Jeg er rystet....(Meget langt!)

Tak for alle jeres svar... jeg er ør i hovedet og træt og ser forhåbentligt mere klart i morgen... jeg tror det er nødvendigt at nævne hans misbrug og lover en opdatering på hvad jeg vil gøre og en opdatering efter på mandag....

Ville ikke gå igen uden at sende et kram

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ekstremt sårbar i denne tid, så håber ikke at nogen af jer vil dunke mig oven i hovedet - men hvis i synes det er mig der er helt galt på den, så skriv det i en god tone. Jeg ber jer vise den respekt for mig.

Apropos respekt, jeg er blevet chokeret og rystet i min grundvold. Nogle vil måske mene det er en bagatel....
Det her bliver langt, og undskyld hvis det er rodet….

Jeg har været alene med min søn i to år. I de to år har min søn knap nok set sin far. Jeg har opfordret til en fast aftale siden vi gik fra hinanden - så vi ligesom begge har mulighed for at komme videre, og endnu vigtigere - så vores søn mærker os begge tæt på livet.

Alt er slet ikke gået som min forventning/forhåbning. Min eks har misset aftaler, undladt at dukke op. I marts sidste år aftalte vi en ordning der hed sig hver tredje weekend og én fast dag om ugen. Da den første dag kom - en onsdag - dukkede faren ikke op. Ikke nok med det udeblev han i to en halv måned. Siden da er alt gået over gevind....



Når han endelig ser sin søn er det fyldt med betingelser - at han må være i vores lejlighed, at jeg skal sørge for dit og dat (ikke blot skiftetøj - men ALT.. skal cykle vores søn frem og tilbage til ham, hvis han ikke er i vores lejlighed, osv osv...) Og vores søn har nok overnattet med ham ca. 5 gange på 2 år.

(inden jeg fortsætter skal det siges at jeg søgte fuld forældremyndighed sidste år i juni, men droppede det igen, eftersom faren begyndte at ville se vores søn rigtig meget igen. to-fire uger efter jeg droppede myndigheds-sagen holdte han sig væk .. igen..)

Min drengs far ryger hash dagligt - han har været misbruger i ca. 17 år med få pauser,(han er nu 35 år) og jeg har forsøgt for så vidt muligt at være imødekommen over for hans forslag til samvær på trods af dette (da jeg har en ret klar idé om at han ikke ryger i drengens nærvær). Siden jeg har fået kæreste for et halvt år siden er han gået "amok". Pludselig - efter endnu en pause på to måneder - vælger han i slutningen af maj måned i år at ville lave en samværsaftale.

Hver torsdag i to timer efter børnehave skal de se hinanden. Jeg går med til det, da jeg selvfølgelig ser at vores søn ser sin far hvis dette er noget han/de ønsker. Jeg konkluderer at ethvert barn da har lyst til at se sin far…

De ser hinanden hver torsdag fire uger i træk - MEN så kommer femte torsdag. Jeg er i den anden ende af byen da jeg (tyve minutter over afhentningstidspunkt i børnehaven) får en sms "jeg må melde afbud pga. regn. Jeg synes ikke vi kan byde ham at være uden for i regnen".. Jeg måber. Børnehaven lukker om 1 time og jeg har ikke cykel, så må tage offentlig transport. Jeg når lige præcis at hente vores søn fem min før de lukker.

Herfra kontakter faren mig ikke mere. To måneder går og nu er vi så i august i år. Jeg vælger at søge fuld forældremyndighed da jeg ikke mener det er til vores barns bedste (både nu og i fremtiden) at kommunikationen er sådan her mellem os - og at faren er utilregnelig...vores hverdag (og beslutningerne heraf) glider ikke, når han ikke er stabil..

