Nytårsaften alene - er jeg uretfærdig?

Jeg synes ikke man kan være sur over hans beslutning, jeg kunne da finde på st sende min mand i byen selvom jeg er gravid med vores 2. Barn.. 

Anonym skriver:

For 15 år siden havde jeg bestemt også valgt sådan. Men nu er jeg 34 og han er 31, så jeg forstår ganske enkelt ikke hans prioritering... 

Jeg tror ikke, at han har valgt pakken, jeg tror, at han er i en proces, hvor han ikke er sikker og står med et ben i hver lejr, og lige nu vælger han den vilde fest og hvad der dertil hører. Set fra hans synspunkt har han ikke valgt at blive bundet af børn og har dermed krav på at opføre sig, som han har lyst til (det har han jo også klart meldt ud).

Kan godt forstå du bliver skuffet hvis du havde forventet han valgte dig. Men tænker har du formidlet det til han før han traf valget. Ofte tror vi de kære mænd kan læse vores tanker, men det kan de altså ikke.

Jeg stod i det sidste år, hvor min mand blev inviteret til noget festivitas på vores bryllupsdag. Og jeg meldte aldrig klart ud, så han troede det da var helt okay og der sad jeg sur og irriteret vel vidende at havde jeg sagt, det gør mig ked af det, så var han ikke taget afsted. Nogen gange graver vi altså vores egen grav fordi vi vil have de da selv skal vide at det vil såre.

Men udover det, så nej jeg synes ikke man partout skal være sammen nytårsaften, min mand også selvom han er far til børnene, måtte da hjertens gerne tage til fest uden os især hvis vi lige spiser sammen. Jeg tror faktisk den eneste dag på året hvor jeg ville blive skide sur er juleaften.

migxher skriver:

Og som sagt, selvom man er et par er det okay at lave ting hver for sig. Jeg synes ikke han på nogen måde er forpligtet overfor hendes børn efter kun 8 måneders forhold, så er forholdet jo stadig nyt og jeg vil bestemt ikke kalde det en familie endnu efter kun så kort tid. hvorfor er det lige han er en røv? Fordi han ikke sidder hjemme med hende og er børne kedelig men har lavet andre planer?? Hvad skal hun forresten sige til ham. Skal han spørge om lov til at tage ud nytårsaften og så skal hun sige NEJ det må du ikke! Helt ærligt, hun er jo ikke hans mor. Han har lov til at tage ud hvis det er det han vil.

så hurra for alle os der ikke omklamrende vores mænd og forbyder dem at have en liv ved siden af forholdet. 

Dit svar provokere mig lidt jeg synes også han er en mega røv! For mig skal nytårsaften tilbringes med nogle man elsker og holder af (alder 26) det har det ikke altid skulle men de sidste 4 år hvertfald. Jeg er bestemt ikke omklamrende med min kæreste og han må gerne tage de steder hen han ville. Men jeg var også blevet vildt ked af det!! Og det er vel okay hun bliver det, uden at tvinge ham til at blive? 

Og nej han er ikke forpligtet overfor hendes barn, men det er han overfor hende! Han vælger jo direkte hende fra! 

Ja, jeg synes han skulle spørge! Nøjagtigt som jeg forventer min kæreste spørger mig om det er okay !han tager i byen eller lige ringer og siger: jeg får sgu lige en øl efter arbejde okay? Det har ikke noget med at være hans mor men gensidig respekt for hinanden!

Hej

Synes godt nok din kæreste er streng! Ud fra sit første indlæg ville jeg have gætter på at i var rigtig unge og at han som 19/20-årig ikke var klar til at skulle påtage sig faderrollen - hvilket jeg ville synes ville være helt okay!

men at han som 31-årig har valgt en kvinde med børn - og så er flyttet ind med hende OG hendes børn - så synes jeg faktisk ikke at han kan være det bekendt! 

derudover burde du have lagt kortene på bordet og sagt at du rigtig gerne ville tilbringe nytårsaften med ham og gå det nye år i møde med ham, når det nu er det du vil. Mænd ee ikke tankelæsere, så vi er nødt til selv at fortælle meget explicit hvad det er vi tænker og forventer. 

