Min kæreste er frustreret over at hans x ikke sørger ordentlig for deres børn. De kører en 4/10 ordning, da han ikke har mulighed for pt. at have dem længere, men det bliver der ændret på efter årskiftet.
Jeg har det svært også ved at være vidne til, hvordan hun er mor. Jeg ved godt det er et sprængfarligt emne, og man her i DK skal være meget varsom med at kommentere på andres måder at håndtere deres egne børn på. Men den er altså gal.. og jeg ved ikke hvordan jeg skal håndtere det! Eller holde det ud, for den sags skyld. Problemet er at hun ikke kan overskue sine børn, sådan som jeg ser det, og hun har meget svært ved at se ud over sin egen næsetip.
De bliver ikke opdraget, får lov at bestemme stort set alt hjemme hos hende (feks om de skal i bad eller ej, redt hår, og andre basale ting) samt at de ikke er klædt ordentlig på ift årstiderne. De går i grimt aflagt tøj (intet imod brugt tøj, men der er en vis grænse for levetid på en H&M trøje!).
Vi har tit fået dem hjem på weekend med ugler i håret, og vi bruger typisk de første 24 timer på at få dem ned i gear, og at det altså er de voksne som bestemmer og sætter dagsordenen.
Socialt fungerer børnene dårligt, kan ikke være i en leg uden der er voksen med, og slet slet ikke i længere tid. De er slet ikke vant til at blive stimuleret, og hvis du spørger dem hvordan deres dag har været, ved de næsten slet ikke hvad de skal svare.
De er curlingbørn, som er vant til at blive underholdt af en Ipad eller et fjernsyn og blive kørt i bil alle steder hen med mor.
Hun kan simpelthen ikke overskue børnene, men vil ikke indrømme det. Og vil på ingen måder tage imod hjælp fra min kæreste ift. økonomi/budget planlægning eller andet.
Hun er på dagpenge, selvom hun har en fin universitetsuddannelse, og har aldrig rigtig arbejdet. Hun er typen der skifter interessefelt hvert halve år/eller indtil noget går hende imod. Hun tåler kritik, rettelser osv. dårligt, og er ikke til at snakke med, da hun så bare lukker af og kommer med kommentarer som "det gider jeg ikke diskutere nu" "det skal du ikke blande dig i" "den kan vi tage senere".
Hvilket også gør det rigtig svært for min kæreste, at prøve at have en dialog med hende om tingene. Han har skam prøvet... flere gange!
Udover det så er hendes opførsel bare barnlig og dum, hun har meget svært overhoved at sige hej til mig når hun kommer for at hente børnene. En gang har hun endda undværet at sige farvel til en af børnene, fordi barnet stod og snakkede med mig, da hun skulle gå. Jeg har ALDRIG gjort hende noget, eller blandet mig i noget af deres hurlumhej, skal det lige siges.
Han betaler et højt bidrag til hende hver måned, så det er ikke penge der burde mangle. Men det er hvad hun påstår, at hun ikke har penge til det ene eller andet, og det er min kærestes skyld at hun står i økonomisk uføre, hver gang han påpeger at pigerne mangler det ene eller andet.
Jeg er ikke en sur bitter kæreste, som ikke kan lide min kærestes x. Og min kæreste er ikke en som er ude på at få sin x 'ned med nakken. Men jeg er træt af hendes fis, og oprigtigt bekymret for de to børn.
Nu er det så kommet for øre, at hun skal ind og have lavet større bryster i næste måned. 
Jeg er bare sådan lidt .. opgivende 
Hvad fanden stiller man op? Børnene mangler vinterjakker (går pt rundt med fleece og en vest udover som jakke), men mor skal have nye bryster?!
Selv siger hun, at det er fordi hun har solgt sin bil (Solgt, fordi hun ikke havde råd til at have den.....) og det er pengene derfra hun bruger.
Jeg har lyst til at skrige "Så tag dig dog sammen kvindemenneske" og ruske noget fornuft og ansvar ind i hovedet på hende.
