Er led og ked af vores situation med biomor

Anonym skriver:

Tak for dine ord!

Jeg vidste godt, at mange af de beskeder som er kommet, ville komme netop fordi jeg er DEN kvinde. Hvilket også gør, at jeg næsten ikke orker at svare tilbage for at prøve at få dem til at forstå, fordi jeg tænker at det er en svær situation at prøve at forstå, hvis man ikke selv har prøvet det før. 
Jeg gør, som jeg har skrevet gentagne gange, intet for at "vinde" over biomor, for at stemple hende som en dårlig mor uden grundlag eller fordi jeg har jalousifølelser gemt et sted. Jeg reagerer fordi der er noget galt, og fordi jeg føler mig så frustreret og magtesløs ved at stå her på sidelinien, og få alt skraldet en gang om ugen når børnene kommer. 

Jeg er uddannet indenfor sundhedssektoren, og har arbejdet med børns udvikling fysisk som psykisk, hvilket gør at jeg altså har et vidensgrundlag at trække lidt på. Så kaster ikke med tomme dåser, så at måtte sige. Mange ting behøver man selvfølgelig også have en større viden for at forstå det store hele, men føler ikke lyst til at sidde og udlevere alt, da jeg for alt i verden ikke har lyst til at blive genkendt, og der skal komme ballade ud af det. Det har aldrig været min intention. 
Det ved jeg godt jeg måske heller ikke lige skrev i første indlæg, men det var nok også fordi det var mere et "river-håret-ud-på-mig-selv-snart"-luft indlæg. Fordi det bare tærer på mig, og jeg har brug for at høre fra nogle som måske selv havde stået i samme situation eller kunne nikke genkende til mange af de scenarioer man står i som bonusmor. 

Mit indlæg handlede jo ikke om hvorvidt børnene går og fryser (har jeg nu heller ikke på noget tidspunkt skrevet - det er folks egne frie fortolkninger!) eller at jeg har tænkt mig at lave en underretning på hende. Det handler om håndteringen af biomor, netop fordi som jeg skrev i første indlæg, er det så svært her i DK at kommenenter på mødre - hvorimod fædrene ret ofte står for skud for det mindste.

Det handler om jeg på ingen måde ved hvordan jeg skal håndtere den her situation, set i et større perspektiv. Og allermest brug for at få luft, lettet tankerne og ja .. 

Jeg er ret enig i de ting som "mor : )" og "mor og meget mere" skriver i tråden, så jeg behøver ikke at kommentere yderligere på situationen.

Jeg vil dog sige at min holdning IKKE bunder i at du er den anden kvinde. Den bunder i de konkrete oplysninger du kommer med.

lineog4 skriver:

Først må jeg lige stille sige, at mine børn går i termojakke og vest eller blot sweater og vest lige nu (ja og så regntøj når det regner) og jeg kan se tråden pludselig centrerede sig om de stakkels børn måtte fryse og måtte smile lidt, for lige med vintertøj står jeg så også som en dårlig mor 

Men når det er skrevet, må det være sindsyg hårdt at stå på sidelinien som bonus, holde af nogen børn og i bund og grund ikke have nogen rettigheder. Man kan som bonus tage en god snak med sin kæreste/mand om de værdier og børneopdragelse i den tid hvor børnene er hos en selv, men man har intet at skulle have sagt hjemme hos mor for hun har ikke valgt en som kæreste, som bonus, som en del af sit liv. Og vi vil møde en del mennesker i vores liv hvor vi ikke deler værdier, ikke har samme opfattelse af børneopdragelse. Nogen mener børn skal være med i alle beslutninger, andre mener de skal være med i nogen og igen andre de slet ikke skal være med. Nogen mener de må bruge alt den tid de vil på skærm, nogen sætter begrænsninger. Nogen synes man skal tage goder fra børn ved dårlig opførsel og andre synes det absolut ikke er vejen frem. Og jeg kunne fortsætte....

