Stolt Mor skriver:
Tja jeg ved ikke hvor jeg skal starte!
Hmm, tja!
Mit barn er 2 år og 2 mdr , synes ikke vi kan hygge med ham, han er faktisk så irritere og høre næsten aldrig efter ! Han er så stædig !
vi var på ferie i 5 uger , i alle de uger har det så være irriterende, vi kan aldrig gå en tur uden af bekymre ham, vi siger vi gå stille og rolig uden at løbe der er biler og masse folk! Men nej han løbe og løber mens vi råber og kalder på ham, folk glor på os og jeg føler pinlig!
Når vi er på Resturant og sidder og spise vil han ikke og vil bare gå rund , vi taler med ham og siger nej vi skal spise nu! Nej han skriger og græder ! 
Sådan har være i ferie ! Ikke noget med at hygge grine !
bare råbe skrig skælde ud! Og jeg har altså fået hovedepinde!
Nu er vi tilbage og herhjemme er det sammen. Vi kan ikke sidde sammen og tegne han sidder i 2 min så gider han ikke .... Kan ikke finde ud af at hygge med ham uden han ikke høre efter ! Han vil gøre det han vil lege med fars pc , lege med forældres ting!
han har millioner af legetøj !
Hvordan er jeres børn i den alder ! Pleas hjælp mig!
Lige den alder er selvstændighedsfasen hvor de kan være meget egenrådige. Det kommer sandsynligvis til at vare et års tid endnu, så det er med at komme i gang med at finde en løsning hvor familien kan rumme alles behov. 
Nogle unger har bare mere krudt i røven end andre, og nogle unger er mere viljestærke end andre. Hvis jeg var jer, ville jeg prøve at kigge på hvordan I selv håndterer situationerne. Bliver I vrede og skælder ud? Frustrerede? Kan han se og mærke på jer at I er trætte af ham? Hvis svaret er ja, så er det jo bare med til at gøre ham endnu mere trodsig og på tværs. Intet barn synes det er rart at forældrene har modstand mod dem. De bliver ofte meget mere velvillige hvis man giver dem et smil og prøver at gøre noget sjovt ud af en ellers øv situation.
Jeg siger selvfølgelig ikke at I skal tolerere enhver opførsel med et smil, men prøv at indrette jeres liv efter ham - til en vis grad naturligvis. I stedet for at gå ud og spise, så tag take away med i en park. Hvis han insisterer på at løbe rundt, så sig til ham at han må sidde i klapvognen hvis ikke han kan gå ordentligt. I stedet for at tegne, så gå på legepladsen. I kan ikke forvente at hans personlighed indretter sig efter jer.
I kan selvfølgelig godt opdrage på ham. Hos os har det virket med konsekvensen - som f.eks ovenstående - hvis ikke du kan gå her ved siden af os, så må du sidde i klapvognen. Eller et valg mellem to muligheder: Vil du have agurk eller gulerod? Du kan ikke få andet. Men I skal ikke regne med at han bliver et lille englebarn - for det er han bare ikke, han er en krudtugle. 