Efter at have søgt får jeg pludselig kontakt fra faren om at NU vil han se ham igen, og er endnu klar til at ses hver torsdag. Jeg giver ham lov (i denne periode, og stadigvæk - er jeg blevet ekstremt stresset pga studiestart og alt det med den kommende sag..) til at se sin søn igen. De ses én torsdag og han skriver så i weekenden at fremover vil han se sin dreng mandag til tirsdag (en overnatning) og torsdag HVER UGE.... Det kan jeg selvfølgelig ikke gå med til.

Jeg er helt sikker på at alt dette bunder i, at jeg søger forældremyndigheden og at vi har et kommende møde i statsforvaltningen.

Han vælger så at komme om mandagen alligevel (selvom jeg ikke er med på aftalen) netop som jeg er ved at hente min søn, står han der i døren og vil ha ham. Jeg lader dem være sammen i to timer.

Nå, men han kommer så ikke den efterfølgende torsdag... Så sker der så det... Og nu kommer den chokerende del.

Jeg skriver til faren for at komme til kompromis omkring samvær (han vil pludselig gerne have fast samvær efter to år... igen - tror det er pga forældremyndigheds sagen, for det samme skete jo sidste år)... Jeg foreslår én overnatning i uge - hvilket er en kæmpe opgradering fra sidst - foreslår hver onsdag til torsdag... Han vil ikke være med til aftalen fordi han mener jeg bestemmer det hele. Det er af princip. Jeg skriver at så skal han ikke hente ham idag (onsdag/ i går). fem minutter senere får jeg sms'en "Jeg er i børnehaven nu!"... intet andet... Vi har ingen fast aftale - jeg har ikke sørget for skiftetøj. Han bryder loven - han må ikke bare hente sin dreng, når drengen har bopæl hos mig og vi ingen aftale har.....

Jeg bryder sammen. På baggrund af de sidste par dages sms'er fra ham op til i går/onsdag er jeg bange. Han har været truende over for mig. Kaldt mig forvirret og kaldt det for en krig. Han har endda brugt ordet samværssabotage selvom jeg altid er gået på kompromis med ham - altid har prøvet at imødekomme ham.

Jeg ringer til børnehaven, de kan intet gøre da vi har fælles forældremyndighed - de må ikke. Han må til gengæld ikke bare hente sin dreng, men det har de ikke bemyndigelse til at stå imod....

Jeg bryder endnu mere sammen - får faren i røret.. Han er angst i stemmen, prøver at være rolig og siger ting som "hør hvor rolig jeg er" "slap af ******" og "rolig nu ******, rolig nu" og "Jeg har ret til at se min dreng" og alt muligt andet...... Han lyder meget syg og jeg kan høre hans vrede.. Kan genkende den fra vores on/off forhold tidligere..

Jeg får sms'er fra ham om at de går på legeplads og at jeg udøver samværssabotage.

Han ringer mig op. Jeg siger med gråd i stemmen "du er velformulerende, og velargumenterende..." han afbryder "ja - det er hvad du er oppe imod ******" Jeg er SÅ SKIDE HAMRENDE ked af det.. Alt i mig ryster. Er aldrig blevet behandlet sådan før, og undgår så vidt muligt drama i mit liv. Og midt i alt det her, står vores tre årige dreng. Uskyldig, sød og intetanende...

Min søn kommer hjem igen (min veninde henter ham). Han er ble fri hos mig og i børnehaven, men har haft ble på med faren - og lorten er størknet ind... Han er i forvejen forkølet, men faren har ladet ham gå rundt uden bukser på... Jeg vasker ham under bruseren og vi fortsætter aften rutinerne som vi plejer. Han hygger med min kæreste uden for (de har knyttet meget tæt bånd) mens jeg snakker med min veninde..

Jeg er pludselig bange for faren - for hvad han kan finde på.. Har i lang tid haft fornemmelsen af at han er psykisk syg, men har ikke turde tænke det igennem...

På mandag skal vi til møde i Statsforvaltningen om fuld forældremyndighed (det første vejledningsmøde)... Jeg vil gå hele vejen. Jeg har allerede skaffet advokat hvis det kommer så langt....



