..

Ærligt, jo jeg har sgu brokket mig eller rettere jeg har haft en aura af dårligdom omkring mig og spredt en forfærdelig stemning... Mange gange har jeg vidst det, men simpelthen ikke vidst hvordan jeg skulle stoppe det, jeg har hadet mig selv for det og det forstærkede bare min sorte aura - fuldstændig skruen uden ende. Og det eneste jeg ønskede mig overhovedet var jeg havde overskuddet til enten at trække mig eller finde jahatten. Men netop det overskud havde jeg jo ikke, for så ville jeg jo ikke have det så skidt.

Tror man skal have prøvet at have smerter enten mentalt eller fysisk, for at forstå det ikke bare er at tage sig sammen, for der var ikke noget man hellere ville i denne verden. 

Og jeg kan sagtens følge, og hvad så. Hvorfor skal din jul ødelægges fordi en har det skidt (og jeg tolker kun, men det er simpelthen fordi jeg ikke tror på man opfører sig sådan med mindre man har det skidt, og når du skriver det med gigt så har jeg set min veninde i stærke smerter af gigt og ved det på ingen måde er en dans på roser). Men på den anden side, når hun er ude af døren - har du det godt igen, hun har det stadig skidt.

Husker det selv julen for 8 år siden og tiden efter. Jeg vidste jeg spredte en dårlig stemning, ikke med surhed så meget men med totalt fraværende, med sorg, med vrisse svar eller slet ingen svar. Og ved du hvad der gjorde sindsyg ondt, det var jeg ikke kunne holde en pause fra det, jeg vidste de der rummede mig, de kunne når jeg gik have et godt liv, de kunne nyde juledagene, de kunne begejstres ved julegaver, mens jeg var skide ligeglad med gaver for min skyld kunne de smide dem alle sammen ud. De kunne glædes over maden, jeg kunne ikke en gang spise den for min hals snørrede sig sammen, de kunne se det smukke i sneen og jeg kunne kun tænke den dækkede lanternen på graven osv osv osv osv.

Så for at svare, nej jeg kunne slet ikke overskue At tage hensyn til andre, men jo jeg trak mig væk ikke for deres skyld men for min egen - og tror faktisk det spredte en endnu dårligere stemning.

lineog4 skriver:

Ærligt, jo jeg har sgu brokket mig eller rettere jeg har haft en aura af dårligdom omkring mig og spredt en forfærdelig stemning... Mange gange har jeg vidst det, men simpelthen ikke vidst hvordan jeg skulle stoppe det, jeg har hadet mig selv for det og det forstærkede bare min sorte aura - fuldstændig skruen uden ende. Og det eneste jeg ønskede mig overhovedet var jeg havde overskuddet til enten at trække mig eller finde jahatten. Men netop det overskud havde jeg jo ikke, for så ville jeg jo ikke have det så skidt.

Tror man skal have prøvet at have smerter enten mentalt eller fysisk, for at forstå det ikke bare er at tage sig sammen, for der var ikke noget man hellere ville i denne verden. 

Og jeg kan sagtens følge, og hvad så. Hvorfor skal din jul ødelægges fordi en har det skidt (og jeg tolker kun, men det er simpelthen fordi jeg ikke tror på man opfører sig sådan med mindre man har det skidt, og når du skriver det med gigt så har jeg set min veninde i stærke smerter af gigt og ved det på ingen måde er en dans på roser). Men på den anden side, når hun er ude af døren - har du det godt igen, hun har det stadig skidt.

Husker det selv julen for 8 år siden og tiden efter. Jeg vidste jeg spredte en dårlig stemning, ikke med surhed så meget men med totalt fraværende, med sorg, med vrisse svar eller slet ingen svar. Og ved du hvad der gjorde sindsyg ondt, det var jeg ikke kunne holde en pause fra det, jeg vidste de der rummede mig, de kunne når jeg gik have et godt liv, de kunne nyde juledagene, de kunne begejstres ved julegaver, mens jeg var skide ligeglad med gaver for min skyld kunne de smide dem alle sammen ud. De kunne glædes over maden, jeg kunne ikke en gang spise den for min hals snørrede sig sammen, de kunne se det smukke i sneen og jeg kunne kun tænke den dækkede lanternen på graven osv osv osv osv.

