Ok at være skuffet over sin gom?

Isabella_mor skriver:

En hver - (undskyld mit udtryk, det er ikke myntet på nogen personligt) - idiot, ved sgu da at man knalder og hygger på bryllupsnatten! Så hvorfor skulle det være nødvendigt st forventningsafstemme det? Det kan jeg ikke se.! 

I teorien ved jeg det da godt.... Men ærligt kan faktisk ikke en gang huske om vi gjorde det på vores bryllupsnat. Og nej jeg var ikke fuld, men jeg husker jeg var dybt forelsket og havde sommerfugle i maven og syntes min mand var den skønneste på denne jord, jeg husker mine to skønne børn som var med hele dagen, jeg husker mine store smil, jeg husker en masse gode følelser. Men jeg husker ikke sex, og der er stor sandsynlighed for det blev til meget lidt for vi havde to skønne unger her hjemme og husker den mindste vækkede mig kl 5 dagen efter.

Så jo en forventningsafstemning kan nu sagtens være på sin plads, kunne det i hvert fald for mig. For jeg forventede en familiefest, forventede der var plads til vores børn også i sengen hvis de havde behov for det. Derimod forventede jeg ikke mig og dig romantik, en hel nat med sex, morgengave osv

Anonym skriver:

Jeg er næsten lige blevet gift. Havde glædet mig helt vildt til dagen  vi havde booket os ind på et lækkert hotel på bryllupsnatten . Nu ved jeg så ik om det er mig der er gammeldags eller går med for store forhåbninger til sådan en aften , men min mand drak sig fuld med sine venner jeg er stadig vildt skuffet , han var ikke i hegnet fuld men fuld  han ænsede mig ikke hele aftenen , så ikke mit strømpebånd eller undertøj , da vi ankom til hotellet sov han og vågnede med tømmermænd så den dejlige morgen og morgenbuffet kunne vi heller ikke nyde ... Har jeg ret til at være såret  gider slet ikke tænke tilbage på dagen , for mig står den som en stor skuffelse , en drøm der ikke blev opfyldt.

Kan godt forstå du er skuffet. Det handler jo ikke om at han er fuld men hele signalet han sender til dig med sin opførsel og ligegyldighed med dig til jeres bryllup. At dagen og du ikke betyder det samme for ham som det gør for dig - og det gør selvfølgelig en trist. Han lyder som en kæmpe idiot -især når han ikke har forståelse for at du er ked af det når i taler om det efterfølgende...sorry to say ��

Jeg ville godt kunne leve med at min kæreste blev fuld ( ville ikke regne med andet faktisk), men jeg ville blive ked af det hvis han nærmest havde glemt min eksistens hele aftenen

lineog4 skriver:

I teorien ved jeg det da godt.... Men ærligt kan faktisk ikke en gang huske om vi gjorde det på vores bryllupsnat. Og nej jeg var ikke fuld, men jeg husker jeg var dybt forelsket og havde sommerfugle i maven og syntes min mand var den skønneste på denne jord, jeg husker mine to skønne børn som var med hele dagen, jeg husker mine store smil, jeg husker en masse gode følelser. Men jeg husker ikke sex, og der er stor sandsynlighed for det blev til meget lidt for vi havde to skønne unger her hjemme og husker den mindste vækkede mig kl 5 dagen efter.

Så jo en forventningsafstemning kan nu sagtens være på sin plads, kunne det i hvert fald for mig. For jeg forventede en familiefest, forventede der var plads til vores børn også i sengen hvis de havde behov for det. Derimod forventede jeg ikke mig og dig romantik, en hel nat med sex, morgengave osv

Okay, jamen vi er jo heldigvis også forskellige. Dog synes jeg stadig detver uacceptabelt at drikke sig i hegnet på sin bryllupsdag.