Nytårsaften alene - er jeg uretfærdig?

Egentlig er det en lang historie, men jeg forsøger at gøre den kort. Jeg har en kæreste nu på 8 mdr., som jeg bor sammen med (vi flyttede sammen med det samme, fordi vi følte os ret sikre på hinanden - og det har vist sig at være den rigtige beslutning ).

Han har ingen børn, jeg har to piger fra tidligere. Den store pige skal være hos sin far, og den mindste skal være hos mig nytårsaften.

jeg havde så i min naivitet tænkt at vi som familie skulle være sammen/lave noget sammen nytårsaften. I går meldte han så pludselig op, at han skal til vild fest med alle sine single venner. Jeg blev faktisk noget skuffet, og sagde det også til ham. Han sagde at han godt kunne spise hjemme, for bagefter at tage til fest. Det sagde jeg nej tak til. 

Nu skal min nytårsaften så tilbringes alene med min yngste datter.

mine venner holder altid sådan noget par noget, der har jeg været med en gang og det gør jeg ikke igen som det tredje hjul.

min familie kan jeg af forskellige årsager ikke være sammen med.

jeg forlanger naturligvis ikke at min kæreste skal blive hjemme, men nøj hvor jeg synes det er tarveligt af ham at efterlade min datter og jeg her alene. 

Er jeg bare super egoistisk, og burde tage mig sammen? 

Jeg synes at det er for dårligt af ham at han melder så sent ud at han tager til fest... Specielt når der er børn involveret så han ved at du ikk kan tage med.... Jeg synes at han burde have snakket med dig om det... 

Samtidig tænker jeg at i burde have snakket om i forvejen hvad i skulle lave til nytår 

Men jaa for dårligt af ham...

I burde har snakket om det noget før.....

Og hørt hinanden ad.... Og ikke taget som en selvfølge hvad i skulle og ikke skulle....

Det er selvfølgelig ærgeligt at i ikke vil det samme.... Men ja, du har barn og vægter jeres samvær højt og han vægter en gang druk som en fed fest.... 

Så i kender nok ikke hinanden så godt igen....

Her holder vi det stille og roligt, havde kæresten ville i byen... Fint, så havde han spist hjemme og så havde min. Datter og jeg råde hygget og fyret en masse knaldperler af ;-)

Forstår godt du er skuffet, MEN nogle glemt ting er ikke en selvfølge...fordi i ikke tænker ens og ser ens på nytår 

Jeg kan egentlig godt forstå dig.. Også alligevel ikke. Personligt synes jeg ikke nytår er noget at råbe super meget hurra for, så det ville ikke gøre mig noget. Hvorfor ikke bare se det som en mulighed for, at hygge igennem med dit barn totalt på hendes præmisser også når hun går i seng, kan du se alle de film, som din kæreste alligevel ikke gider at se med dig? Også ville jeg da takke ja til, at han spiste hjemme, hvis det var mig

Tak for jeres svar, jeg forstår jer alle sammen.

for mig har nytårsaften heller aldrig været noget specielt, men det var det heller ikke for min ekskæreste så vi hyggede os altid sammen med god mad, spil og film - og det synes jeg virkelig var hyggeligt. At sidde helt alene, synes jeg virker ret tarveligt. 

Jeg spurgte min kæreste for 1-2 mdr siden hvad hans planer var nytårsaften, der fik jeg svaret "jeg ved ikke endnu hvad jeg har lyst til, men jeg skal nok fortælle dig når jeg ved det". Han er typen der så bliver irriteret hvis jeg spørger igen, derfor fik jeg først svar i går. 

Jeg vidste godt at han mest var til vild fest, men alligevel troede jeg faktisk han havde andre planer. evt hygge med nogle af hans par venner med børn. 

jeg kan sagtens finde ud af at sidde alene og hygge med den mindste den aften, men ærlig talt så føler jeg faktisk ikke han kan være det bekendt.... 