Du har mødt to skønne børn, og du ser dem have det i dine øjne skidt hos deres mor. Men jeg tror det er vigtigt du skelner mellem forskel i opdragelse og så noget som reelt burde resultere i en underretning. Mistrives børnene? Har du en oplevelse af børnene er trykkede, er kede af det, er grundlæggende bange hvad ved jeg og at dette kunne afhjælpes ved hjælp ude fra? Hvis du kan svare ja på det så skal du underrette. Men hvis du derimod oplever børn som måske ikke har det tøj på du ville have valgt, børn som måske ikke er så opdragede eller i hvert fald ikke opdraget på den måde som du ville, børn hvor mor prioriterer silikone bryster og fint tøj til sig selv forud for fint tøj til børnene, men også børn som grundlæggende er glade og trygge - nej så skal du ikke underrette.

Og så vil jeg (og det ikke fordi det er mor og ikke far) vende den om og spørge hvad kan i bidrage med og her tænker jeg ikke hele tiden penge og ting, for det synes jeg det hele er kommet til at handle om, men om løsninger. Du var selv inde på om man måske skulle have dage alene med kun den ene pige, kan far måske gå på kompromis så det er farmor der henter og ikke dig, kan far måske komme en dag hjem hos hende og være sammen med pigerne og eventuelt sidde roligt ned bagefter og tale om opdragelse (for det er deres fælles projekt også selvom de er gået fra hinanden) eller måske noget helt andet.

Og så lige med hensyn til penge, ja 4000 kr er mange penge om måneden, men daginstitution alene for 2 børn er jo næsten 4000 og så er der tøj, sko og mad. Og lige om lidt (puha har selv en pige på 11) der falder daginstitutionsprisen men så stiger prisen på tøj og sko. Så ja 4000 lyder af meget, men jeg bruger da laaaangt over for to af mine på 7 og 4 (næsten samme alder)

Tak for et rigtig dejligt svar. 

Allerførst... Jeg har ingen steder skrevet at børnene går og fryser, eller deres tøj pt. ikke er nok. Det er folks egne frie fortolkninger. 
Jeg skrev det nok lidt for frit, men tænkte at man godt kunne putte det ind i et større billede, og se det lidt samlet. Det er i hvert fald ikke det, som udgangspunktet i mit første indlæg skulle være. 

Jeg er glad for du skriver (og minder om) at skelne mellem opdragelse og mistrivsel. Det vil jeg mene jeg er kompetent nok til, men det er en god huskeregel til hverdagen, og man godt kan komme til at se sig lidt sort på alt, når det hele går lidt stærkt. 
Når jeg skriver at de ingen opdragelse får, så er det vitterligt ingen. Nej, jeg har ikke været der selv, men jeg er kærester med deres far som har været sammen med biomor i en årrække og jo kender til hvordan det foregår. 
Det er lige så meget skrevet som at de ingen opmærksomhed får - for mig er opdragelse ret lig med opmærksom (opdragelse er jo ikke kun at skælde ud og rette børn IMO) Det er mit indtryk, at de  ikke vant til at blive hørt, snakket med og få den psykiske omsorg, om man vil. De higer efter at blive hørt. 

Opdragelse er jo mange ting, det er læren om at begå sig socialt, følelsemæssigt og psykisk i en hverdag. Og det er noget de her børn simpelthen bare ikke kan særlig godt. De er meget indskrænkede og bærer præg af biomor ikke kan overskue særlig meget med dem. Umiddelbart er det heller ikke mit indtryk at de kommer særlig meget ud i offentligheden. Jeg ved at biomor blandt andet gør brug af 
Har prøvet at skrive nogle eksempler ned, selvom det er svært uden at røbe for meget ift anonymitet. 

