EnGodMor skriver:
Har i en rytme med tingene?
Med vores den første spiste jeg os først morgenmad sent eller os spiste jeg ikke.
Jeg fik dårlig nok bad., osv, men fik efter noget tid lavet en super rytme, hvor tingene faktisk blev gjort på samme tid hver dag, med mad, lege på gulvet, ud af huset, osv.
I starten fumlede jeg os rundt om mig selv og baby
men fik lavet en rytme og i starten var det svært at overskue den rytme, men som ugen gik og jeg fik overholdt min plan, så gik det fantastiske derefter, jeg fik lidt tid alene, baby fik lidt tid alene i sin kravlegård.
Ja det synes jeg.. Vi står op og den store får morgenmad mens jeg ammer. Så går vi i børnehave. Det kan jeg bruge 45 min på. Så er klokken måske 10-10:30 når jeg er hjemme igen. Så vågner lillen og hyler, så vi leger lidt, og så prøver jeg at lade baby ligge på legetæppet eller ligge lidt i skråstolen, mens jeg så lige laver en kop the eller kaffe og ordner morgenmad, det er ikke altid baby vil det. Så jeg kan gå mellem baby og morgenmad i pendulfart fordi der bliver hylet og nogen gange skreget fordi baby bliver utålmodig.! Når jeg ENDELIG er færdig med at gøre det klar passer det med at lillen bliver sulten og skal ammes. Så kan jeg sidde og amme og bare glo på min morgenmad og glo på min kaffe eller the som står og bliver kold. Det er ikke hver dag jeg er så heldig at jeg får lavet kaffe samtidig med morgenmaden, det kommer an på baby.! Jeg havde en meget bedre rytme med den første. Mit andet barn skulle man tro var besat nogen gange. Og jeg har ikke gjort sådan mit barn er blevet sådan, det er bare sådan mit barn er, og jeg kan slet ikke nå noget som helst.
Det skal lige siges at vi (baby) er igang med et forløb hos en kiropraktor fordi at h*n er låst i nakken og i ryggen. Før behandlingen startede var det slemt. Der sov h*n måske 20 - 30 min ad gangen, og vågnede så op og var virkelig ulykkelig. Så jeg var nødt til at gå rundt med skrigebaby på armen til h*n faldt til ro. Nu har vi været igang med behandling i noget tid, og det har også påvirket tarmsystemet og der kommer enten mange prutter og meget lort, eller ingenting og kun hyl. Så der får baby bio gaia dråber og noget andet for at kunne komme af med luften. Nu kan h*n også sove i måske 2-3 timer ad gangen. Og når baby sover, så prøver jeg at slappe af så meget som muligt for at have energi til at være på igen når h*n vågner. Og så er den dag gået. Kæresten kommer hjem. Den storevskal hentes, vi skal lave mad, spise og den store skal gøres klar til natten. Og i dem tid har baby måske sovet lidt, spist lidt (ammer ca hver 3 time) og hylet en masse.!
Så er den dag gået. Og når hele huset sovet, så kan jeg gå i bad.
Det er min helvedesrytme og jeg prøver at komme ud. Det kommer jeg da også, men baby bryder sig ikke om at være med ude for længe.
Jeg er faktisk ked af at mit barn er så besværet og jeg ved at det er fordi at det gør ondt et sted. Mit barn er lidt over to måneder. Jeg har talt med sundhedsplejersken og hun har testet mig for depression, det havde jeg ikke, og det ved jeg ogsp godt. Men jeg har det hårdt og jeg bliver hurtig ked af det. Især når jeg ser atbdet bare kører derudaf for andre og jeg skal kæmpe mig igennem hver eneste dag. Så bliver jeg SÅ uendelig træt. Jeg får lov til at sove længe i weekenden. der tager kæresten beggw børn. Og jeg er helt væk og kan snildt sove til kl 12-13 stykker hvis det skulle være. Og jeg bliver kun afbrudt af en sulten baby som kommer og skal have mad. det er dejligt.
Jeg kan bare slet ikke se hvor jeg skal putte hygge og ture og boller og alt det der ind. Det er SÅ frustrerende.!
Og jeg skal jo ogsp huske den store.! Så overskudet til mig selv er lig 0, da der jo også er et forhold der skal passes og plejes