Har du evt nogle venner du kan invitere over og hygge med? Ellers så find børnechampangen frem of råhyg med din datter

Men uanset hvad synes jeg stadig du skal snakke med din kæreste om dine tanker og følelser. 

migxher skriver:

Og som sagt, selvom man er et par er det okay at lave ting hver for sig. Jeg synes ikke han på nogen måde er forpligtet overfor hendes børn efter kun 8 måneders forhold, så er forholdet jo stadig nyt og jeg vil bestemt ikke kalde det en familie endnu efter kun så kort tid. hvorfor er det lige han er en røv? Fordi han ikke sidder hjemme med hende og er børne kedelig men har lavet andre planer?? Hvad skal hun forresten sige til ham. Skal han spørge om lov til at tage ud nytårsaften og så skal hun sige NEJ det må du ikke! Helt ærligt, hun er jo ikke hans mor. Han har lov til at tage ud hvis det er det han vil.

så hurra for alle os der ikke omklamrende vores mænd og forbyder dem at have en liv ved siden af forholdet. 

Såså rolig nu, ingen grund til kalde andre for omklamrende , og sige de forbyder deres mænd at have et liv blot fordi du er uenig (og hormonel ) 

Til ts: jeg forstår godt du er skuffet, især hvis du havde en helt anden forventning. Er han også til fest og farver i almindelige weekender? 

Sidste nytår var jeg gravid, og valgte så at tage på arbejde fra 15-23 og 7-15 dagen efter, hvor min kæreste tog til vild fest der var fint med mig selvom det var lidt specielt at fejre nytår helt alene i sengen  

I år er vores datter et halvt år, og der fejrer vi det stille og roligt med mine forældre  

Næste nytår tænker jeg at du må ud med hvad du godt kunne tænke dig i lavede sammen 

I min verden skal man som kærester bare være sammen Nytårsaften hvis det er muligt! (Arbejde, sygdom mm er fair nok). 

Men jeg har det sådan at jeg vil være sammen med min kæreste, for at fejre denne festdag/aften!. 

Jeg har nemlig engang stået alene nytårsaften, da min X- kæreste valgte at skrotte mig til fordel for en fest! 

Jeg var tosset.. Men kunne intet stille op, da han var fast besluttet samt var resten af familien jo allerede optaget af andre planer!. 

Derfor ønsker jeg virkelig ikke at dette skal ske for mig igen (tvivler på det blir på tale her hjemme, da manden min er enig i at man som par skal hoppe ind i det nye år sammen). Og osse fordi jeg er pisse rad for fyrværkeri, så han vil være hos mig. Haha 

Jeg synes det er fin debat.

Jeg vil sige at vi har et ret frit forhold. han kan gøre hvad han vil, når han vil det. Han tager ofte i sommerhus, til sportsarrangementer osv. i snit er han til fest med overnatning ca. 1 gang pr mdr, måske lidt mere. Han er minimum sammen med sine venner 1-2 gange om ugen. 

Han har det altså rigtig frit, og i min verden synes jeg jo bare han kunne tage til en stor fest en hvilken som helst anden dag - det ville jeg være fuldstændig ligeglad med.

Jeg har sagt til ham, at jeg synes det er rigtig ærgerligt at skulle sidde alene, og at det gør mig rigtig ked af det, at han har valgt os fra. Jeg havde måske håbet at vi kunne lave noget sammen. Han har også venner med børn, og jeg havde i mit stille sind, tænkt at vi kunne lave noget sammen med dem. Det var måske ikke min første prioritering, men det havde jeg gerne gjort for ham...

Han har faktisk endnu ikke indvilligt mig i hvad det er han skal. Vi ved begge godt det er et ret ømtåleligt emne, så jeg får nok først af vide på selve dagen hvad han egentlig beslutter sig for... 

Dit svar provokere mig lidt jeg synes også han er en mega røv! For mig skal nytårsaften tilbringes med nogle man elsker og holder af (alder 26) det har det ikke altid skulle men de sidste 4 år hvertfald. Jeg er bestemt ikke omklamrende med min kæreste og han må gerne tage de steder hen han ville. Men jeg var også blevet vildt ked af det!! Og det er vel okay hun bliver det, uden at tvinge ham til at blive? 