• Hvis jeg tog ud på en legeplads med dem, ville de sætte sig ved siden af mig og spørger hvornår vi skulle hjem…
• De siger tit ”Mor siger jeg ikke må snakke med fremmede” – hvor vi gør meget ud af at fortælle dem at man jo godt må snakke med fremmede, fordi ellers lærer man aldrig nogle af kende. Men at man til gengæld aldrig må GÅ fremmede, og at der er markant forskel på de to ting.
  Den ene sagde det så sent som i lørdags, da vi var til en familiefødselsdag, og far spurgte om de ikke ville ud og lege med de andre børn som var der.
• Hele sommeren har vi også brugt på at lære dem at være ude i gården, som er tilknyttet vores ejendom. Vi bor i stuen, og kan kigge lige ud til/høre alt. Vi har både brugt meget tid dernede sammen med dem, og de har været der alene. Men det vil ikke være dernede, fordi de er bange for andre mennesker. Her skal det siges det er en lille, hyggelig og helt aflukket gård med legeplads og cykelstier til børn. 
• Socialt fungerer de ikke særlig godt, de kan ikke lege uden der er en voksen til stede og med i legen, og slet ikke i længere tid af gangen.
• En af børnene har sagt ordret flere gange ”Jeg bestemmer hjemme ved mor, jeg vil hellere være hjemme ved mor, for der skal jeg ikke i bad” når vi f.eks. står i en badesituation. Og min kæreste som jo har boet med biomor før i tiden, siger at det højest sandsyneligt er ganske rigtigt, fordi biomor ikke kan overskue scenen med et barn som skaber sig, ved at sige "men du skal i bad, bum færdig". Giver det mening?
• Børnene er i institution dagligt, 7 dage om ugen, fra kl 7-8 stykker og bliver hentet tidligst 15.30, når de er hos biomor. I løbet af hele sommeren, var børnene hjemme 4 dage med deres mor, for at holde ferie med hos mormor. 
  Hendes argumentation for det dengang, var at børnene gerne selv ville afsted til institution, så der var jo ingen grund til at holde dem hjemme. 
  
  

Det har ikke noget at gøre med deres tøjvalg, at det måske ikke er min smag osv. Jeg er, som jeg også skrev før, selv glad for genbrug  og går ikke synderligt op i mærketøj til børn. Går generelt ikke særlig meget op i børns tøj, da det bare skal være praktisk og lege-venligt. MEN når tøjet er forvasket så meget at farverne er væk, der er huller i leggings og tøjet generelt bare er for småt så man kan se det - det er alligevel ovre i en anden grøft, syntes jeg. Især når det kan være anderledes... Giver det mening? Igen - det er jo ikke fordi der burde mangle penge til tøj. 

Og jo, vi kunne sagtens gå ud og købe alverden til dem - det gør vi nu altså også. Vi er ikke totalt handlingslammede mennesker, som kun peger fingre af hvad biomor ikke kan finde ud af  Mht pengene (ikke at det er det store problem - det er mere bare princippet i man lægger nogle penge som burde gå til nogle bestemte ting, som så mangler) Biomor er på dagpenge, og har ingen udgifter til institution. 
Udover det får hun satserne som enligforsøger ift BUY osv. 
Hun har en universitetsuddanelse bag sig, som hun dog ikke gør brug af, så hun har midler som kunne give hende en større indkomst, hvis hun ville arbejde. 
Et eksempel.. I sommers da vi havde 30 grader og høj sol, rendte de rundt i ballerinaer/gummisko, fordi moren ikke mente det var nødvendigt at de fik sandaler. Her gik vi så selv ud og købte et par til dem hver især, og skar det fra næste måneds bidrag. Ifølge hende ville de jo alligevel være varme og opkogte ude på legepladsen. 

I bund og grund syntes jeg det er så synd for biomor, og ville virkelig gerne hjælpe hende (os, alle) til en mere velfungerende hverdag, og at alt bare kørte lidt nemmere. men når en person bare ikke vil hjælpes, hvad gør man så? 
Det påvirker så enormt, for jeg er bekymret for de børn på længere sigt. Der er intet familie på min mands side, som er inden for rækkevidde til at hjælpe til i hverdagen. De bor på den anden side af vandet.  

