Kay skriver:
Af at svare på folks spørgsmål...
Træt af spørgsmålet "Hvordan køre amningen"
Eller imens jeg giver Viva mad "hvorfor har du valgt ikke at amme?"
Eller på Facebook "hvorfor er du så stille?"
Eller folk der ikke forstår jeg ikke har det samme overskud lige nu
Træt af at folk ikke bare kan lade mig være... mest af alt venner og bekendte der ikke ved at Viva har "et mindre medfødt handicap"
Har på en måde lyst til at skrive det på Facebook, men ved ikke hvad jeg skulle skrive
eller om jeg måske bare skal ladevære
Først lige et stort kram til dig 
Og så vil jeg bare lige fortælle hvad vi gjorde dengang vi stod med en lille nyfødt som det viste sig der var syg.
Vores dreng nr 2 er født med en alvorlig hjertefejl som krævede åben-kirurgi. Hjertefejlen blev opdaget til hans 5 ugers undersøgelse.
Vores verden faldt sammen, for her gik vi jo rundt og troede at han var sund og rask og at alt bare var i den skønneste orden..
Han havde meget svært ved at amme og han blev hurtigere træt.
Vi som forældre havde klart nok heller ikke et vildt stort overskud, fordi vi stod med en storebror på 2 år og en lille nyfødt med hjertefejl .
Folk vidste jo af gode grunde ikke hvorfor vi dog ikke havde overskud til at par-hygge hver weekend eller hvorfor jeg ikke brugte alle mine hverdage på at tage på cafe med veninderne...
Så vi valgte i fællesskab at skrive en status på facebook hvor vi forklarede om lillebrors hjerte og hvad vi skulle gå igennem som familie det næste års tid frem.
Det gav utrolig meget positiv respons! Alle var super forstående og vi fik alt den ro vi havde brug for. Derefter kunne vi i vores eget tempo bearbejde det hele, og dermed starte det sociale op igen når vi havde tiden og overskuddet :-)
nu er vores søn vel ovre operationen og lige så rask som alle andre små drenge på næsten 2 år :-) Vores liv er fuldstændig tilbage til normalen og vi får stadig mange positive kommentarer om hvordan vi valgte at tackle hele situationen.
Jeg ønsker jer alt held og lykke med jeres skønne lille pige! Er sikker på at både i og hende nok skal klare jer igennem - også selvom den første tid nu her føles total uoverskueligt og rodet!
Man er stærkere end man lige tror ;-)
mange knus fra mig!