Undskyld Baby.dk har bare haft brug for luft... Er stadig ekstremt rystet over i går. Er på grådens rand konstant og frygter for om han kan tage ordentlig vare på vores søn.. frygter for hans veltalenhed i en evt. retssag og om han vil manipulere med myndighederne.... Men jeg må bare være stærk…

TUSIND MANGE TAK FORDI DU HAR LÆST MED....... Har i nogen råd til sådan et møde? Har i prøvet noget lignende...?

ÅH hvor jeg desværre kender det du er velkommen til at skrive privat hvis du ønsker

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar... jeg er ør i hovedet og træt og ser forhåbentligt mere klart i morgen... jeg tror det er nødvendigt at nævne hans misbrug og lover en opdatering på hvad jeg vil gøre og en opdatering efter på mandag....

Skriv ALT ned,  aftaler i har lavet der ikke er overholdt, det at han henter sin søn uden varsel og få børnehavens ord på det også

alt muligt held og lykke, synes d klarer det flot

En update... prøver at gøre den kort

først og fremmest, så TAK for alle jeres beskeder.. det hjælper virkelig meget med den støtte i har udvist her, og de gode råd jeg har fået.. og tak til dem der har givet mig sparket ift. hans misbrug!

Jeg har haft en okay dag i dag, hvor jeg mødtes med veninde og hendes søn.... Mig, min kæreste og hende fik en rigtig god snak mens drengene legede... hun er meget god til at formidle følelser, så hun gav mig forslag til nogle andre vendinger og til hvordan jeg undgår at blive alt for følelsesmæssigt påvirket under samtalen, men derimod forsøge på bedste vis at forholde mig nogenlunde objektiv....


Jeg har en bedre fornemmelse i maven for, hvad der er den helt konkrete grund til at jeg søger.... faktum er at jeg har haft det fulde ansvar for vores søn i to år, og faren har meget simpelt ikke været der.. De gange han har været der, har det været når det har passet ind for ham, og altid med betingelser og undtagelser....

Derudover er vores kommunikation helt hen i vejret, og fuldstændig eskaleret det sidste stykke tid - det kan umuligt være godt for vores dreng...

her kommer så noget som jeg føler dybt inde i mig.. jeg er meget utryg ved at inddrage og kontakte faren i forhold til beslutninger der vedrører vores søn.. jeg mener ikke han er i stand til at sætte sønnens behov først, og dette især på grund af den ustabilitet han har vist... hertil kommer det at jeg føler mig chikaneret af ham, han ændrer adfærd pludseligt over for mig, og jeg ved ikke "hvor han står".....

Jeg er også utryg idet jeg har en stærk fornemmelse af , at han er syg.. jeg er ikke i position til at kunne bedømme om han har en psykisk lidelse, men jeg mærker enorm ustabilitet i hans psyke og en meget svingende måde at være på.. (hvis de ønsker yderligere uddybning efter dette, vil jeg fortælle om misbruget, som jeg højst sandsynligt vil fortælle om.. problemet er at jeg faktisk ikke kan vide mig sikker på om han nu stadig er misbruger - dog har min gode veninde stødt tilfældigt ind i ham på hvor han har røget joints osv. de sidste uger). Dette kan jeg selvfølgelig ikke byde vores søn.. det er absolut ikke til hans bedste..


hvad synes i? jeg mærker at jeg får større ro indeni, i morgen tager vi ud i det grønne/blå og jeg prøver at få clearet my mind, og få slappet af.... på søndag skal jeg mødes med min veninde (og bisidder ved mødet) og tale det hele igennem igen..

Hvordan gik det i går?

Anonym skriver:

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ekstremt sårbar i denne tid, så håber ikke at nogen af jer vil dunke mig oven i hovedet - men hvis i synes det er mig der er helt galt på den, så skriv det i en god tone. Jeg ber jer vise den respekt for mig.