Anonym skriver:

Tak for et rigtig dejligt svar. 

Allerførst... Jeg har ingen steder skrevet at børnene går og fryser, eller deres tøj pt. ikke er nok. Det er folks egne frie fortolkninger. 
Jeg skrev det nok lidt for frit, men tænkte at man godt kunne putte det ind i et større billede, og se det lidt samlet. Det er i hvert fald ikke det, som udgangspunktet i mit første indlæg skulle være. 

Jeg er glad for du skriver (og minder om) at skelne mellem opdragelse og mistrivsel. Det vil jeg mene jeg er kompetent nok til, men det er en god huskeregel til hverdagen, og man godt kan komme til at se sig lidt sort på alt, når det hele går lidt stærkt. 
Når jeg skriver at de ingen opdragelse får, så er det vitterligt ingen. Nej, jeg har ikke været der selv, men jeg er kærester med deres far som har været sammen med biomor i en årrække og jo kender til hvordan det foregår. 
Det er lige så meget skrevet som at de ingen opmærksomhed får - for mig er opdragelse ret lig med opmærksom (opdragelse er jo ikke kun at skælde ud og rette børn IMO) Det er mit indtryk, at de  ikke vant til at blive hørt, snakket med og få den psykiske omsorg, om man vil. De higer efter at blive hørt. 

Opdragelse er jo mange ting, det er læren om at begå sig socialt, følelsemæssigt og psykisk i en hverdag. Og det er noget de her børn simpelthen bare ikke kan særlig godt. De er meget indskrænkede og bærer præg af biomor ikke kan overskue særlig meget med dem. Umiddelbart er det heller ikke mit indtryk at de kommer særlig meget ud i offentligheden. Jeg ved at biomor blandt andet gør brug af 
Har prøvet at skrive nogle eksempler ned, selvom det er svært uden at røbe for meget ift anonymitet. 

• Hvis jeg tog ud på en legeplads med dem, ville de sætte sig ved siden af mig og spørger hvornår vi skulle hjem…
• De siger tit ”Mor siger jeg ikke må snakke med fremmede” – hvor vi gør meget ud af at fortælle dem at man jo godt må snakke med fremmede, fordi ellers lærer man aldrig nogle af kende. Men at man til gengæld aldrig må GÅ fremmede, og at der er markant forskel på de to ting.
  Den ene sagde det så sent som i lørdags, da vi var til en familiefødselsdag, og far spurgte om de ikke ville ud og lege med de andre børn som var der.
• Hele sommeren har vi også brugt på at lære dem at være ude i gården, som er tilknyttet vores ejendom. Vi bor i stuen, og kan kigge lige ud til/høre alt. Vi har både brugt meget tid dernede sammen med dem, og de har været der alene. Men det vil ikke være dernede, fordi de er bange for andre mennesker. Her skal det siges det er en lille, hyggelig og helt aflukket gård med legeplads og cykelstier til børn. 
• Socialt fungerer de ikke særlig godt, de kan ikke lege uden der er en voksen til stede og med i legen, og slet ikke i længere tid af gangen.
• En af børnene har sagt ordret flere gange ”Jeg bestemmer hjemme ved mor, jeg vil hellere være hjemme ved mor, for der skal jeg ikke i bad” når vi f.eks. står i en badesituation. Og min kæreste som jo har boet med biomor før i tiden, siger at det højest sandsyneligt er ganske rigtigt, fordi biomor ikke kan overskue scenen med et barn som skaber sig, ved at sige "men du skal i bad, bum færdig". Giver det mening?
• Børnene er i institution dagligt, 7 dage om ugen, fra kl 7-8 stykker og bliver hentet tidligst 15.30, når de er hos biomor. I løbet af hele sommeren, var børnene hjemme 4 dage med deres mor, for at holde ferie med hos mormor. 
  Hendes argumentation for det dengang, var at børnene gerne selv ville afsted til institution, så der var jo ingen grund til at holde dem hjemme. 
  
