Noget helt andet er ... hvis der er nogen der læser med
Jeg har efter den her tur, fået en ubehagelig trang til at gerne ville inddrage min mor i det hele. Jeg har rigtigt meget lyst til at få et kram af hende og fortælle hende hvad jeg føler. Igår var jeg et split sekunt fra at fortælle hende at jeg simpelthen er så forvirret og ked af det.
Min kæreste synes det er en dårlig ide, og ønsker fortsat at holde det hele skjult ... Han er trykket af situationen og er ked af det. Og selvom jeg kan fortælle ham alt, føler jeg måske ikke helt han kan sætte sig ind i præcis hvordan jeg har det. Og det ved jeg bare at min mor ville kunne (tænker generelt om det er en "mor" rolle/ting" ..
Imorgen skal hun sidde i venteværelset til min læge imens jeg får taget en blodprøve. Hun tror jeg blot skal ind og ha taget rutine mæssige blodprøver.. Alt imens jeg i princippet skal ind og ha taget en blodprøve som muligvis kan fortælle mig om jeg skal være mor - og derved få drømmen til at blive til virkelighed.
- min mor er min bedste veninde i hele verden, for hun holder tæt og jeg ved jeg kan komme med alt. uanset hvad... Men kan jeg tillade mig at fortælle hende det uden min kæreste ved det - fordi jeg rent egoistisk har brug for det?