Så for at svare, nej jeg kunne slet ikke overskue At tage hensyn til andre, men jo jeg trak mig væk ikke for deres skyld men for min egen - og tror faktisk det spredte en endnu dårligere stemning.

Jeg har selv været nede med en depression, så jo jeg ved godt hvad det vil sige at have det skidt psykisk og jeg kendte så mig selv godt nok til at melde fra til det jeg ikke mentalt orkede, netop fordi at det ikke gjorde nogen godt at jeg kom med min deprimerende sind, så tog min kæreste afsted med børnene, så det ikke gik ud over dem at mor ikke magtede.. Men sådan er man jo så forskellig hvordan man takler det..

Anonym skriver:

Jeg har selv været nede med en depression, så jo jeg ved godt hvad det vil sige at have det skidt psykisk og jeg kendte så mig selv godt nok til at melde fra til det jeg ikke mentalt orkede, netop fordi at det ikke gjorde nogen godt at jeg kom med min deprimerende sind, så tog min kæreste afsted med børnene, så det ikke gik ud over dem at mor ikke magtede.. Men sådan er man jo så forskellig hvordan man takler det..

Det er flot du kunne det. Jeg vil så sige, havde jeg meldt fra juleaften havde min mand aldrig kunne komme afsted med min datter. Ikke pga mig eller min mand, men pga min datter. Hun var ikke gået fra mor.

Men kan du slet ikke forestille dig, at din søster bare ikke kan det. At hun troede smerterne aftog. Har du aldrig prøvet ikke at kunne styre situationen hundrede procent, har du aldrig prøvet at være en bitch selvom du ønskede at være det gode menneske. Har du aldrig prøvet at du troede det hele var godt, men lige pludselig ramlede det? 

Men igen vi er nok bare forskellige, for mig er familie netop der hvor jeg ikke skal have facaden på plads, hvor masken godt må falde, og hvor jeg spørger ind når jeg kan mærke de har det skidt. Når min familie er her så er jeg ikke vært og de gæster, så er jeg Line og de er dem

Andre end familie, jo der er jeg vært eller gæst... Der er hos mig en verden til forskel. Men har også så lille en familie, så de få der er tilbage dem sætter jeg så enormt meget pris på, så jeg ikke ville lade en dum aften tage dem fra mig

Anonym skriver:

Jeg har selv været nede med en depression, så jo jeg ved godt hvad det vil sige at have det skidt psykisk og jeg kendte så mig selv godt nok til at melde fra til det jeg ikke mentalt orkede, netop fordi at det ikke gjorde nogen godt at jeg kom med min deprimerende sind, så tog min kæreste afsted med børnene, så det ikke gik ud over dem at mor ikke magtede.. Men sådan er man jo så forskellig hvordan man takler det..

Det er flot du kunne det. Jeg vil så sige, havde jeg meldt fra juleaften havde min mand aldrig kunne komme afsted med min datter. Ikke pga mig eller min mand, men pga min datter. Hun var ikke gået fra mor.

Men kan du slet ikke forestille dig, at din søster bare ikke kan det. At hun troede smerterne aftog. Har du aldrig prøvet ikke at kunne styre situationen hundrede procent, har du aldrig prøvet at være en bitch selvom du ønskede at være det gode menneske. Har du aldrig prøvet at du troede det hele var godt, men lige pludselig ramlede det? 