  

Det har ikke noget at gøre med deres tøjvalg, at det måske ikke er min smag osv. Jeg er, som jeg også skrev før, selv glad for genbrug  og går ikke synderligt op i mærketøj til børn. Går generelt ikke særlig meget op i børns tøj, da det bare skal være praktisk og lege-venligt. MEN når tøjet er forvasket så meget at farverne er væk, der er huller i leggings og tøjet generelt bare er for småt så man kan se det - det er alligevel ovre i en anden grøft, syntes jeg. Især når det kan være anderledes... Giver det mening? Igen - det er jo ikke fordi der burde mangle penge til tøj. 

Og jo, vi kunne sagtens gå ud og købe alverden til dem - det gør vi nu altså også. Vi er ikke totalt handlingslammede mennesker, som kun peger fingre af hvad biomor ikke kan finde ud af  Mht pengene (ikke at det er det store problem - det er mere bare princippet i man lægger nogle penge som burde gå til nogle bestemte ting, som så mangler) Biomor er på dagpenge, og har ingen udgifter til institution. 
Udover det får hun satserne som enligforsøger ift BUY osv. 
Hun har en universitetsuddanelse bag sig, som hun dog ikke gør brug af, så hun har midler som kunne give hende en større indkomst, hvis hun ville arbejde. 
Et eksempel.. I sommers da vi havde 30 grader og høj sol, rendte de rundt i ballerinaer/gummisko, fordi moren ikke mente det var nødvendigt at de fik sandaler. Her gik vi så selv ud og købte et par til dem hver især, og skar det fra næste måneds bidrag. Ifølge hende ville de jo alligevel være varme og opkogte ude på legepladsen. 

I bund og grund syntes jeg det er så synd for biomor, og ville virkelig gerne hjælpe hende (os, alle) til en mere velfungerende hverdag, og at alt bare kørte lidt nemmere. men når en person bare ikke vil hjælpes, hvad gør man så? 
Det påvirker så enormt, for jeg er bekymret for de børn på længere sigt. Der er intet familie på min mands side, som er inden for rækkevidde til at hjælpe til i hverdagen. De bor på den anden side af vandet.  

 

 

Hvad siger pædagoger/lærere i forhold til det sociale?

BSB skriver:

Hey .

Først og fremmest synes jeg, det er fedt, du tager dig af hvordan dine bonusbørn har det. Meget stor respekt herfra for at du i stedet for at se dem som en belastning vil deres bedste og gør en indsats for at forbedre deres situation .

Det virker på mig som om, du er bekymret for børnene og ikke nærig ift. børnepenge og villighed til at gøre dit. Det lyder som om, du kan mærke, biomoren på en række punkter ikke passer ordentligt på børnene, og nogle af de punkter lister du op. Det er jo princippet i den manglende omsorg, det handler om, og jeg synes det er forkert at udlægge dig som kontrollerende og nærig!

Det er jo ikke muligt for mig at vurdere hvorvidt eller ej der er tale om decideret omsorgssvigt. Jeg tror, ud fra hvad du beskriver, ikke det vil nytte noget med en indberetning. Der skal meget til, før statsforvaltningen direkte blander sig i den slags, blandt andet fordi det som oftest ikke gavner børnene at deres mor/far bliver mistænkeliggjort.

Jeg forstår sagtens dine bekymringer! Jeg kan ikke råde til meget andet end at sørge for at børnene i al fald har et godt, trygt hjem hos jer, med faste rammer og masser af kærlighed. Det har jeg også på fornemmelsen, de har . Og så selvfølgelig råde imod åben krig mod moderen - for det er helt sikkert ikke godt for nogen. Jo bedre samarbejde I har med hende, jo bedre kan I være med til at øve god indflydelse på ungernes hverdag.

