Far med til fødsel???

Den er godt nok svær.. I og med at han ikke har ville have hverken dig eller barn siden du var 3 mdr henne, synes jeg ikke bare at han kan forlange at komme med nu, fordi at det passer ham nu!! Derimod har din nye kæreste taget dig vel vidende om at du bærer på en stor gave i maven.. Men samtidig kan jeg synes det var lidt forkert at tage en ny kæreste med, og nægte faren fødslen af sit barn.. Men! Jeg ville personligt have forståelse for det, hvis det var mig der havde meldt kæreste og barn fra, at den fødende ikke ønskede min tilstedeværelse.. Den er godt nok svær.. Aner ikke hvad jeg havde gjort. 

Gør det du føler for og hvad der føles rigtigt... Det er en stor oplevelse, og det skal sådan en klaphat ikke ødelægge for dig/jer.. 

Pøj pøj med det.. 

Anonym skriver:

Er i lidt af et dilemma.. Som jeg håber i måske kan hjælpe mig lidt med. 

Faren og jeg er ikke sammen, og har ikke været det siden jeg var  3 måneder henne, og han har meddelt at han hverken vil have noget med mig eller barnet at gøre. 

Jeg har ingen positive følelser for ham, vil faktisk gå så langt som st sige at jeg hader ham (LANG HISTIORIE) 

men nu, en måned inden fødslen, vil han gerne med til fødslen.. Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. For på den ene side, ville det måske være godt for deres fremtidige forhold? 

Men jeg vil et andet sted bare meget hellere have min kæreste med (fandt ham da jeg var fire måneder henne) 

 

Og har på ingen måde lyst til at han skal se mig i den situation. Eller være nær mig når jeg føder. 

 

Men han vil intet have med barnet at gøre hvis ikke han må komme med til fødslen. Hjælp !!! 

 

For mig er det ret enkelt - din fødsel, så du bestemmer. Hvem der er med til fødslen har ikke noget som helst med barnets liv eftefølgende at gøre. Er sikker på din jordemoder vil sige det samme; at det handler om at du føler dig tryg. Synes det er så barnligt sagt af din fx og bare at forvente og forlange at komme med, er da helt grotesk. Selvfølgelig skal din kæreste med hvis det er sådan du ønsker det. Der er altså ekstraordinære situationer hvor man ikke behøver udøve millimeterdemokrati og en fødsel er en af dem.

Kan godt forstå du har et anstrengt forhold til sådan en person!

Anonym skriver:

Er i lidt af et dilemma.. Som jeg håber i måske kan hjælpe mig lidt med. 

Faren og jeg er ikke sammen, og har ikke været det siden jeg var  3 måneder henne, og han har meddelt at han hverken vil have noget med mig eller barnet at gøre. 

Jeg har ingen positive følelser for ham, vil faktisk gå så langt som st sige at jeg hader ham (LANG HISTIORIE) 

men nu, en måned inden fødslen, vil han gerne med til fødslen.. Og jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. For på den ene side, ville det måske være godt for deres fremtidige forhold? 

Men jeg vil et andet sted bare meget hellere have min kæreste med (fandt ham da jeg var fire måneder henne) 

 

Og har på ingen måde lyst til at han skal se mig i den situation. Eller være nær mig når jeg føder. 

 

Men han vil intet have med barnet at gøre hvis ikke han må komme med til fødslen. Hjælp !!! 

 

Min holdning er at under fødslen er det eneste tidspunkt man må være 100% egoistisk!! 

Der er SÅ vigtigt at du føler dig tilpads og tryg ved de mennesker der er omkring dig 

Anonym skriver:

Tak. 

Jeg høre rigtig meget fra ham at jeg bare er en kælling som ikke ønsker han skal bære en del af barnets liv hvis ikke jeg vil ofre mig og lade ham overvære fødslen live, han vil også have lov at tage imod. Og hvis ikke jeg gør det, så er det mit valg, og så ønsker jeg ikke at samarbejde. 

