Så er det jul i morgen

lineog4 skriver:

Åh den kære juletid som for andre bare er så skøn uproblematisk, børnenes fest, hvor de største udfordringer er hvad tid anden skal serveres (eller det tror man i hvert fald for mange har en bagage med). 

For mig er julen så ambivalent. På den ene side nyder jeg mine levende mirakler og deres skønne naive glæde ved julen og på den anden side er der bare et tomt hul rundt om juletræet, jeg rækker hånden ud men der er ingen til at tage den, der er ikke det ekstra smilende ansigt kun i mine drømme. I mine drømme er min skattepige med sine brune øjne der lyser af forventning og glæde. Men nej hun er kun med i tankerne og som en julekugle på træet.

julen er en tid hvor der ikke er langt fra smil til tårer, men heldigvis også fra tårer til smil. Jeg er i gang med den 8. Jul uden Lia, men jeg husker den første som i går, hvor ondt det gjorde, hvordan mit hjerte var gået i tusind stykker og julen var på trods.

kæmpe kram til dig og dine i en svær tid

Tusind tak Line

jeg føler mig total itu revet  

Storms-Mor skriver:

R jeg det glip af noget ? Hva der sket? (Hvis du selvfølgelig vil genfortælle) 

go jul til jer alligevel 

Det ved jeg ikke om du er?

kan ikke lige huske dig 

det er 7 mdr siden han gik bort. Du må søge trådene frem herinde. 

Puha jeg nøjes ikke med en tåre på min kind, men hulker over din smukke dreng. Tænk at et menneske kan holde til, at miste det aller dyrebareste. 

Ønsker jer en glædelig jul selvom jeg ved, at den også bliver fuld af sorg og savn. 

Og så sender jeg tusinder af tanker til alle de mange englebørn der funkler på himmelen. Hvem ved om de danser om træet med hinanden <3 

Mami skriver:

Tusind tak Line

jeg føler mig total itu revet  

Det er du også. Billedet af man er gået i bitte små stykker eller iturevet er så rammende, for det er det man er. Og fra den dag det sker og ja hvem ved måske resten af livet i hvert fald i 8 år, er man i gang med at samle stykker op og forsøge at gøre det til et hele. 

For mig er der stadig mange huller og et stort dybt npr det handler om børn, og julen er et af de tidspunkter hvor det hele sættes i perspektiv.

Håber I kan finde jeres små traditioner, jeres små plejere det rummer jeres søn og kan bære ham med i julen. Det er ikke første år man kan det med et smil, men lige så stille dukker også smilet op, smilet der husker den atore kærlighed, det smukke barn man er forælder til. På et tidspunkt vil det lille lys som er jeres søn og jeres kærlighed til ham lyse stærkere og stærkere så det lyse selv mørket op. Lige nu er det formodentlig kun en lille flamme som endda blafrer i usikkerheden på hvad døden gør ved kærligheden, men tro mig døden kan ikke slukke lyset.

Lilotte87 skriver:

Puha jeg nøjes ikke med en tåre på min kind, men hulker over din smukke dreng. Tænk at et menneske kan holde til, at miste det aller dyrebareste. 

Ønsker jer en glædelig jul selvom jeg ved, at den også bliver fuld af sorg og savn. 

Og så sender jeg tusinder af tanker til alle de mange englebørn der funkler på himmelen. Hvem ved om de danser om træet med hinanden <3 

Tusind tak 

Jeg forstår helt ærligt heller ikke, hvordan jeg har overlevet de sidste 7 mdr. 

Din besked varmer 

lineog4 skriver:

Det er du også. Billedet af man er gået i bitte små stykker eller iturevet er så rammende, for det er det man er. Og fra den dag det sker og ja hvem ved måske resten af livet i hvert fald i 8 år, er man i gang med at samle stykker op og forsøge at gøre det til et hele. 

For mig er der stadig mange huller og et stort dybt npr det handler om børn, og julen er et af de tidspunkter hvor det hele sættes i perspektiv.

Håber I kan finde jeres små traditioner, jeres små plejere det rummer jeres søn og kan bære ham med i julen. Det er ikke første år man kan det med et smil, men lige så stille dukker også smilet op, smilet der husker den atore kærlighed, det smukke barn man er forælder til. På et tidspunkt vil det lille lys som er jeres søn og jeres kærlighed til ham lyse stærkere og stærkere så det lyse selv mørket op. Lige nu er det formodentlig kun en lille flamme som endda blafrer i usikkerheden på hvad døden gør ved kærligheden, men tro mig døden kan ikke slukke lyset.

 

Årh tusind tak, jeg hulker som en gal nu, man bliver nemlig så bange for at sorgen over hans død æder kærligheden og det at han levede i 4 dage op 

Jeg skal heldigvis være sammen med kærlige og støttende mennesker, så min store søn for en god jul og jeg prøver så godt jeg kan. 

Jeg tror heller aldrig man kommer over et mistet barn, jeg tror man lærer at leve med det. 

Smukke dreng  

ubærligt..

mangler ord..

men ufattelig smuk smuk baby

Mami skriver:

Årh tusind tak, jeg hulker som en gal nu, man bliver nemlig så bange for at sorgen over hans død æder kærligheden og det at han levede i 4 dage op 

Jeg skal heldigvis være sammen med kærlige og støttende mennesker, så min store søn for en god jul og jeg prøver så godt jeg kan. 

Jeg tror heller aldrig man kommer over et mistet barn, jeg tror man lærer at leve med det. 

Jeg havde som du 4 dage med Lia, på en anden måde måske da det var her hjemme i totalt uvidenhed. 

Jeg har stadig svært ved at huske og finde minderne fra de gode dage. Kan finde fødslen og så døden frem så let som ingen ting, men de gode dage, hende i mine arme, hendes dejlige øjne, hendes skønne lyde, hendes læber - det er langt væk. Det har været og er en evig kamp for at kunne have hende uden det er men'et der overskygger det hele, for hun er langt meget mere end sin død - hun er min datter. 

Men det bliver nemmere og samtidig også sværere for det er lige der i smerten jeg er tættest på hende, det er i smerten jeg er mest mor til hende, det er når knuden forløses jeg er så nær så jeg næsten føler jeg kan række ud efter hende. 

Det er i lykken jeg er længst væk fra hende, hvor det er lysår imellem os, så et eller andet sted søger jeg også mod smerten for at være hende nær en gang imellem, det giver en forløsning.