Jeg vil ønske dig rigtig meget held og lykke med det hele  .

Tusind tak for lidt anerkendelse. 

Jeg føler mig så misforstået i den her tråd, og har nok ikke været god nok til at forklarer mig, men det er også bare svært at skrive noget fra a-z, når det er en længere historie. Havde håbet på folk kunne se et lidt større billede, og ikke fortolke så meget uden at spørge ind til ting først. 

Jeg har IKKE tænkt mig at skrive en underretning, og søgte på ingen måder heller hjælp til det med det her indlæg. Jeg nævnte det som at JA, det var noget jeg havde tænkt over få gange, men det har været i de allemest frustrerende øjeblikke og hvor fornuften måske har været forstyrret. Ved ikke hvordan det står til med resten af baby.dk folket, men i mit hoved er der altså kilometer langt fra sådan en tanke til handling, så ro på. 

Men hvis det endelige var, ville min hensigt med sådan en være at der kom øjne på biomor og at hun kunne få noget hjælp til sig selv. For jeg tror ikke hun har det særlig godt, og jeg tror på hun har det svært. Hvilket må være et kedeligt liv, når man sagtens kan få hjælp til at overskue hverdagen med sin børn. Det burde for alle være en dejlig ting, at være sammen med sine børn i det store hele. 
Hvilket jeg ikke tror det er for hende. 

Yurie skriver:

 

Har I snakket med andre omkring det?

Har børnehave/skole trukket faren til side og sagt de var bekymret? Jeg vil jo sige at de ser dem oftere.

 

Min kæreste har været inde over i institutionerne, for at få en helhedsvurdering af hele situationen fra pædagogerne. 
En ting for at finde ud af hvordan de ser det hele, og hvilke råd de kan give os. Men også for at have noget backup, hvis det skulle vise sig at ende i statsamtet. 
Men pga institutioner har gennemgået en større udskiftning af personale pga. barsel, har det ikke været muligt for dem endnu at give os en dato for sådan et møde. 

modesty skriver:

Hvad siger pædagoger/lærere i forhold til det sociale?

Min kæreste har bedt om møde omkring det, for at få deres syn på det hele og for at hente nogle råd og fif til at håndtere det hele. 
Men først var der sommerferie, og nu pga stor personaleudskiftning pga flere der skal på barsel, har de ikke kunne give os en dato for mødet endnu. (deres egne ord) 

Men jeg tror og har på fornemmelse at de er opmærksomme på det, da de har gjort meget ud af at skille børnene ad lidt, for at styrke dem hver især, da den ene af børnene især har været meget påvirket af det andet barn og stået meget i skyggen. Håber det er til at forstå, selvom det ikke er så forklarende.

Kort sagt - jeg har svært ved at skrive om det her, da jeg er bange for at røbe for meget der kan påvirke anonymiteten. 

modesty skriver:

Jeg er ret enig i de ting som "mor : )" og "mor og meget mere" skriver i tråden, så jeg behøver ikke at kommentere yderligere på situationen.

Jeg vil dog sige at min holdning IKKE bunder i at du er den anden kvinde. Den bunder i de konkrete oplysninger du kommer med.

Det forstår jeg også godt, og jeg har som sagt måske heller ikke været så god til at skrive hele historien ned. Men det er sgu svært at skrive fra a-z, når det er ret omfattende og samtidig skal holde en vis standard for at holde personerne/situationerne anonyme. 