Men igen vi er nok bare forskellige, for mig er familie netop der hvor jeg ikke skal have facaden på plads, hvor masken godt må falde, og hvor jeg spørger ind når jeg kan mærke de har det skidt. Når min familie er her så er jeg ikke vært og de gæster, så er jeg Line og de er dem

Andre end familie, jo der er jeg vært eller gæst... Der er hos mig en verden til forskel. Men har også så lille en familie, så de få der er tilbage dem sætter jeg så enormt meget pris på, så jeg ikke ville lade en dum aften tage dem fra mig

lineog4 skriver:

Det er flot du kunne det. Jeg vil så sige, havde jeg meldt fra juleaften havde min mand aldrig kunne komme afsted med min datter. Ikke pga mig eller min mand, men pga min datter. Hun var ikke gået fra mor.

Men kan du slet ikke forestille dig, at din søster bare ikke kan det. At hun troede smerterne aftog. Har du aldrig prøvet ikke at kunne styre situationen hundrede procent, har du aldrig prøvet at være en bitch selvom du ønskede at være det gode menneske. Har du aldrig prøvet at du troede det hele var godt, men lige pludselig ramlede det? 

Men igen vi er nok bare forskellige, for mig er familie netop der hvor jeg ikke skal have facaden på plads, hvor masken godt må falde, og hvor jeg spørger ind når jeg kan mærke de har det skidt. Når min familie er her så er jeg ikke vært og de gæster, så er jeg Line og de er dem

Andre end familie, jo der er jeg vært eller gæst... Der er hos mig en verden til forskel. Men har også så lille en familie, så de få der er tilbage dem sætter jeg så enormt meget pris på, så jeg ikke ville lade en dum aften tage dem fra mig

Nu var det så ikke julen jeg meldte fra til, da det ikke var aktuelt..

selvfølgelig skal man overfor sin familie være sig selv, men jeg kan vitterlig ikke følge at man ikke godt kan være i smerter/ked uden at være ubehøvlet, for det synes jeg hun var hen over maden.. Sådan er jeg bare ikke som person - hverken når jeg er nede eller har det fint.. Selvfølgelig er ens ressourcer anderledes når man er nede og hader udtrykket " tage sig sammen" for det kan man ikke, men jeg vil mene at man kan gøre sig "usynlig" på en måde som jeg ikke lige kan forklare..

og igen kan jeg kun påpege at det er hendes/deres opførsel jeg er skuffet over, men jeg er skuffet på deres datters vejne over at de ikke prøver at gøre det til en speciel aften, børnene smager magien.. 

Nu kender jeg min søster og mand og nej jeg tror ikke på at det udelukket er smerter der var skyld i det, men at de bare generelt er negative og blevet dovne/ligeglade med alt...

Anonym skriver:

Nu var det så ikke julen jeg meldte fra til, da det ikke var aktuelt..

selvfølgelig skal man overfor sin familie være sig selv, men jeg kan vitterlig ikke følge at man ikke godt kan være i smerter/ked uden at være ubehøvlet, for det synes jeg hun var hen over maden.. Sådan er jeg bare ikke som person - hverken når jeg er nede eller har det fint.. Selvfølgelig er ens ressourcer anderledes når man er nede og hader udtrykket " tage sig sammen" for det kan man ikke, men jeg vil mene at man kan gøre sig "usynlig" på en måde som jeg ikke lige kan forklare..

og igen kan jeg kun påpege at det er hendes/deres opførsel jeg er skuffet over, men jeg er skuffet på deres datters vejne over at de ikke prøver at gøre det til en speciel aften, børnene smager magien.. 

Nu kender jeg min søster og mand og nej jeg tror ikke på at det udelukket er smerter der var skyld i det, men at de bare generelt er negative og blevet dovne/ligeglade med alt...

Jeg er som dig opdraget til ikke at være ubehøvlet, men kan så måske finde på at stikke det ud mellem sidebenene. Og nogen gange gør det bare så ondt at se andre have det fantastisk når man selv har det af h... Til, og ja så kan man ond som man er lige der bare have lyst til at ødelægge deres lykke, lyst til lige at stikke det dumme ord ud så man ser lyset af lykke slukke i den andens øjne.