Øv jeg hader det her 

 

En fødsel er en utroligt privat ting - det var det ihvertfald for mig. Man er presset og sårbar og har ondt og har brug for omsorg og støtte og ikke et - undskyld udtrykket - dumt svin, der kun er interesseret i sig selv og sine egne behov.

Jeg ville forklare ham at han er velkommen til at være den første der kommer ind og ser babyen, men fødslen drejer sig faktisk ikke om babyen, men om dig og med den opførsel han lægger for dagen, har du ikke brug for ham til fødslen.

Hvorfor vil han overhovedet med til den fødsel? Hvad er hans begrundelse...? Hvis han er så ligeglad med barnet, at han er klar til at opgive det, hvis ikke han kommer med, så forstår jeg overhovedet ikke, at han insisterer sådan på det.. Er det for at se, hvor langt han kan presse dig?

Syns han lyder meget ubehagelig og hans opførsel er tåkrummende.

En fødsel er enormt privat og man er enormt sårbar og udstillet i situationen.. Jeg synes under ingen omstændigheder, du skal lade ham komme med og slet ikke med de "argumenter" han kommer med. 

Ønsker dig held og lykke med det hele.. Håber du finder den bedste løsning for dig og barnet, ikk for nogen andre 

Igen, han ved ikke min kæreste skal med, men han har været der siden nærmest starten, og hjulpet og støttet mig hele vejen. 

Min x har truet med alke mulige ting, og bedt mig overveje sen abort flere gange, sidst han spurgte og sagde han nok skulle betale var i uge 20, jeg hader ham. Har det så svært med at han skulle se mig sådan. 

Har ingen andre at tage med end min nye kæreste. 

Øh mon ikke han finder ud af at din kæreste har været med til fødslen, når han kommer ind på stuen bagefter og ser, at han er der?  Du kan i det mindste være ærlig! Ikke fedt at starte forældreskabet op med en stor fed løgn. Hvem gavner det lige?

Anonym skriver:

Jeg forventer ikke du forstår, hvis ikke du selv har stået med en mand man har været sammen med i to år, han ønsker et barn inden han bliver for gammel, man går med til det og pludselig efter 14 uger ønsker han det ikke alligevel, man bliver smidt ud af ens hjem, man får besked om at kom til at knalde ved siden af for en måned siden, og han har fået klamydia, og tær så godt fortælle det efter vi er gået fra hinanden... Derefter bede mig i uge 17 omat tage med til Sverige og få en abort, og true med at selv komme og fjerne det hvis ikke jeg går med til det. 

At min bedste ven gennem 8 år og jeg bliver forelsket har hjulpet mig meget, og han har bare været der for mig igennem det hele. Lege far? Ja han har været med til scanning og jm fordi faren ikke ville. 

 

Nu vil han pludselig gerne, men om du vil det eller ej, så hader jeg ham. Han er et ondt koldt menneske . Det var han IKKE da  vi var sammen! Havde heller ikke tegnet med det her, men havde jeg vidst dette inden uge 11, så havde jeg sku nok fået en abort. Det valg havde jeg ikke. Jeg har ikke valgt ham. Jeg har valgt mit barn. Og ikke at gå med til at få abort i uge 17 ! 

Som jeg skrev til dig, så lyder han som en spade der højst sandsynligt ikke vil med til fødslen alligevel. 

Og som jeg også skrev: så skal du selvfølgelig være tryg til fødslen og hvis du ikke kan det med ham!- jamen så skal han jo bare ikke med.

Men derfor kan jeg godt forstå hvis en eks godt vil med til en fødsel af sit barn (nu er din ex så lidt af en idiot) og jeg kan godt forstå hvis man vil have det anstrengt med at en anden mand har fået lov til at komme til fødslen. 

Du skriver han har været din ven i 8 år - men derfor synes jeg stadig det er meget hurtigt at få lov til at overtage far rollen. Der er stor forskel på at være venner og kærester - og især hvis der kommer en baby så tidligt i forholdet.

Personligt ville jeg ikke indlede et nyt forhold, og gjorde jeg, ville jeg kun date og ikke involvere ham så meget af hensyn til barnet. 

Har far til barnet været sød og fantastisk i begge år i har været kærester?