Jeg er enig i mange af tingene som mor og meget mere, og mor skriver - men det med den underretning har taget lidt overhånd og jeg syntes det er blevet fortolket for meget i den forkerte retning. Det har aldrig været min hensigt, og det er på ingen måde heller ikke min hensigt med denne her tråd, at det skulle handle om det. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan slet ikke se, ud fra det, du beskriver, at der kunne være grundlag for en underretning. Det er meget subjektive, diffuse og værdiladede kritikpunkter, du rejser mht. det, du kalder psykisk misrøgt. Jeg tror - ud fra det, du skriver her, og andet kan jeg jo ikke forholde mig til - at der primært er tale om tre voksnes vidt, vidt forskellige måder at se på børneomsorg og opdragelse på. Og at prioriteringen nye bryster til mor kommer over nyt vintertøj til børnene - hvis det altså er tilfældet, og mor ikke har tænkt sig at købe vintertøj her i weekenden - lyder ikke charmerende eller forståeligt, men det gør ikke børnene hverken mere eller mindre omsorgssvigtede, om mor så bruger en million på sig selv - det gør det kun svært at forstå, set udefra.

"De bliver ikke opdraget" - er i sig selv en tom påstand, som masser af mennesker ville hævde om masser af børn. Det kræver konkrete eksempler - og kan sige lige så meget om kritikerens opfattelse af, hvad opdragelse af småbørn er, som om morens.

"får lov at bestemme stort set alt hjemme hos hende (feks om de skal i bad eller ej, redt hår, og andre basale ting)" - går der to uger, uden de får bad, og er det omsorgssvigt ikke at få en kam igennem håret? Igen skal der virkelig være tale om grove tilfælde, før nogen vil se det som andet end en smagssag.

"at de ikke er klædt ordentlig på ift årstiderne." Eksemplet med sandalerne kan jeg ikke se det alvorlige i - børn smider vel skoene, hvis det er for varmt. Manglende vintertøj er værre, enig, men er vi ude i tænderklaprende børn med blå læber, og har lærere eller pædagoger i så fald ikke reageret på dette?

"De går i grimt aflagt tøj" - grimt og slidt tøj er ikke omsorgssvigt. Det er helt igennem en smagssag.

"Vi har tit fået dem hjem på weekend med ugler i håret, og vi bruger typisk de første 24 timer på at få dem ned i gear, og at det altså er de voksne som bestemmer og sætter dagsordenen." Det er klart og meget klassisk, at børn reagerer på at være i to vidt forskellige hjem med helt forskellige normer og regler. I ser grundlæggende anderledes på måden at være forældre og børn på end mor, og det vil de reagere på - det gør ikke i sig selv mors måde forkert.

"Socialt fungerer børnene dårligt, kan ikke være i en leg uden der er voksen med, og slet slet ikke i længere tid." Det kunne man igen sige om mange børn i den alder. Hvis det er grelt, vil pædagoger/lærere formentlig have observeret det og udtrykt bekymring eller handlet.

"De er slet ikke vant til at blive stimuleret" - taler mor aldrig med dem? Ved du dette, i så fald, eller er det en vurdering?

"og hvis du spørger dem hvordan deres dag har været, ved de næsten slet ikke hvad de skal svare." Det kan mange forældre nikke genkendende til. Nogle børn er meget lukkede og meget lidt meddelsomme. Ved du, om det er sådan hver dag og alle steder?

"De er curlingbørn, som er vant til at blive underholdt af en Ipad eller et fjernsyn og blive kørt i bil alle steder hen med mor." Meget værdiladet udsagn - og normalt opfatter vi jo curlingbørn som overdrevent forkælede og sat i centrum konstant, så det hænger ikke umiddelbart sammen med resten - man kunne også sige "Hurra! - mor er i stand til at udsætte egne behov for at køre dem til det, de skal." Og underholdning af Ipad er dels meget udbredt, dels alt andet end curling.

Ville nogen kunne tænke om dig som mor, at du farer ud og køber nyeste mærkevareflyverdragt til dit barn, så snart det bliver småkoldt? Ville nogen kunne (over)fortolke og hævde, at du går ekstremt op i dit barns ydre og sikkert ikke lader barnet plaske i vandpytter, fordi det dyre tøj ikke må blive beskidt? Jeg siger ikke, at det er sådan, men at det er let at finde fejl og kritikpunkter hos forældre, der gør tingene markant anderledes end én selv. "Facitlisten" findes bare ikke, i hvert fald er den ekstremt omfangsrig og nuanceret.