Nej det er ikke fair, nej det har du ikke fortjent, nej det er absolut ikke i orden. Men tænker om du måske med dit overskud kunne rase ud her og der hjemme, og så finde måden at få spurgt ind til din søster frem for at angribe, lige være det større menneske i et splitsekund - hav ondt af hende og ikke af dig, som jo fik lort i hovedet en aften hvor du ikke fortjente det, men i dag kan nyde din lille familie - tror du din søster gør det i dag?

Jeg ved godt jeg intet ved, og måske tager jeg helt fejl. Måske hun faktisk bare ikke gad din jul, ikke gad dig, måske hun har det godt, og for hende var julen en pligt. Og så kan du jo håbe hun selv melder afbud næste gang, selv holder jul og inviterer din mor... Men tænk om det er fordi hun har det af h... Til, tænk om du ikke gik spurgt og ok 5 år finder ud af det og får at vide: du var der ikke på nogen måde for mig, du valgte istedet at sætte fokus på hvad du gik glip af end at lytte til mine signaler. Tænk om du mistede et forhold til din sæster fordi du ikke lige fik spurgt.

og ja jeg gætter, men er bare så super naiv så jeg altid tror det bedste om mennesker, og jeg tror simpelthen ikke man opfører aig sådan når man har det godt.

Jeg er som dig opdraget til ikke at være ubehøvlet, men kan så måske finde på at stikke det ud mellem sidebenene. Og nogen gange gør det bare så ondt at se andre have det fantastisk når man selv har det af h... Til, og ja så kan man ond som man er lige der bare have lyst til at ødelægge deres lykke, lyst til lige at stikke det dumme ord ud så man ser lyset af lykke slukke i den andens øjne.

Nej det er ikke fair, nej det har du ikke fortjent, nej det er absolut ikke i orden. Men tænker om du måske med dit overskud kunne rase ud her og der hjemme, og så finde måden at få spurgt ind til din søster frem for at angribe, lige være det større menneske i et splitsekund - hav ondt af hende og ikke af dig, som jo fik lort i hovedet en aften hvor du ikke fortjente det, men i dag kan nyde din lille familie - tror du din søster gør det i dag?

Jeg ved godt jeg intet ved, og måske tager jeg helt fejl. Måske hun faktisk bare ikke gad din jul, ikke gad dig, måske hun har det godt, og for hende var julen en pligt. Og så kan du jo håbe hun selv melder afbud næste gang, selv holder jul og inviterer din mor... Men tænk om det er fordi hun har det af h... Til, tænk om du ikke gik spurgt og ok 5 år finder ud af det og får at vide: du var der ikke på nogen måde for mig, du valgte istedet at sætte fokus på hvad du gik glip af end at lytte til mine signaler. Tænk om du mistede et forhold til din sæster fordi du ikke lige fik spurgt.

og ja jeg gætter, men er bare så super naiv så jeg altid tror det bedste om mennesker, og jeg tror simpelthen ikke man opfører aig sådan når man har det godt.

Der findes altså mennekser som er negative af sind og ikke nødvendigvis fordi der er mere i det, men ganske enkel fordi de er sådan som person...

Hvis jeg var dig ville jeg tage en snak med din søster. Spørge om alt er okay og sig du synes hun virker så trist? 

Anonym skriver:

Der findes altså mennekser som er negative af sind og ikke nødvendigvis fordi der er mere i det, men ganske enkel fordi de er sådan de er som person...

Det er så der jeg ikke tror det er rigtigt. Men jeg tror det er rigtigt der er nogen det er nemmere at nå end andre, og jeg tror der er mennesker man ikke vil investere i.

Jeg vurderer altid: vil jeg disse mennesker i mit liv, vil jeg det så strækker mig jeg laaaangt. Er det ikke et must, ja så strækker mig jeg næsten ikke. 

Jeg har bare aldrig haft en søster, men troede man oftest ville en sådan i sit liv og derfor vil strække sig. Og ja også give det en ekstra refleksion, hvorfor mon hun er sådan...?