giftes uden vielse?

Jeg er nok ligesom din mand. Ægteskab for mig har ingen betydning udover at man juridisk er stillet bede i forhold til hus. Så derfor skal vi giftes.

Pikku Myy skriver:

På rådhuset kommer I ikke til at sige ja til at elske og ære hinanden til døden jer skiller. I kommer til at sige ja til at I er indforståede med at binde jer til hinanden i lovens forstand. 

De gange jeg har deltaget i og overværet en borgerlig vielse, var der hvertfald ikke elementer af evighed etc. Begge gange var de glade og nævnte at det var dejligt når mennesker elsker hinanden, men ikke noget endegyldigt og pompøst.

Hvordan lyder det?

Det lyder bedre, at vi bare skal sige ja til, at binde os til hinanden i juridisk forstand.

Det ville nemlig gøre for ondt at skulle sige ja, hvis der er lagt for meget romantik ind i vielsen - når jeg nu ved, at han kun gør det for at spare penge til advokaten...

Moster Lagkage skriver:

Men har du ikke tænkt dig at elske og ære ham til døden jer skiller? For hvis ikke så er det da dumt at købe hus. Man kan sagtens elske hinanden uden at ønske det det store bling bling bryllup. Og ægteskab er nu engang ret praktisk når man skal eje noget sammen, hvert fald den billigste og nemmeste måde. Kan ikke forstå du har et problem med at blive bundet til ham i lovens forstand eller elske og ære ham, for det gør du jo allerede. Og det gør han vel også ved dig, ellers var i jo ikke sammen.

Jo, jeg har bestemt tænkt mig at elske og ære ham til døden, og jeg ville gerne have hele familien med og erklære det for dem også. Ville sådan set gerne have været gift for flere siden - af ren kærlighed og ikke "bare" praktiske årsager 

Problemet for mig er, at en eller anden romantisk vielse ville gøre for ondt på mig, og jeg ville ikke kunne glæde mig på dagen, når jeg ved, at han ikke har lyst til at være min mand, men kun gør det for at slippe for at skulle betale en advokat for at lave et testamente...  Måske er det i virkeligheden lige så meget at skulle høre ham stå at love at elske og ære, når jeg ved han hellere var fri.

Hvis det ikke var fordi jeg insisterede på, at der skal foregå en eller anden form for sikring inden vi køber hus, så ville han bare have købt det uden testamenter eller ægteskab, og så ladet os fortsætte som kærester og håbe på, det ikke gik galt...

Jeg er nok ligesom din mand. Ægteskab for mig har ingen betydning udover at man juridisk er stillet bede i forhold til hus. Så derfor skal vi giftes.

Så tænker jeg, at du også kan forstå min ide om, at undgå vielsen, og så gøre ægteskabet til det helt essentielle, nemlig to underskrifter på et stykke papir. 

Min kæreste har i øvrigt forsøgt flere gange om han ikke kunne tale sig ud af det (at oprette testamenter, ægteskab og generel al form for sikring af hinanden), så han er ikke interesseret i at være juridisk bedre stillet - han gider simpelthen ikke at være bundet til mig, hverken via testamente eller ægteskab, og jeg fatter det ikke, når vi har barn sammen er vi jo bundet til hinanden i al evighed uanset...

Stivdie skriver:

Så tænker jeg, at du også kan forstå min ide om, at undgå vielsen, og så gøre ægteskabet til det helt essentielle, nemlig to underskrifter på et stykke papir. 

Min kæreste har i øvrigt forsøgt flere gange om han ikke kunne tale sig ud af det (at oprette testamenter, ægteskab og generel al form for sikring af hinanden), så han er ikke interesseret i at være juridisk bedre stillet - han gider simpelthen ikke at være bundet til mig, hverken via testamente eller ægteskab, og jeg fatter det ikke, når vi har barn sammen er vi jo bundet til hinanden i al evighed uanset...

Okay sådan havde jeg ikke forstået det du skrev. 

Så kanjeg godt forstå dig. Det er mærkeligt han ikke vil bindes sådan. Hvis det omhandler at han fx har lagt en masse penge af hans i hus eller sådan, så kan han få særeje på det. Det gør vi, da min kæreste har lagt mange penge i huset. 

Stivdie skriver:

Det lyder bedre, at vi bare skal sige ja til, at binde os til hinanden i juridisk forstand.