Apropos respekt, jeg er blevet chokeret og rystet i min grundvold. Nogle vil måske mene det er en bagatel....
Det her bliver langt, og undskyld hvis det er rodet….

Jeg har været alene med min søn i to år. I de to år har min søn knap nok set sin far. Jeg har opfordret til en fast aftale siden vi gik fra hinanden - så vi ligesom begge har mulighed for at komme videre, og endnu vigtigere - så vores søn mærker os begge tæt på livet.

Alt er slet ikke gået som min forventning/forhåbning. Min eks har misset aftaler, undladt at dukke op. I marts sidste år aftalte vi en ordning der hed sig hver tredje weekend og én fast dag om ugen. Da den første dag kom - en onsdag - dukkede faren ikke op. Ikke nok med det udeblev han i to en halv måned. Siden da er alt gået over gevind....



Når han endelig ser sin søn er det fyldt med betingelser - at han må være i vores lejlighed, at jeg skal sørge for dit og dat (ikke blot skiftetøj - men ALT.. skal cykle vores søn frem og tilbage til ham, hvis han ikke er i vores lejlighed, osv osv...) Og vores søn har nok overnattet med ham ca. 5 gange på 2 år.

(inden jeg fortsætter skal det siges at jeg søgte fuld forældremyndighed sidste år i juni, men droppede det igen, eftersom faren begyndte at ville se vores søn rigtig meget igen. to-fire uger efter jeg droppede myndigheds-sagen holdte han sig væk .. igen..)

Min drengs far ryger hash dagligt - han har været misbruger i ca. 17 år med få pauser,(han er nu 35 år) og jeg har forsøgt for så vidt muligt at være imødekommen over for hans forslag til samvær på trods af dette (da jeg har en ret klar idé om at han ikke ryger i drengens nærvær). Siden jeg har fået kæreste for et halvt år siden er han gået "amok". Pludselig - efter endnu en pause på to måneder - vælger han i slutningen af maj måned i år at ville lave en samværsaftale.

Hver torsdag i to timer efter børnehave skal de se hinanden. Jeg går med til det, da jeg selvfølgelig ser at vores søn ser sin far hvis dette er noget han/de ønsker. Jeg konkluderer at ethvert barn da har lyst til at se sin far…

De ser hinanden hver torsdag fire uger i træk - MEN så kommer femte torsdag. Jeg er i den anden ende af byen da jeg (tyve minutter over afhentningstidspunkt i børnehaven) får en sms "jeg må melde afbud pga. regn. Jeg synes ikke vi kan byde ham at være uden for i regnen".. Jeg måber. Børnehaven lukker om 1 time og jeg har ikke cykel, så må tage offentlig transport. Jeg når lige præcis at hente vores søn fem min før de lukker.

Herfra kontakter faren mig ikke mere. To måneder går og nu er vi så i august i år. Jeg vælger at søge fuld forældremyndighed da jeg ikke mener det er til vores barns bedste (både nu og i fremtiden) at kommunikationen er sådan her mellem os - og at faren er utilregnelig...vores hverdag (og beslutningerne heraf) glider ikke, når han ikke er stabil..

Efter at have søgt får jeg pludselig kontakt fra faren om at NU vil han se ham igen, og er endnu klar til at ses hver torsdag. Jeg giver ham lov (i denne periode, og stadigvæk - er jeg blevet ekstremt stresset pga studiestart og alt det med den kommende sag..) til at se sin søn igen. De ses én torsdag og han skriver så i weekenden at fremover vil han se sin dreng mandag til tirsdag (en overnatning) og torsdag HVER UGE.... Det kan jeg selvfølgelig ikke gå med til.

Jeg er helt sikker på at alt dette bunder i, at jeg søger forældremyndigheden og at vi har et kommende møde i statsforvaltningen.