Og nej han er ikke forpligtet overfor hendes barn, men det er han overfor hende! Han vælger jo direkte hende fra! 

Ja, jeg synes han skulle spørge! Nøjagtigt som jeg forventer min kæreste spørger mig om det er okay !han tager i byen eller lige ringer og siger: jeg får sgu lige en øl efter arbejde okay? Det har ikke noget med at være hans mor men gensidig respekt for hinanden!

Og hvad så at han vælger hende fra? Det er da helt i orden at han vil noget andet end hende nytårsaften. I min verden er han altså ikke forpligtet til at sidde hjemme med hende nytårsaften bare fordi de er kærester. Men det kommer jo an på hvilke forventninger man har til hinanden i et forhold. Måske ts en anden gang skal gøre sine forventninger klart for ham.
Dog ville jeg blive en anelse irriteret og provokeret hvis min kæreste sagde "du skal altså blive hjemme ved mig nytårsaften". Men igen, nu går jeg heller ikke synderligt meget op i nytår, det er en dag som alle andre. 
Jeg synes det er noget pjat at man som kærester skal spørge hinanden om lov til ting. Nok er man kærester, men man er altså også sig selv og sin egen, og man skal passe på med helt bare at kaste sig selv til side i et forhold. Min kæreste spørger ikke mig om lov til ting, men han giver altid besked hvis han skal noget. Og der er forskel på at vise respekt og give besked så den anden ved hvor man er, og så direkte skulle spørge om lov til noget. Men i min verden, spørger man nogen om lov til noget må det jo også være fordi den anden part så har retten til evt at sige nej og forbyde en det man spørger om, det er jo hele pointen i at spørge om lov, og jeg nægter simpelthen at kastrere min kæreste på den måde. 
Selvfølgelig er ts da skuffet når nu hun havde set det lidt som en selvfølge at han blev hjemme med hende, hendes forventninger blev ikke mødt og så bliver hun selvfølgelig skuffet. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Det er i min verden bare en urimelig forventning når han INTET havde lovet hende, men faktisk havde sagt at han ikke viste hvad han skulle, men ville give hende besked. Her kunne hun jo så havde sagt, jamen jeg forventer egentlig at vi holder det sammen her hjemme. Og så synes jeg at ts bør være lidt rationel og ikke bare blive tøse sur og helt bede ham blive væk når han faktisk er så sød at sige at han gerne vil spise hjemme. 

Anonym skriver:

Jeg synes det er fin debat.

 

Jeg vil sige at vi har et ret frit forhold. han kan gøre hvad han vil, når han vil det. Han tager ofte i sommerhus, til sportsarrangementer osv. i snit er han til fest med overnatning ca. 1 gang pr mdr, måske lidt mere. Han er minimum sammen med sine venner 1-2 gange om ugen. 

Han har det altså rigtig frit, og i min verden synes jeg jo bare han kunne tage til en stor fest en hvilken som helst anden dag - det ville jeg være fuldstændig ligeglad med.

Jeg har sagt til ham, at jeg synes det er rigtig ærgerligt at skulle sidde alene, og at det gør mig rigtig ked af det, at han har valgt os fra. Jeg havde måske håbet at vi kunne lave noget sammen. Han har også venner med børn, og jeg havde i mit stille sind, tænkt at vi kunne lave noget sammen med dem. Det var måske ikke min første prioritering, men det havde jeg gerne gjort for ham...

Han har faktisk endnu ikke indvilligt mig i hvad det er han skal. Vi ved begge godt det er et ret ømtåleligt emne, så jeg får nok først af vide på selve dagen hvad han egentlig beslutter sig for... 

Jeg synes det er fint at han stadig kan være sig selv, og at du ikke presser ham. Er du aldrig med når han er social?

derudover ville jeg ikke finde mig i ikke at kunne få at vide hvad min kæreste går og overvejer af planer. Synes det er respektløst.