Det er sådan en skøn alder... NOT!

Jeeeeezus, hvor er vi trætte i hovederne herhjemme  Alt er bare en "diskussion" hvor ham den lille kører sig selv helt op i en spids  "Se, en kran skat" "NEEJ DET ER iKKE EN KRAAAN!!!!!" Og så ruller den og han går helt i selvsving og kan sågar ende i grådlignende hysteri...  Åh gud... Og det er bare med ALT.  Han kan blive sur over at vi taler sammen, at vi skal ud og gå (selvom han lige har sagt han gerne vil med ud) at han skal have tøj på osv... Det er godt nok tungt.. 

Og putningen som ellers har kørt smertefrit i lang tid, er blevet til først 20min hygge med bog osv og derefter 1 times hysterisk anfald af gråd, skrig og kasten med ting før han endelig slapper af i kroppen og ligger sig til at sove. Og det er vel og mærke både til middag og til aften! Og vi har prøvet 100 forskellige tidspunkter og med og uden middagslur - ingen forskel. 

Det er som om han slet ikke kan finde ro i sin krop mere. Han har hele tiden travlt med et eller andet irrelevant, som han bruger energi på at være sur over. Fx hvis der er noget på tallerknen han ikke kan lide, i stedet for at lade det være, så spytter han, kaster med det og bliver vildt sur, selvom vi siger det er okay og han bare kan spise de andre ting. Han KAN bare ike flytte fokus fra det han er sur over. Det er så opslidende at se på dag ud og dag ind....  Vi mister totalt lysten til at gå ud og gøre noget hyggeligt fordi vi bare VED at det vil ende i et flip over at gyngen fx lige er optaget, han ikke kan få en is når vi går forbi ishuset osv. 

Hvad pokker gør man?  Han er 2,9...

Det lyder meget bekendt!! Min søn er 2,10 og har også sine "stunder"..
Især putningen er noget rod.. Men det er ved at blive bedre - nu tager det kun en time

Nå, men siden at jeres også er således, må det jo være en fase (please Gud, please....)

Men ja - det sutter seriøs r*v når alt bare er galt hele tiden...

Mor11 skriver:

Jeeeeezus, hvor er vi trætte i hovederne herhjemme  Alt er bare en "diskussion" hvor ham den lille kører sig selv helt op i en spids  "Se, en kran skat" "NEEJ DET ER iKKE EN KRAAAN!!!!!" Og så ruller den og han går helt i selvsving og kan sågar ende i grådlignende hysteri...  Åh gud... Og det er bare med ALT.  Han kan blive sur over at vi taler sammen, at vi skal ud og gå (selvom han lige har sagt han gerne vil med ud) at han skal have tøj på osv... Det er godt nok tungt.. 

Og putningen som ellers har kørt smertefrit i lang tid, er blevet til først 20min hygge med bog osv og derefter 1 times hysterisk anfald af gråd, skrig og kasten med ting før han endelig slapper af i kroppen og ligger sig til at sove. Og det er vel og mærke både til middag og til aften! Og vi har prøvet 100 forskellige tidspunkter og med og uden middagslur - ingen forskel. 

Det er som om han slet ikke kan finde ro i sin krop mere. Han har hele tiden travlt med et eller andet irrelevant, som han bruger energi på at være sur over. Fx hvis der er noget på tallerknen han ikke kan lide, i stedet for at lade det være, så spytter han, kaster med det og bliver vildt sur, selvom vi siger det er okay og han bare kan spise de andre ting. Han KAN bare ike flytte fokus fra det han er sur over. Det er så opslidende at se på dag ud og dag ind....  Vi mister totalt lysten til at gå ud og gøre noget hyggeligt fordi vi bare VED at det vil ende i et flip over at gyngen fx lige er optaget, han ikke kan få en is når vi går forbi ishuset osv. 

Hvad pokker gør man?  Han er 2,9...

Jeg kom til at grine over det med kranen, det kunne være kommet ud af min søns mund (2,10).

Det lyder meget som herhjemme, bortset fra at putning tager tid, men uden hys-anfald, han vil bare gerne snakke.

Jeg ved ikke hvad man gør, ud over selvfølgelig at bevare roen og prøve at snakke med ham om hans frustrationer, prøve at komme med konstruktive alternativer o.s.v...

Prøver at lade være med at blive sindssyg og venter på at det går over?

Røverdatter skriver:

Det lyder meget bekendt!! Min søn er 2,10 og har også sine "stunder"..
Især putningen er noget rod.. Men det er ved at blive bedre - nu tager det kun en time

Nå, men siden at jeres også er således, må det jo være en fase (please Gud, please....)