Han vælger så at komme om mandagen alligevel (selvom jeg ikke er med på aftalen) netop som jeg er ved at hente min søn, står han der i døren og vil ha ham. Jeg lader dem være sammen i to timer.

Nå, men han kommer så ikke den efterfølgende torsdag... Så sker der så det... Og nu kommer den chokerende del.

Jeg skriver til faren for at komme til kompromis omkring samvær (han vil pludselig gerne have fast samvær efter to år... igen - tror det er pga forældremyndigheds sagen, for det samme skete jo sidste år)... Jeg foreslår én overnatning i uge - hvilket er en kæmpe opgradering fra sidst - foreslår hver onsdag til torsdag... Han vil ikke være med til aftalen fordi han mener jeg bestemmer det hele. Det er af princip. Jeg skriver at så skal han ikke hente ham idag (onsdag/ i går). fem minutter senere får jeg sms'en "Jeg er i børnehaven nu!"... intet andet... Vi har ingen fast aftale - jeg har ikke sørget for skiftetøj. Han bryder loven - han må ikke bare hente sin dreng, når drengen har bopæl hos mig og vi ingen aftale har.....

Jeg bryder sammen. På baggrund af de sidste par dages sms'er fra ham op til i går/onsdag er jeg bange. Han har været truende over for mig. Kaldt mig forvirret og kaldt det for en krig. Han har endda brugt ordet samværssabotage selvom jeg altid er gået på kompromis med ham - altid har prøvet at imødekomme ham.

Jeg ringer til børnehaven, de kan intet gøre da vi har fælles forældremyndighed - de må ikke. Han må til gengæld ikke bare hente sin dreng, men det har de ikke bemyndigelse til at stå imod....

Jeg bryder endnu mere sammen - får faren i røret.. Han er angst i stemmen, prøver at være rolig og siger ting som "hør hvor rolig jeg er" "slap af ******" og "rolig nu ******, rolig nu" og "Jeg har ret til at se min dreng" og alt muligt andet...... Han lyder meget syg og jeg kan høre hans vrede.. Kan genkende den fra vores on/off forhold tidligere..

Jeg får sms'er fra ham om at de går på legeplads og at jeg udøver samværssabotage.

Han ringer mig op. Jeg siger med gråd i stemmen "du er velformulerende, og velargumenterende..." han afbryder "ja - det er hvad du er oppe imod ******" Jeg er SÅ SKIDE HAMRENDE ked af det.. Alt i mig ryster. Er aldrig blevet behandlet sådan før, og undgår så vidt muligt drama i mit liv. Og midt i alt det her, står vores tre årige dreng. Uskyldig, sød og intetanende...

Min søn kommer hjem igen (min veninde henter ham). Han er ble fri hos mig og i børnehaven, men har haft ble på med faren - og lorten er størknet ind... Han er i forvejen forkølet, men faren har ladet ham gå rundt uden bukser på... Jeg vasker ham under bruseren og vi fortsætter aften rutinerne som vi plejer. Han hygger med min kæreste uden for (de har knyttet meget tæt bånd) mens jeg snakker med min veninde..

Jeg er pludselig bange for faren - for hvad han kan finde på.. Har i lang tid haft fornemmelsen af at han er psykisk syg, men har ikke turde tænke det igennem...

På mandag skal vi til møde i Statsforvaltningen om fuld forældremyndighed (det første vejledningsmøde)... Jeg vil gå hele vejen. Jeg har allerede skaffet advokat hvis det kommer så langt....



Undskyld Baby.dk har bare haft brug for luft... Er stadig ekstremt rystet over i går. Er på grådens rand konstant og frygter for om han kan tage ordentlig vare på vores søn.. frygter for hans veltalenhed i en evt. retssag og om han vil manipulere med myndighederne.... Men jeg må bare være stærk…

TUSIND MANGE TAK FORDI DU HAR LÆST MED....... Har i nogen råd til sådan et møde? Har i prøvet noget lignende...?

