Frk.S skriver:
Hvor er hun smuk... stort tillykke med hende.
Jeg hæfter mig meget ved at du starter med at skrive at du ikke har talt så meget om fødslen endnu fordi du kommer til at tude.
Som en der selv havde en rigtig traumatisk oplevelse første gang med AKS, kan jeg kun opfordre dig på det kraftigste til at få snakket det igennem alt det du kan. Ud med alle de tanker du går og tumler med - også selvom du kommer til at græde. Du skal ikke gå med der selv. Få en efterfødselssamtale og fortæl ellers alle der vil lytte om det. Tal med manden om det.... det er virkelig vigtigt.
Jeg ved selv hvor frygteligt det er at ens guld bliver taget væk og at man ikke helt ved om hun er ok. Det er SÅ forfærdeligt og der kører mange tanker igennem hovedet.
Du må gerne skrive til mig hvis du har brug for at læsse af. Men ellers ja, så accepter at du kommer til at græde og så snak alt det du kan om det. Det bliver nemmere og en dag vil du sikkert kunne fortælle om det uden at græde.

Tusind tak
Og tak for dit søde svar 
Jeg har stadig ikke taget mig sammen til at bede om en efterfødselssamtale, men jeg håber meget på at få ringet i dag.
Du har nok ret i at det er nødvendigt at se i øjnene hvordan jeg har det, men jeg er virkelig bange for at tude over det. Mest fordi jeg er bange for andres reaktion. For nu har hun det jo godt og det har jeg også efter omstændighederne.. så hvad tuder jeg egentlig over? 
Men det er helt sikkert meget ubehageligt at babyen forsvinder og man ikke ved hvordan hun har det. Og alt i ens krop skriger jo på at passe på babyen, men man er totalt magtesløs.
Og tak for dit tilbud, det vil jeg måske gerne (selv om jeg også er bange for at græde når jeg skriver om det
).
Det lyder godt nok også som en rigtigt hård omgang for dig. Fik du en efterfødselssamtale? Og var det evt. med en jordemor, læge eller??
Anmeld