Det ville nemlig gøre for ondt at skulle sige ja, hvis der er lagt for meget romantik ind i vielsen - når jeg nu ved, at han kun gør det for at spare penge til advokaten...

Jeg ville høre om jeg kunne tage en snak eller skrive en mail til den person der skal vie jer, for jeg oplevede vores bryllup på rådhuset og det borgmesteren sagde som romantisk - blev faktisk overrasket for havde regnet med det bare var en lovformelig del og han talte om kærlighed, og tror han spontant også talte om vores børn fordi den ene sad på skødet under det hele... Kan ikke huske ordene der faldt, men jeg synes de var smukke og sigende for netop det at vi nu havde valgt hinanden også på papiret.

jeg ved ikke om man kan eller ej. men når det betyder meget for dig kunne han så ikke gøre det for din skyld? i kunne jo holde et lille bryllup med de nærmest og evt rådhuset og ringe?...

Stivdie skriver:

Så tænker jeg, at du også kan forstå min ide om, at undgå vielsen, og så gøre ægteskabet til det helt essentielle, nemlig to underskrifter på et stykke papir. 

Min kæreste har i øvrigt forsøgt flere gange om han ikke kunne tale sig ud af det (at oprette testamenter, ægteskab og generel al form for sikring af hinanden), så han er ikke interesseret i at være juridisk bedre stillet - han gider simpelthen ikke at være bundet til mig, hverken via testamente eller ægteskab, og jeg fatter det ikke, når vi har barn sammen er vi jo bundet til hinanden i al evighed uanset...

Hvis han direkte formulerer, at han ikke gider være bundet til dig, er det vel en helt anden snak, I skal have. Så må huskøb og vielse sættes på standby indtil videre. 

Stivdie skriver:

Hej piger, 

Er der nogen af Jer, der ved, om det er muligt at blive gift på rådhuset uden vielse - altså uden at skulle sige ja til hinanden, men kun ved at underskrive papirer?

Min kæreste og jeg vil nemlig gerne købe hus, men jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil skrive under på en kontrakt før jeg er sikret på den ene eller anden måde, hvis der skulle gå hen og ske ham noget.

Min kæreste vil ikke fri til mig på trods af, at han ved det betyder en del for mig, så jeg har hidtil antaget det er fordi, han ikke har lyst til at blive gift. Jeg har derfor foreslået, at vi finder en advokat og får lavet diverse testamenter, krydslivsforsikring osv. Men nu har han så ytret, at ellers så måtte vi da så blive gift på rådhuset, for det var da både nemmere og billigere... 

Lige nu er jeg ret ked af hans udmelding, for mig er et ægteskab mere end noget praktisk, nemt og billigt, så hvis det virkelig er den måde han vil, så har jeg heller ikke lyst til at stå ved det som et ægteskab - dvs Ingen ringe, ikke tage hinandens navne, ikke fortælle familie og venner om det, ingen vielse og sige ja til hinanden... KUN underskrift på et stykke papir! 

Men ved nogen af Jer om det kan lade sig gøre overhovedet? 

Hvis jeg var dig, så tror jeg at jeg ville acceptere at I er forskellige mennesker og gør tingene af forskellige årsager. Herhjemme blev vi også kun gift af praktiske årsager, men vi havde alligevel en super dejlig dag med lækker mad og masser af gode venner på en varm sommerdag i vores gård.

Hvis han er frisk på at holde en stille og rolig dag med nærmeste familie og venner og lidt hjemmelavet mad, hvorfor så ikke gøre noget hyggeligt ud af det?

Din løsning synes jeg bærer præg af bitterhed og trods, og jeg synes ikke at det er en fed måde at få papir på hinanden. Så ville jeg helt klart hellere sige til manden at I måtte betale det ekstra for en advokat. Du skal ikke tænkte tilbage på din bryllupsdag med fortrydelse og surhed overfor kæresten.

B&J skriver:

jeg ved ikke om man kan eller ej. men når det betyder meget for dig kunne han så ikke gøre det for din skyld? i kunne jo holde et lille bryllup med de nærmest og evt rådhuset og ringe?...

 

Min drøm har hele tiden været et lille rådhusbryllup med den nærmeste familie, i alt ca 15 personer, så det ville ikke være noget problem for mig.