Anonym skriver:
Jeg har vel brug for at høre at jeg ikke er den eneste.
Del gerne jeres historie...
Jeg har forsøgt at skrive om min egen ensomhed under barsel og min tilgang til ensomhed i småbørnsårene her, hvis det har noget interesse:
http://trivselifamilien.dk/blog/ Trivsel i familiens blog
Her er starten:
Det største i livet er nogle gange ensomt… dette blogindlæg tager fat på et omtåleligt emne, der ikke bliver skrevet og sagt noget om særligt ofte: Ensomhed mens børnene er små.
Der er nogle, der elsker spædbarnstiden med det første barn og synes, at det er fantastisk at gå og hygge derhjemme. Men for mange bliver det en brat opvågning efter en lang barsel med masser af tid og opmærksomhed på maven. For når fødslen er slut og barselsgæsterne forlader huset, sidder de nye forældre alene med et lille barn og ser på hinanden.
De fleste finder dog hurtigt fred i den meget forandrede hverdag derhjemme, der udvikler sig på barnets præmisser. Men barselstiden opleves af mange som lang og ensom set i forhold til et aktivt liv med job, venner og aktiviteter efter egen prioritering.
Venner og familie har sjældent indblik i, hvordan barselstiden opleves af den nye far og mor – også selvom de spørger til, hvordan det går. For det er faktisk svært at virke utaknemmelig og sige, det er svært og ensomt at gå derhjemme. For forventningerne er som regel, at man skal hygge og være glad for barnet og nyde barselstiden.
Det opleves for nogle, som et stort tabu, at mistrives som ny forælder, hvilket i så fald forværrer en allerede presset situation. Det betyder ikke, at man ikke er i stand til at elske sit lille barn eller ikke gør det – det betyder bare, at det nye liv som småbørnsforældre er en stor omvæltning, man kan føle sig overvældet af.
læs resten her:
Det største i livet er nogle gange ensomt
Venlig hilsen
Linda Stæhr - familierådgiver v. Trivselifamilien.dk
