Jeg troede jeg havde styr på hvem jeg er og hvad jeg står indenfor.
Men jeg har taget fejl.
Sagen er den, at jeg har opdaget en helt ny side af mig selv. Jeg er en stille og rolig pige, som er i et fast parforhold. Jeg har aldrig "begået nogle fejl" i forhold til parforhold. Førend nu.
Min kæreste og jeg bor sammen, har hus sammen, har dyr sammen og skal giftes. Vi prøver på at forøge familien - denne proces har dog været en hård omgang og der er intet held endnu (til gengæld en spontan abort med i bagagen).
Min kæreste er min bedste ven og jeg elsker han meget højt. Men sagen er den at rent seksuelt og typemæssigt er der sider som jeg føler jeg mangler i min kæreste (han føler måske også der er side i mig som mangler).
Fx er jeg vild med en rigtig mand(!) som tør rage styringen, kysse mig lidenskabeligt (min kæreste kysser ikk særlig godt - og han kan nærmest ikk lide at bruge tunge, og når han endelig gør det, bliver det akavet - ved godt det lyder strengt af mig, men det er sådan jeg føler det)... Og bare at mig når han har lyst, kalde mig for smuk, lækker, osv. Det gør min kæreste ikk - selvom jeg før har sagt,;at det har jeg "brug for"...
Jeg har ikk megen selvtillid - jeg oser ikk selv af sex, ifølge mig selv, og er ikk smuk og lækker - i mine øjne. Men det kunne da være rart at vide at nogle synes det. Men altså... Jeg er ikk den sexede type - jo jeg kan sagtens være "fræk" overfor min kæreste - men jeg har ikk sexappeal.
Eller hvad?
Det troede jeg ikk jeg havde - indtil denne fyr her dukker op. En fyr på mit midlertidige arbejde.
Rigtig lækker, lækkert smil, flotte øjne, store mandige hænder, højere end mig, mørkhåret, tatoveringer, bredskuldret, og ja... Bare møglækker. (Det har jeg ikk tænkt om min kæreste 
).
Jeg havde ikk planlagt at falde for ham, jeg havde ikk planlagt at finde ham så tiltrækkende. Jeg havde ikk forventet dette af mig. Jeg er imod utroskab og havde aldrig i hele min verden forestillet mig at jeg kunne blive grebet sådan af ham og lysten. Jeg føler mig nærmest som miss Steele i "Fifty shades of Grey" - men jeg er så bare i et forhold og det er dermed ikk "tilladt".
Han har også kæreste og har heller aldrig gjort sådan noget før.
Vi har kysset (meget lidenskabeligt - og meget frækt) og "taget på hinanden". Vi har ikk haft sex - men hvor har jeg dog lyst! Og det har han også.
Men så står jeg her og har gjort noget jeg ikk troede jeg kunne finde på. Jeg har været min kæreste utro. Men er det så fordi min krop egentlig forsøger at fortælle mig noget som jeg ikk "tør" indse? At min kæreste og jeg egentlig er sammen fordi jeg er tryg ved ham. Men ikk fordi... Årh Hvordan skal man forklare det? Elsker jeg ham som min kæreste og sexpartner eller som min rigtig gode ven (og som jeg ikk har lyst til at undvære i mit liv - men som nok ville ske, hvis jeg slog op med ham?)...
Jeg er meget forvirret, men nyder også den side jeg har fundet i mig selv gennem denne fyr. Han får mig virkelig(!) til at føle mig lækker, smuk og sexet.
Og så virker han bare til at være en kanon skøn fyr...
Jeg ved godt jeg er et skidt menneske overfor min kæreste; jeg har opdaget en ny side af mig selv og det er på "hans bekostning" - og en del har jeg det selvfølgelig ikk godt med...
Undskyld den lange smøre. Men kom endelig med hvad I tænker: er det mig der er blind og ikk indser af min kæreste og jeg faktisk ikk passer ordentlig sammen eller er jeg i en fase hvor jeg flygter fra min tilværelse? Giver det mening?
Må ærligtalt indrømme, uanset om du kan undvære ham eller ej så fortjener du ikke din kæreste længere.. Synes direkte at du skal gå fra ham, for han fortjener bedre end en der går ud og kysser og rager på andre. Og så må du helt selv finde ud af hvordan DIT liv skal være derefter.. Ved dog ikke om du skal fortælle ham om episoden for tror helt ærligt det vil være nemmere for ham at acceptere at du bare ikke længere har følelser for ham end at han får afvide du har været utro.. Selvom du fortjente den sviner han ville give dig..
Det er fuldstændig lige meget hvilken undskyldning du kan komme med, for du skulle have sat dig ned med din kæreste og snakket det igennem de følelser og fortvivelser du havde.. Er bare rigtig glad for at din fejl ikke også bliver på bekostning af et stakkels lille barn..