Tusind tak, fordi du har taget dig tid til at skrive et længere og konstruktivt svar.  Det er jeg glad for, og har også kunne bruge det.

Jeg har svaret Line, et længere svar som jeg tænkte også kunne svare på nogle af de ting du har skrevet. Så mit svar til Line er også et svar til dig. 

Mathias Villads skriver:

Puha det er en svær situation, som du står i, som bonusmor... Kan nikke genkendende til din situation... Da vi har stået i den.. Vi har nu min bonusdatter boende på fuldtid, da hun valgte selv at flytte.. 

Tror mange af de råd, som er kommet, ikke ville være kommet, hvis du havde skrevet om en eksmand... Men fordi du er DEN anden kvinde! så kan du ikke tænke objektiv.. Sikke en gang pis... 

Jeg stod på side linien og så hvordan mor gik fra at være en god til slet ikke kunne mestre rollen...

Man behøver jo ikke være professor, for at se, når noget er galt... Og ja så kan man have forskellige måder at opdrage på, men hvis børnene ikke trives, så trives de vel ikke... Og det kan du sagtens vurdere, da du kender børnene og vi gør ikke.. Underrretning er måske ikke det rigtige at gøre, men jeg ville nok, som far banke i bordet og beholde pengene til ungerne, indtil hun kan prioterere pengene rigtigt.. Så kan han gå ud og købe det fornødne... 

4000kr ER mange penge til 2 børn.. Nu skal begge forældre jo bidrage til deres børn... Og jeg bruger altså ikke 8000kr pr mdr til mine 3 børn i hverken tøj, instititution og div... Og det er selvom en er 15 med en masse sportudstyr, en på privatskole og en i bh... Så den mor kan hvis sagtens finde økonomi til vintertøj, institution og tøj i rette str... Som sagt er tøj fra genbrugen da godt tøj.. Bare man husker at købe tøj der passer... Det kan man jo godt forlange og kræver ikke en højere udd, for at finde ud af... Så hvad er hendes undskyldning?

 

 

Må nu lige skrive, at jeg ville have skrevet nogenlunde det samme som hvis det var til en eksmand, dog havde mine råd jo så været at ts tog nogen snakke med eks mand om opdragelse, men som bonus har man ikke den rettighed med sig, man kan ikke kræve at ens kærestes ex vil tage snakken om opdragelse sammen med en - og jeg har også stået som bonus og kunne jo kun give min mand råd men måtte holde fingrene væk når de to skulle tale for jeg var ikke blevet valgt af hans ex, jeg var kun blevet valgt af ham.

Så nej entydigt, sådan ville man ikke svare hvis det var en ex er ikke rigtigt. 

Det er jo en af bagsiderne ved skilsmisse, man kan ikke længere bestemme hvordan det skal foregå hos den anden part, man kan prøve dialog osv man kan ikke bestemme. Men står det grelt til og dialog ikke er muligt kan man underrette.

og så lige sidst, når man får 4000 kr i tilskud fra faren er det fordi det er vurderet han tjener en del mere end mor, så han derfor bidrager lidt mere så det er ikke bare 4000 x 2....

RGN skriver:

Jeg synes nu det var klokkeklart beskrevet i "Mor og meget mere"s tidligere indlæg.

Dertil kommer at ts kan have set sig blind på situationen og så kan det være nødvendigt, at melde dette klart ud.
Naturligvis i en venlig tone, men dette vil jeg også klart mene, at "Mor og meget mere"s indlæg lever op til.

Det er nøgternt, men på inden måde nedladende og det budskab det udtrykker er måske netop hvad ts har brug for, for at kunne se at situationen måske er knap så belastet set udefra.

Igen må jeg erklære mig uenig.