Men ja - det sutter seriøs r*v når alt bare er galt hele tiden...

Præcis! Der er konstant noget galt. Han kan pludselig heller ikke lide noget som helst aftensmad  Og han har ellers altid været typen der hoppede i stolen af glæde når der skulle spises, ligegyldigt menuen. Det er så gået over må man sige. 

Og så spytter han! Åh jeg er ved at få spat a det.. Hvad pokker giver man af konsekvens overfor spytteri? Kan jo ikke tage hans mund fra ham  

Åh jeg føler med dig. Vores dreng er lige kommet ud af den periode, han er næsten 4 år. Damn, når det var værst, overvejede jeg seriøst om han fejlede et eller andet fordi storesøsteren aldrig var sådan. Men der er lys for enden, Det bliver bedre! Selv om det er svært at se når man står i det. Her hjalp det nogengange hvis vi skulle noget at vi alle sammen lovede hinanden hjemmefra at man ikke måtte blive sur. Mor må ikke blive sur, og far må ikke blive sur og x må ikke blive sur og y må ikke blive sur, og vi skal alle sammen lytte hvis nogen siger noget. Og så hjalp tydelige korte beskeder også. Feks havde jeg det med at sige 'vil du være sød at ta sko på' og så gik han ofte helt agurk fordi det kunne han ikke og det ville han ikke og skrig og skrål og jeg blev selv irriteret og stædig. Og så begyndte jeg i stedet at sige Jeg vil ha du ta'r sko på nu. Og så var det som om han tog det mere roligt for der var ikke noget spørgsmål eller utydelighed i det. Jeg vil ha du går pænt. Jeg vil ha at du tier stille og lægger dig til at sove nu. Osv. Og så har det også hjulpet enormt meget at lytte til ham, virkelig lytte på hvad han havde at sige og fortælle. Nu hvor vi ikke bruger så lang tid på at diskutere og skabe os er vi blevet meget tættere og hyggestunderne er hyggeligere. :-)

Sådan er Rose også! Hun er 2,10. Må indrømme vi ER blevet sindssyge! lol Fuck det er en hård alder! Jeg troede kolik var hårdt. Derefter alderen 1-2. Så den spæde trodsalder-start. Men alt  blegner i forhold til denne "Kan selv, vil selv, men så alligevel ikke, og dog lidt alligevel"-alder. I går tog det 2,5 time før hun sov, hvilket indebar gråd fra både hende og jeg  Hende, fordi hun ikke ville blive i sengen, mig fordi 2,5 timers "kamp" altså bare er cirka 2 timer for meget!

Også bare sådan noget som vi ikke kan føre en samtale nogen gange. Vi bruger meget energi på at lære hende, at hun skal respektere lige at vente, når vi taler sammen, men den fiser bare ikke ind. I går brugte jeg en halv time på at fortælle noget. Burde tage 2 min

Noget ala:

Mig: Ej, i går så..
Rose: Mig se fjernsyn!
Mig: Nej Rose, først i aften. Nå men i går så
Rose: Fjernsyn NU!
Mig: Nej Rose. Og jeg taler lige med far. I går, da jeg var...
Rose: Mig se fjernsyn!!

Og sådan fortsætter det. Og hun får ikke sin vilje. Og hun ved det godt. Men hun er så skide stædig hun bliver ved!

Nå, det var meget jeg fik skrevet, tror der var nogle frustrationer der skulle ud. Pointen er: Tror det er alderen!

modesty skriver:

Jeg kom til at grine over det med kranen, det kunne være kommet ud af min søns mund (2,10).

Det lyder meget som herhjemme, bortset fra at putning tager tid, men uden hys-anfald, han vil bare gerne snakke.

Jeg ved ikke hvad man gør, ud over selvfølgelig at bevare roen og prøve at snakke med ham om hans frustrationer, prøve at komme med konstruktive alternativer o.s.v...

Prøver at lade være med at blive sindssyg og venter på at det går over?

Det er meget svært at undgå sindssyge synes jeg 

Jeg synes virkelig vi prøver at give alternativer og flytte hans fokus fra det han pludselig bliver sur på, men hvis han først er startet så kan han slet ikke glemme det igen. Han har også helt mistet evnen til at slappe af. Både i klapvogn, på stolen og i sengen kejter han rundt. Fx styrtede han ned fra højstolen 2gange i formiddags mens han egentlig bare skulle sidde og lige have lidt mad....  

