giftes uden vielse?

Mor og meget mere skriver:

Hvis han direkte formulerer, at han ikke gider være bundet til dig, er det vel en helt anden snak, I skal have. Så må huskøb og vielse sættes på standby indtil videre. 

Han har ikke formuleret det så direkte, men han har sagt, at han bestemt ikke har behov for at blive gift nogensinde, og han har sagt at de der testamenter, det var da ikke noget vi behøvede gøre i inden vi køber hus - det kunne jo bare blive en gang ved lejlighed (og hvornår kontakter man ellers lejlighedsvis lige en advokat hvis ikke ved huskøb? )

Men ja, det er nok en helt anden snak vi skal have...

Stivdie skriver:

Min drøm har hele tiden været et lille rådhusbryllup med den nærmeste familie, i alt ca 15 personer, så det ville ikke være noget problem for mig.

Nemlig det kan jeg tydelig mærke på dig... også for der jeg tror du skal fortælle din kære mand det så han forstår det her er ikke bare nå nu er vi gift fint fint

modesty skriver:

Hvis jeg var dig, så tror jeg at jeg ville acceptere at I er forskellige mennesker og gør tingene af forskellige årsager. Herhjemme blev vi også kun gift af praktiske årsager, men vi havde alligevel en super dejlig dag med lækker mad og masser af gode venner på en varm sommerdag i vores gård.

Hvis han er frisk på at holde en stille og rolig dag med nærmeste familie og venner og lidt hjemmelavet mad, hvorfor så ikke gøre noget hyggeligt ud af det?

Din løsning synes jeg bærer præg af bitterhed og trods, og jeg synes ikke at det er en fed måde at få papir på hinanden. Så ville jeg helt klart hellere sige til manden at I måtte betale det ekstra for en advokat. Du skal ikke tænkte tilbage på din bryllupsdag med fortrydelse og surhed overfor kæresten.

Du har helt ret i, at min løsning er bitter!  Jeg er forholdsvis romantisk anlagt, og har for flere år siden orienteret kæresten om, at jeg skulle giftes, hvis der bliver friet først - simpelthen fordi det betyder noget for mig. Jeg ville sådan ønske, at han ville gøre dét for mig. Det skal ikke være noget stor, han skal ikke på knæ, der skal ikke være nogen ring, bare han ville bruge et øjeblik på at vælge et tidspunkt og tænke over hvad han ville sige... Hans svar til det var, at piger jo også kunne tage initiativet. 

Men ja, tænker jeg bare skal acceptere, at vi er meget forskellige lige her, og så blive ved at insistere på en advokat til det praktiske. Og så må han jo overveje hvad han helst vil gå på kompromis med, og acceptere, at det kræver en lille smule ekstra af ham, hvis han virkelig gerne vil spare de penge...

B&J skriver:

Nemlig det kan jeg tydelig mærke på dig... også for der jeg tror du skal fortælle din kære mand det så han forstår det her er ikke bare nå nu er vi gift fint fint

Ja, enten må han oppe sig og glæde mig lidt ved at få friet og give mig en hyggelig lille bryllupsdag, eller også må han acceptere at bruge de penge på en advokat... Er også ok med aldrig at blive gift, har efterhånden accepterer, at det er et muligt scenarie...

Stivdie skriver:

Ja, enten må han oppe sig og glæde mig lidt ved at få friet og give mig en hyggelig lille bryllupsdag, eller også må han acceptere at bruge de penge på en advokat... Er også ok med aldrig at blive gift, har efterhånden accepterer, at det er et muligt scenarie...

nemlig.. men syntes nu du skal fortælle ham hvad det betyder for dig

B&J skriver:

nemlig.. men syntes nu du skal fortælle ham hvad det betyder for dig

Ja, næste gang det bliver bragt på bane vil jeg prøve at forklare ham endnu en gang, at det betyder noget for mig, og at jeg ville være ked af at blive gift fordi det er nemt og ikke fordi han har lyst..

Jeg var aldrig blevet gift, hvis jeg havde krævet, at min mand skulle fri til mig. For ham betød brylluppet heller ikke så meget, men han gjorde det gerne for min skyld, men et friere tror jeg aldrig, at jeg havde fået ham til. Han er ikke romantisk, og det ville føles meget akavet for ham at skulle stå og erklære sin kærlighed og fri til mig, så det ville jeg aldrig bede ham om. Jeg ville da gerne have et frieri, men hvor fedt er det lige at få et frieri, når man ved, at manden synes det er akavet og ubehageligt?

Jeg er selv gift af praktiske årsager, så ingen frieri her og havde nok aldrig forventet et. Hverken min mand eller jeg er spor romantiske anlagt eller religiøse så derfor fik vi en borgerlig vielse. Vi har dog levet sammen i mange år uden at være gift hvor vi har ejet egen bolig og haft et barn. Jeg kunne egentlig sagtens have levet sammen som kærester, men sådan som tingene er skruet sammen i vores samfund er man nødt til at være gift eller lave testamente for at passe på sine børn og samlever. Så kun derfor krævede jeg at vi gik på rådhuset da det i min verden gav os den bedste "beskyttelse" i tilfælde af dødsfald. Min mand var egentlig heller ikke interesseret i ægteskab, men når vi nu kunne være enige om det, på det praktiske plan er det en simpel ting at gøre - det er MEGET større at købe hus og få børn sammen!!! Så synes din kæreste skulle tænke på hvad det betyder for hans familie i tilfælde af dødsfald hvis i ikke er gift og du skal måske tilpasse forventerningerne, dvs ingen frieri for sådan er din kæreste bare ikke. Det har INTET betydet for vores liv at være gift, vi er bare sammen som vi plejer :-)

Så se at komme afsted på rådhuset  (vielsen tager ca 5-7 min inkl underskrifter og evt hyggesnak) og i bestemmer jo heldigvis selv hvem og hvor mange (hvis nogen overhovedet) der skal fejre dagen med jer :-)

Janey skriver:

Jeg var aldrig blevet gift, hvis jeg havde krævet, at min mand skulle fri til mig. For ham betød brylluppet heller ikke så meget, men han gjorde det gerne for min skyld, men et friere tror jeg aldrig, at jeg havde fået ham til. Han er ikke romantisk, og det ville føles meget akavet for ham at skulle stå og erklære sin kærlighed og fri til mig, så det ville jeg aldrig bede ham om. Jeg ville da gerne have et frieri, men hvor fedt er det lige at få et frieri, når man ved, at manden synes det er akavet og ubehageligt?

Det er også derfor jeg foreslog, at gå til en advokat. Tænkte at hvis han ikke var interesseret i at være gift med mig, så måtte vi jo sikre os på anden vis... 

Stivdie skriver:

Det er også derfor jeg foreslog, at gå til en advokat. Tænkte at hvis han ikke var interesseret i at være gift med mig, så måtte vi jo sikre os på anden vis... 

Bare fordi han ikke vil fri, betyder det vel ikke, at han ikke vil giftes med dig. Som skrevet: min mand ville aldrig fri til mig, men han ville da gerne giftes med mig, fordi det betød noget for mig, så jeg ser ikke noget lighedstegn mellem frieri og lysten til at være gift. Jeg synes, det virker lidt som om det mere er frieriet end brylluppet, der er vigtigt for dig.

En advokat kan sikre jer næsten lige så godt som et bryllup kan, men der er nogle forskelle som, at I som samlevende skal betale arveafgift, når den ene part dør og, at der ikke er mulighed for at sidde i uskiftet bo ved den ene parts dødsfald.