Selvfølgelig er det da surt når nu du gerne ville holde det sammen med ham. Men på den anden side så synes jeg altså heller ikke at du kan forvente at han sidder hjemme og er "kedelig" sammen med dig og dit barn, og særligt når nu i ikke har været sammen så længe, så ville jeg ikke tage det som en selvfølge at man holdt nytår sammen. Bare fordi man er et par kan man godt holde ex nytår hver for sig, i min optik i hvert fald.
Men nu ser jeg heller ikke nytår som noget helt vildt og stort, så jeg har intet imod bare at være der hjemme, og ville min kæreste gerne ud, jamen så skal han da gerne det, han behøves da ikke være her hjemme bare fordi jeg gerne vil. 
Er det måske fordi du er lidt ærgerlig over at han skal ud og have det sjovt uden dig? Og ikke vil side hjemme og være børne kedelig sammen med dig. 

Men jeg synes da helt sikkert at du skal takke ja til at han spiser hjemme sammen med jer  Det er i hvert fald et godt kompromis. 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar, jeg forstår jer alle sammen.

for mig har nytårsaften heller aldrig været noget specielt, men det var det heller ikke for min ekskæreste så vi hyggede os altid sammen med god mad, spil og film - og det synes jeg virkelig var hyggeligt. At sidde helt alene, synes jeg virker ret tarveligt. 

Jeg spurgte min kæreste for 1-2 mdr siden hvad hans planer var nytårsaften, der fik jeg svaret "jeg ved ikke endnu hvad jeg har lyst til, men jeg skal nok fortælle dig når jeg ved det". Han er typen der så bliver irriteret hvis jeg spørger igen, derfor fik jeg først svar i går. 

Jeg vidste godt at han mest var til vild fest, men alligevel troede jeg faktisk han havde andre planer. evt hygge med nogle af hans par venner med børn. 

jeg kan sagtens finde ud af at sidde alene og hygge med den mindste den aften, men ærlig talt så føler jeg faktisk ikke han kan være det bekendt.... 

Hvorfor er det du ikke synes han kan være det bekendt? Han har jo aldrig lovet at i skulle holde nytår sammen? Måske du har sat dine forventninger lige højt nok og derfor er du så blevet skuffet nu.

Jeg kan godt forstå du er skuffet, men du skulle nok klart have sagt, at du gerne ville være sammen med ham nytårsaften  

Jeg holder ikke længere nytår sammen med min kæreste. Jeg foretrækker at være sammen med min familie, mens han foretrækker at være sammen med sine venner. Vi prøvede i et par år at holde det sammen som par på skift sammen med min familie og hans venner, men det betød der altid var én der havde en dårlig oplevelse. Jeg er glad for vi fik talt ud efterhånden og kom op med den nuværende løsning. Jeg tror mit budskab er at i bliver nødt til at kommunikere  

Jeg har ikke prøvet at stå i dine sko, men jeg har prøvet ikke at have børn og kende nogle med børn og der GAD jeg virkelig ikke at bruge min fede nytårsaften på at være sammen med nogle med børn, og da slet ikke hvis vi bare skulle være min kæreste og hans/hendes barn. Gab!!! - Så ville jeg hellere til vild fed fest med vennerne. Ja, undskyld men sådan har jeg haft det.

Nu har vi så tre børn og alt har ændret sig radikalt! Vi har holdt flere nytårsaftener bare os som familie og ellers helst kun med få vennepar også med børn. Vi har få gange været til stor fest og jeg har hadet det, for det synes jeg bare slet ikke er børnevenligt og dermed heller ikke forældre venligt.

Så jeg er desværre på din kærestes side....

Han er sent ude - men forstår ham godt. For 10 år siden havde jeg også valgt sådan.

Forstår også godt dig, ville da selv synes det var røv at han ikke gad blive hjemme og hygge stille og roligt. Men tror du må acceptere den... Kan du invitere en veninde??

Synes det var et fint kompromis med at han spiser hjemme og så tager til fest