Hej piger,
Er der nogen af Jer, der ved, om det er muligt at blive gift på rådhuset uden vielse - altså uden at skulle sige ja til hinanden, men kun ved at underskrive papirer?
Min kæreste og jeg vil nemlig gerne købe hus, men jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil skrive under på en kontrakt før jeg er sikret på den ene eller anden måde, hvis der skulle gå hen og ske ham noget.
Min kæreste vil ikke fri til mig på trods af, at han ved det betyder en del for mig, så jeg har hidtil antaget det er fordi, han ikke har lyst til at blive gift. Jeg har derfor foreslået, at vi finder en advokat og får lavet diverse testamenter, krydslivsforsikring osv. Men nu har han så ytret, at ellers så måtte vi da så blive gift på rådhuset, for det var da både nemmere og billigere... 
Lige nu er jeg ret ked af hans udmelding, for mig er et ægteskab mere end noget praktisk, nemt og billigt, så hvis det virkelig er den måde han vil, så har jeg heller ikke lyst til at stå ved det som et ægteskab - dvs Ingen ringe, ikke tage hinandens navne, ikke fortælle familie og venner om det, ingen vielse og sige ja til hinanden... KUN underskrift på et stykke papir! 
Men ved nogen af Jer om det kan lade sig gøre overhovedet?
Anmeld