Kæreste du,

Kan godt forstå du er rystet. Hvis jeg var dig, ville jeg omgående kontakte en advokat, vise advokaten dette brev, få advokaten med, når du skal i statsforvaltningen, eller evt. spørge hvordan du forholder dig. Medbring dette brev i stats forvaltningen. Har du truende sms´er ¨så bevar dem på telefonen og medbring dem. Har du en kalender hvor du har skrevet alle aftaler, samt mislige holdte aftaler ned i, så tag den med, så du kan fremlægge alt relevant materiale. Uha, jeg synes det er skræmmende, hvis du ikke var berørt af det hele, ville det være mærkeligt. Er ikke den bedste til at give råd, så håber virkelig, at du får kontakt til nogen der har en masse erfaring og give af. Tænker overvåget samvær, så din elskede søn er tryg og du er tryg, såfremt han overhovedet får bevilget samvær. Ved ikke om det er de sociale myndigheder der skal med ind over, eller om det sorterer under forvaltningen.

Tænker også om din eks er så klog at du evt. kunne  få ham til at forstå at samvær skader hans søn, og evt. foreslå at du i stedet informerer ham om hans liv, få ham til at give afkald på samvær.

Ønsker dig alt det bedste, og håber inderligt at alt bliver godt.

De kærligste hilsner og tanker herfra

IT-nørd skriver:

Det er ret enkelt - du fortæller om farens hash misbrug og beder statsforvaltningen om overvåget samvær. Der skal også afleveres urinprøver, ofte uanmeldt. Hash er i urinen op til 3 uger, så faren får ikke samvær så længe han ikke er helt clean. 

Hilsen én, som er gift med en børnesagkyndig

Det passer ikke..

Min søns far er clean misbruger.. Men da han begyndte med samvær var han ikke helt clean, jeg kunne ikke få overvåget samvær og ej heller skulle han aflevere urin selvom han selv indrømmede at han røg hash..

Nu er han dog clean så problemet er der ikke mere, men jeg var meget utryg ved af SF fastsatte samvær uden overvågning og at han ikke skulle aflevere nogen urinprøve.

nenadol skriver:

Hvordan gik det i går?

Har oprettet en ny tråd der hedder "UPDATE: fuld forældremyndighed"

Kort fortalt er sagen videre i retten, da han ikke vil skrive under..

julie1212 skriver:

Kæreste du,

Kan godt forstå du er rystet. Hvis jeg var dig, ville jeg omgående kontakte en advokat, vise advokaten dette brev, få advokaten med, når du skal i statsforvaltningen, eller evt. spørge hvordan du forholder dig. Medbring dette brev i stats forvaltningen. Har du truende sms´er ¨så bevar dem på telefonen og medbring dem. Har du en kalender hvor du har skrevet alle aftaler, samt mislige holdte aftaler ned i, så tag den med, så du kan fremlægge alt relevant materiale. Uha, jeg synes det er skræmmende, hvis du ikke var berørt af det hele, ville det være mærkeligt. Er ikke den bedste til at give råd, så håber virkelig, at du får kontakt til nogen der har en masse erfaring og give af. Tænker overvåget samvær, så din elskede søn er tryg og du er tryg, såfremt han overhovedet får bevilget samvær. Ved ikke om det er de sociale myndigheder der skal med ind over, eller om det sorterer under forvaltningen.

Tænker også om din eks er så klog at du evt. kunne  få ham til at forstå at samvær skader hans søn, og evt. foreslå at du i stedet informerer ham om hans liv, få ham til at give afkald på samvær.

Ønsker dig alt det bedste, og håber inderligt at alt bliver godt.

De kærligste hilsner og tanker herfra

Tak for din besked

Jeg har skrevet en update herinde. Se mit svar ovenfor...

Jeg har reageret med stress og i går aftes besvimede jeg meget pludseligt foran min søn og kæreste. Det var meget ubehageligt....

I dag tager jeg fri. Det er en hård tid vi går i møde..