Mor11 skriver:

Jeeeeezus, hvor er vi trætte i hovederne herhjemme  Alt er bare en "diskussion" hvor ham den lille kører sig selv helt op i en spids  "Se, en kran skat" "NEEJ DET ER iKKE EN KRAAAN!!!!!" Og så ruller den og han går helt i selvsving og kan sågar ende i grådlignende hysteri...  Åh gud... Og det er bare med ALT.  Han kan blive sur over at vi taler sammen, at vi skal ud og gå (selvom han lige har sagt han gerne vil med ud) at han skal have tøj på osv... Det er godt nok tungt.. 

Og putningen som ellers har kørt smertefrit i lang tid, er blevet til først 20min hygge med bog osv og derefter 1 times hysterisk anfald af gråd, skrig og kasten med ting før han endelig slapper af i kroppen og ligger sig til at sove. Og det er vel og mærke både til middag og til aften! Og vi har prøvet 100 forskellige tidspunkter og med og uden middagslur - ingen forskel. 

Det er som om han slet ikke kan finde ro i sin krop mere. Han har hele tiden travlt med et eller andet irrelevant, som han bruger energi på at være sur over. Fx hvis der er noget på tallerknen han ikke kan lide, i stedet for at lade det være, så spytter han, kaster med det og bliver vildt sur, selvom vi siger det er okay og han bare kan spise de andre ting. Han KAN bare ike flytte fokus fra det han er sur over. Det er så opslidende at se på dag ud og dag ind....  Vi mister totalt lysten til at gå ud og gøre noget hyggeligt fordi vi bare VED at det vil ende i et flip over at gyngen fx lige er optaget, han ikke kan få en is når vi går forbi ishuset osv. 

Hvad pokker gør man?  Han er 2,9...

Jeps der bar vi været fe sidst 4 mdr Ella er kun 2,5 år.

SKØN ALDER

Janne T. skriver:

Sådan er Rose også! Hun er 2,10. Må indrømme vi ER blevet sindssyge! lol Fuck det er en hård alder! Jeg troede kolik var hårdt. Derefter alderen 1-2. Så den spæde trodsalder-start. Men alt  blegner i forhold til denne "Kan selv, vil selv, men så alligevel ikke, og dog lidt alligevel"-alder. I går tog det 2,5 time før hun sov, hvilket indebar gråd fra både hende og jeg  Hende, fordi hun ikke ville blive i sengen, mig fordi 2,5 timers "kamp" altså bare er cirka 2 timer for meget!

Også bare sådan noget som vi ikke kan føre en samtale nogen gange. Vi bruger meget energi på at lære hende, at hun skal respektere lige at vente, når vi taler sammen, men den fiser bare ikke ind. I går brugte jeg en halv time på at fortælle noget. Burde tage 2 min

Noget ala:

Mig: Ej, i går så..
Rose: Mig se fjernsyn!
Mig: Nej Rose, først i aften. Nå men i går så
Rose: Fjernsyn NU!
Mig: Nej Rose. Og jeg taler lige med far. I går, da jeg var...
Rose: Mig se fjernsyn!!

Og sådan fortsætter det. Og hun får ikke sin vilje. Og hun ved det godt. Men hun er så skide stædig hun bliver ved!

Nå, det var meget jeg fik skrevet, tror der var nogle frustrationer der skulle ud. Pointen er: Tror det er alderen!

Stædig er ordet! Ligesom din Rose, så ved min også udmærket hvad man må og ikke må (han er mega bestemmer i dp og "skælder" de andre børn ud hvis de gør noget forkert)  Og han ved også udemærket at når han bliver puttet, så skal han sove og vi giver os ikke osv. Men han bliver stadig bare ved og ved og ved og kører sig selv højere og højere op. 

Puha.

hvordan går det i øvrigt med Rose og putning? Er det stadig en balance ift hendes sensitivitet eller er det bare ren trods nu?  

Mor11 skriver:

Stædig er ordet! Ligesom din Rose, så ved min også udmærket hvad man må og ikke må (han er mega bestemmer i dp og "skælder" de andre børn ud hvis de gør noget forkert)  Og han ved også udemærket at når han bliver puttet, så skal han sove og vi giver os ikke osv. Men han bliver stadig bare ved og ved og ved og kører sig selv højere og højere op. 

Puha.

hvordan går det i øvrigt med Rose og putning? Er det stadig en balance ift hendes sensitivitet eller er det bare ren trods nu?  

Synes det kan være svært at fokusere på det er godt de bliver selvstændige

Jamen vi har lige haft en periode hvor det gik fantastisk, under 10 minutter. Det er efter hun har droppet middagslur. Men nu er det gået lidt i hårdknude igen. Men jeg tror det skyldes luren. Her efter ferien har hun sovet til middag hver anden dag i VS, og det er de dage det er gået dårligt. Så i dag har vi bedt dem helt droppe den lur